• Facebook
  • Instagram
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Link til Klimateknologi

AktueltKemometri18. 01. 2017 | Katrine Meyn

Forskere i kamp mod ældres tab af muskelmasse

AktueltKemometri18. 01. 2017 By Katrine Meyn

Allerede i 50 årsalderen begynder vi at tabe muskelmasse (kaldet sarkopeni), hvilket øger vores risiko for sygdomme, der betyder tab af livskvalitet og koster samfundet dyrt. Men hvis man let kunne screene alle ældre for graden af sarkopeni, ville man også kunne sætte ind med forebyggelse, der kan udsætte tilstanden og måske forhindre, at den bliver invaliderende. Derfor leder forskere på Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) ved Københavns Universitet efter en ny biomarkør, der kan forudsige, hvor stor risiko man har for at udvikle sarkopeni på en hurtig og billig måde.

Tab af muskelmasse (sarkopeni) er til gene for mange ældre og koster også samfundet mange penge. Illustration: Newlin og Engelsen.
Tab af muskelmasse (sarkopeni) er til gene for mange ældre og koster også samfundet mange penge. Illustration: Newlin og Engelsen.

Det er forskernes håb, at risikoen for aldersbetinget tab af muskelmasse i fremtiden vil kunne forudsiges ved at tage en blodprøve og lave en lipoproteinprofil. I dag måles sarkopeni med en DXA-skanning og test af fysisk styrke, f.eks. hvor mange gange man kan rejse og sætte sig på en stol inden for et bestemt tidsrum.
– Vores konkrete opgave er at finde en ny biomarkør for sarkopeni, som er hurtigere og billigere end den metode, vi allerede har. Lykkes vi med opgaven, vil det blive muligt at screene alle ældre for tendens til tab af muskelmasse og komme med forslag til korrigerende kost og fysisk aktivitet. I dag er sarkopeni en stor belastning for den enkelte ældre og for samfundsøkonomien, siger professor ved FOOD Søren Balling Engelsen, der leder sektionen Kemometri og Analytisk Teknologi.
Det tager op til en uge at undersøge en blodprøve ved hjælp af ultracentrifugering, hvorimod forskerne ved hjælp af en NMR-måling af en blodprøve kan kortlægge lipoproteinprofilen på mindre end 20 minutter.
Lipoproteinprofilen afslører fordelingen af fedtpartikler i blodet, herunder ”det gode” kolesterol og ”det dårlige” kolesterol. Sidstnævnte måles typisk med kliniske kits, hvilket er en hurtig, men ikke fuldt dækkende metode, da den bl.a. ikke inkluderer lipoprotein-undertyper.
– Ved NMR-måling afdækker man udover de to ovennævnte hovedtyper også lipoprotein-undertyper, som formentligt samlet set kan bruges som et biomarkør-mønster – en såkaldt biocontour. For eksempel har man via undertyperne allerede fundet en biomarkør for fedme, hvilket styrker vores tro på, at vi også kan finde en biomarkør for sarkopeni, siger Søren Balling Engelsen.

245 ældre over 65 deltager i forskningsprojektet CALM, som er et af Københavns Universitets 18 stjerneprogrammer. De ældre bliver helbredsundersøgt og er inddelt i grupper, der følger forskellige programmer med fysisk aktivitet og kostsupplementer. Illustration: Newlin og Engelsen.
245 ældre over 65 deltager i forskningsprojektet CALM, som er et af Københavns Universitets 18 stjerneprogrammer. De ældre bliver helbredsundersøgt og er inddelt i grupper, der følger forskellige programmer med fysisk aktivitet og kostsupplementer. Illustration: Newlin og Engelsen.

245 ældre helbredsvurderes på kryds og tværs
Blodprøverne, der undersøges og lipoproteinprofilerne, der kommer ud af det, stammer fra 245 ældre over 65 år, som henover et år får valleprotein som supplement til kosten og følger tre forskellige træningsprogrammer: Ingen træning, lette hjemmeøvelser og intensiv overvåget træning. Forskningen er nemlig en del af to forskningsprojekter, CALM og COUNTERSTRIKE, der også undersøger, om proteinsupplement og/eller daglig fysisk træning kan forhindre eller udsætte sarkopeni.
De ældre er blevet helbredsundersøgt på Bispebjerg Hospital, hvor man har målt en række forskellige medicinske og fysiologiske parametre, der tilsammen giver et godt billede af hver enkelt ældres helbred og fysiske styrke. Og det er denne helbredsmæssige beskrivelse, forskerne fra FOOD nu prøver at genfinde via de ældres lipoproteinprofiler.

Helbredet beskrives også via bakterier fra tarmfloraen
Deltagernes helbred bliver både målt før og efter ”livsstilsændringerne”, og i øjeblikket er forskerne i gang med at lave et såkaldt baselinestudie, der baserer sig på helbredsundersøgelser, de ældre gennemgik, inden de gik i gang med livsstilsændringerne. Dette studie vil så senere kunne sammenlignes med resultaterne efter livsstilændringerne.
Professor Søren Balling Engelsen og hans team er nu gået i gang med at måle lipoproteinprofiler og blod-metabolomet hos de ældre for at kunne forudsige deres helbred i forhold til sarkopeni (dvs. de foretager en helbredskarakterisering ved hjælp af metabolomics).

Metabolomics undersøger omsætningen af stoffer (metabolitter) – fx stoffer fra maden – i biologiske væv/væsker (fx fra et menneskes urin, afføring og blod). I blodet er der tale om en kollektiv karakterisering og kvantificering af alle metabolitter samt blodets indhold af lipoproteiner. Resultatet af en metabolomics-undersøgelse er et fysisk kemisk fingeraftryk af, hvad der er sket i kroppen. Dette fingeraftryk kan bruges til at afsløre afvigelser fra en given normaltilstand ved hjælp af multivariat databehandling (kemometri). NMR er bare en af flere analytiske metoder, der benyttes til metabolomics; to andre meget udbredte metoder er gaskromatografi koblet med massespektrometri (GC-MS) samt væskekromatografi koblet med massespektrometri (LC-MS). Illustration: Newlin og Engelsen.
Metabolomics undersøger omsætningen af stoffer (metabolitter) – f.eks. stoffer fra maden – i biologiske væv/væsker (f.eks. fra et menneskes urin, afføring og blod). I blodet er der tale om en kollektiv karakterisering og kvantificering af alle metabolitter samt blodets indhold af lipoproteiner.  Illustration: Newlin og Engelsen.

Deltagernes helbred er tilsvarende blevet målt via bakteriefordelingen i deres tarmflora (mikrobiomet). Et menneske har typisk 1 kg bakterier i tarmsystemet, og sammensætningen af bakterierne er mindst lige så vigtig for metaboliseringen af kosten som vores indre organer. Karakteriseringen af bakterierne i deltagernes tarmflora ledes af lektor Dennis Sandris Nielsen fra FOOD-sektionen Mikrobiologi og Fermentering.

I blodet kan man ikke bare finde metabolitter, der stammer fra celler og indre organer, men også metabolitter, der stammer fra kostens nedbrydning, samt metabolitter der produceres via kostens nedbrydning af bakterierne i tarmen. Forskerne håber, at blodets metabolom kan verificeres og komplementeres med resultaterne fra tarmens mikrobiom, og de kan allerede ud fra baselinestudiet i nogen grad bekræfte irske forskningsresultater, der viser, at der blandt ældre er en ret tæt forbindelse mellem tarmfloraens sammensætning og f.eks. fysisk styrke.
– Men vi er endnu ikke færdige med karakteriseringen og mangler at målrette vores undersøgelser mere mod de klassiske mål for sarkopeni som f.eks. DXA-scanning (skanning af lårmuskel og knogle, red.) og en række fysiske parametre, der f.eks. handler om, hvor mange gange deltagerne kan rejse og sætte sig inden for et bestemt tidsrum, hvor hårdt deres håndtryk er med mere, siger Søren Balling Engelsen.

Størrelsen på lipoproteinerne fortæller om helbredet

Man ved, at lipoproteinernes størrelse og densitet er afgørende for, hvor godt omsætningen af fedt og energi i kroppen foregår, og for om blodårerne fedter til (forkalker).

Illustrationen viser et NMR-spektrum af blodplasma. Øverst i venstre hjørne ses opbygningen af et lipoprotein.
Illustrationen viser et NMR-spektrum af blodplasma. Øverst i venstre hjørne ses opbygningen af et lipoprotein.

Det er også størrelsen på lipoproteinerne, der får fedtsignalet til at flytte sig ved NMR-måling – nogle udsving, der så kan sammenlignes med en model af lipoproteinprofilen, som den ser ud, når man er ”rask”. NMR-målingerne af blodet tolkes ved hjælp af multivariat databehandling (kemometri), og resultatet visualiseres som en lipoproteinprofil (se illustration). Indtil NMR-metoden er grundigt valideret, sammenholdes NMR-resultaterne med de resultater, man får ved at kortlægge lipoproteinprofilen via ultracentrifugering af blodprøverne, som er den veletablerede kliniske metode.
– Afvigelser i lipoproteinprofilen kan potentielt definere en biomarkør – og vi leder derfor efter afvigelser i profilen, der evt. sammen med andre informationer, kan vise, om en person er på vej mod sarkopeni. En biomarkør behøver altså ikke at være et enkelt stof (f.eks. kolesterol, blodsukker eller en anden blodmetabolit), men vil langt mere sandsynligt være et mønster i lipoproteinprofilen – også kaldet en bicontour, siger Søren Balling Engelsen.

En holistisk forskningstilgang
– Det er svært stof – ikke mindst fordi CALM og COUNTERSTRIKE er tværfaglige forskningsprojekter – så der er jo tale om, at vi som teknologer arbejder sammen med humanister mod nogle fælles mål, og vi skal afklare resultater med hinanden for at komme videre. Det er bl.a. denne tværfaglighed, som gør projekterne til de mest interessante, jeg har været med i, siger Søren Balling Engelsen.

Professor Søren Balling Engelsen ved NMR-scanneren på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet. Foto: Lene Hundborg Koss.
Professor Søren Balling Engelsen ved NMR-scanneren på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet. Foto: Lene Hundborg Koss.

Det handler ikke kun om at finde en metode, der kan vise, om en person er på vej til at udvikle sarkopeni. Eller om man kan sætte ind med forebyggelse i form af proteintilskud, kostændringer og fysisk aktivitet.
– Vi skal være i stand til at formidle vores viden til de ældre på en måde, så de får lyst til at ændre vaner og ved, hvorfor og hvordan det gavner dem, og emner som ”den gode alderdom” og ”den gode død” bliver livligt diskuteret i disse projekter, og facitterne er bestemt ikke oplagte, siger Søren Balling Engelsen.
Udover at afspejle de ældres helbred via metabolom og mikrobiom og holde resultaterne op mod helbredsundersøgelserne fra Bispebjerg Hospital, undersøges også andre aspekter på FOOD. Bl.a. undersøges det proteinsupplement, som deltagerne drikker, for smag og accept i FOOD-sektionen Design og Forbrugeradfærd. Denne forskning ledes af lektor Armando Perez-Cueto.

I Dansk Kemi nr. 1, der udkommer den 31. januar, kan du læse om Bekzod Khakimov, der også er en del af projektet. Anledningen er, at han før jul modtog Nils Foss Talent-prisen.

Skrevet i: Aktuelt, Kemometri

 
 

Seneste nyt fra redaktionen

Højere hastigheden og mindre kompleksiteten skal sikre den europæiske konkurrenceevne

AktueltBranchenyt27. 03. 2023

Skal man koge det ned til ganske få ord, vil EU have mindre bøvl omkring sagsbehandlingerne. Det stod klat efter EU’s stats- og regeringschefer blev enige om, at man vil gøre reguleringen mere enkel og sagsbehandlingen i EU, mens hastigheden for sagsbehandlingen skal op i de enkelte

Dansk-tysk aftale er første skridt på vejen til en brintrørledning på tværs af grænsen

Energi24. 03. 2023

Brint og Power-to-X er set som værende en af de helt store teknologier i en mere grøn fremtid med vedvarende energi. For at det skal lykkedes, skal man have opbygget en infrastruktur, der kan håndtere fx brinten. Og det nu er første skridt taget til en fremtidig brintrørledning mellem Danmark og

Prisvindende gymnasielærer er fanatisk omkring STEM-fagene på den positive måde

BranchenytTop24. 03. 2023

Man forbinder det sjældent med noget godt, når folk er fanatiske, men i tilfældet med gymnasielærer Klaus Møller Kristensen fra Tradium Teknisk Gymnasium i Randers forholder det sig anderledes. For selv om han betegner sig som fanatisk omkring STM-fagene, er det på en så positiv måde, at han har

Pas på ramløgens giftige familiemedlemmer – de kan i værste fald være dødelige

AktueltMedicinalkemi23. 03. 2023

Med forårets komme er den populære urt ramsløg ved at titte frem i de danske skove. Og der er intet forgjort ved at tilsætte den til sin mad. Men man skal passe på, for den velsmagende urt har en giftig fætter - eller to. Den mest kendte er liljekonval. Planten indeholder en række toxiner, men

Hestebønner

Så er det lykkedes – afkodning af det gigantiske hestebønnegenom er gennemført

FødevarekemiKlima og miljøTop17. 03. 2023

Den proteinrige hestebønne anses for at have en lovende fremtid som fødevare. Den største udfordring hidtil har været, at hestebønnegenomet er så stort og komplekst, at det ikke har været muligt at karakterisere det. Det største kromosom i hestebønnegenomet svarer til hele det humane genom. Uden

Danmark er en blød mellemvare på ranglisten over kvindelige opfindere

AktueltBranchenyt17. 03. 2023

En europæiske liste over patentansøgninger viser det tydeligt. Danske opfindelser er udtænkt af mænd. Kun ved én ud af ti danske patentansøgninger står en kvinde bag, og det gør Danmark i bedste fald en blød mellemvare på det område. Det lave antal kvindelige opfindere i forhold til antal mænd,

Pulje med midler til grøn bioraffinering er blevet løbet over ende

AktueltBioteknologi17. 03. 2023

Interessen for at komme i gang med bioraffinering er stor. Så stor, at en pulje, der har midler som kan støtte op om udviklingen af teknologien, er blevet løbet over ende. Puljen rummer 5 mio. kr. til uddeling i 2022, 2023 og 2024, og i år har Landbrugsstyrelsen modtaget ansøgninger om tilskud

Bedre forståelse af den græske Ouzo-effekt kan på sigt føre til bedre emulsioner

KemiteknikMedicinalkemi17. 03. 2023

Nogle kalder drikken Ouzo for Grækenland på flaske, men den anissmagende græske brændevin, der er landets nationaldrik, gemmer også på en hemmelighed, der på sigt kan føre til bedre emulsioner. Normalt er Ouzo en klar væske, men når den blandes med vand forvandles den til en mælkehvid opløsning.

Lettere adgang til supercomputere rummer store perspektiver for dansk forskningsmiljø

Branchenyt16. 03. 2023

Bedre medicin, klimaoptimeret byggeri og mere viden om fjerne galakser. Mulighederne er store, når man har den massive regnekraft fra supercomputere til rådighed. Og dem får forskere nu lettere adgang til takket være DeiC Integration Portal. Bag initiativet til den nye portal står The Danish

Hvordan fungerer en LED-lyskilde?

Energi16. 03. 2023

LED-lys har i de seneste år taget verden med storm og har vundet popularitet som en energieffektiv, holdbar og alsidig form for belysning. Men hvad er kemien bag LED-lys? LED (Light Emitting Diode) fungerer ved hjælp af en halvleder, der er placeret mellem to ledende materialer. Når en elektrisk

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Sådan sparer du rengøringen efter vedligeholdelsesarbejde

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Sikker køling af salat takket være vakuumteknologi

  • Metrohm Nordic

    Kom med på IC-kursus med Metrohm!

  • MD Scientific

    Shodex polymer-baserede HPLC kolonner – se det nye katalog

  • Mikrolab Aarhus A/S

    Kom til Mikrolab Seminardag d. 25 april!

  • Kem-En-Tec Nordic

    ANB Sensors går i partnerskab med Kem-En-Tec Nordic A/S i distributionen af nye, revolutionerende pH sensorer i Danmark, Sverige, Norge og Finland

  • DENIOS ApS

    Øg sikkerheden ved dit opsamlingskar med tre små justeringer

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Vakuum bevarer den gode smag

  • Metrohm Nordic

    NIRS DS2500 Analyzers – til polymerer, petrokemi, kemikalier, pharma, palmeolie, produkter til personlig pleje m.m.

  • DENIOS ApS

    35 krav du ikke må misse, når du opbevarer gasflasker udendørs

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Højere hastigheden og mindre kompleksiteten skal sikre den europæiske konkurrenceevne

    27.03.2023

  • Dansk-tysk aftale er første skridt på vejen til en brintrørledning på tværs af grænsen

    24.03.2023

  • Prisvindende gymnasielærer er fanatisk omkring STEM-fagene på den positive måde

    24.03.2023

  • Pas på ramløgens giftige familiemedlemmer – de kan i værste fald være dødelige

    23.03.2023

  • Så er det lykkedes – afkodning af det gigantiske hestebønnegenom er gennemført

    17.03.2023

  • Danmark er en blød mellemvare på ranglisten over kvindelige opfindere

    17.03.2023

  • Pulje med midler til grøn bioraffinering er blevet løbet over ende

    17.03.2023

  • Bedre forståelse af den græske Ouzo-effekt kan på sigt føre til bedre emulsioner

    17.03.2023

  • Lettere adgang til supercomputere rummer store perspektiver for dansk forskningsmiljø

    16.03.2023

  • Hvordan fungerer en LED-lyskilde?

    16.03.2023

  • Danske forskere på vej med en løsning til at fjerne og nedbryde PFAS i ét trin

    15.03.2023

  • Millionbevillig til patentvoucherordning skal give flere blod på tanden

    15.03.2023

  • Minister vil teste for næsten dobbelt så mange PFAS-stoffer i drikkevandet

    15.03.2023

  • Nyt sekventeringsudstyr til SDU efter million-bevilling fra A.P. Møller Fonden

    15.03.2023

  • Den er god nok – gigtramte kan godt forudsige omskift i vejret

    14.03.2023

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik