Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2022 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.
Af Camilla Hebo Buus, PR & communications manager, BioPhero ApS
Selvom feromoner længe er blevet set som del af fremtidens bæredygtige skadedyrbekæmpelse, er de blevet holdt tilbage af to udfordringer – pris og udbringningsmetoder. Med løsninger undervejs, har feromoner bevæget sig fra laboratoriet og ud i marken.
Insekter udsender feromoner for at tiltrække en mage, hvilket farmere kan forpurre ved at sprede de samme feromoner i marken, så insekterne ikke kan finde hinanden (parringsforstyrrelse). Siden 1990’erne er markedet for parringsforstyrrelse vokset nærmest eksponentielt. Det estimeres, at parringsforstyrrelse bliver brugt på mere end 800.000 hektar [1], dog primært i afgrøder af høj værdi såsom vin og frugt. Begrænsningen skyldes, at feromoner hidtil er blevet fremstillet ved kemisk syntese; en relativ kompleks og bekostelig proces. At feromoner nu kan produceres i store mængder ved industriel gærfermentering, gør det muligt at bruge dem i markafgrøder, som er afhængige af skalaøkonomi.
I øjeblikket udføres der forsøg i markafgrøder flere steder i verden. Mange af disse forsøg udføres i regi af det EU-støttede PHERA-projekt, hvis medlemmer tæller BioPhero, det danske firma, der står bag gærfermentering af feromoner, samt flere firmaer specialiseret i brug af biologiske metoder til kontrol af skadedyr. PHERA-projektet udfører markforsøg for at teste parringsforstyrrelse til kontrol af hærlarver i majs i Brasilien, kriger træk-ugle i bomuld i Grækenland og tomater i Frankrig samt to forskellige risborere i Spanien og Bangladesh [2]. Resultaterne viser effektiv kontrol ved parringsforstyrrelse – men også begrænsninger.
Hvor insekticider udgør en bekvem, men miljømæssig problematisk dræb-alt-hvad-der-rører-sig løsning, kan feromoner ikke stå alene. At parringsforstyrrelse virker på én art ad gangen, er godt for biodiversiteten, men når der nu engang er flere slags skadedyr i en afgrøde, skal der tænkes i flerstrengede løsninger som for eksempel integreret plantebeskyttelse, der kombinerer forebyggelse, tilsyn og bekæmpelse. Desuden virker parringsforstyrrelse bedst, når skadedyrspopulationen er blevet nedbragt til et håndterbart niveau. Således skal feromoner nogle gange suppleres med pesticider i de første år, og der kan være udfordringer med migration fra omkringliggende marker af befrugtede insekthunner.
I dag er der kommercielle produkter registreret til overvågning, fældefangst og parringsforstyrrelse af omkring 150 forskellige insektarter [3]. Fælder eller dispensere kan placeres ved håndkraft, men i takt med at feromoner udbredes til markafgrøder, er der behov for automatiserede løsninger tilpasset sprøjtemaskiner eller droner. Disse løsninger skal også optimeres til at frigive de flygtige feromoner igennem en hel vækstsæson. Der arbejdes derfor på at udvikle mikroindkapslede feromoner i biologisk nedbrydelige og viskøse polymer-matrix-materialer.
E-mail:
Camilla Hebo Buus: camilla@biophero.com
Referencer
1. Benelli, G.; Lucchi, A.; Thomson, D.; Ioriatti, C. Sex Pheromone Aerosol Devices for Mating Disruption: Challenges for a Brighter Future. Insects 2019, 10, 308. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6835568/.
2. PHERA Newsletter March 2022. https://biophero.com/wp-content/uploads/2022/03/Newsletter-March-2022.pdf.
3. The Pherobase: Database of Pheromones and Semiochemicals (https://www.pherobase.com/database/compound/compounds-index.php).
