• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Klimateknologi

AktueltKemometri18. 01. 2017 | Katrine Meyn

Forskere i kamp mod ældres tab af muskelmasse

AktueltKemometri18. 01. 2017 By Katrine Meyn

Allerede i 50 årsalderen begynder vi at tabe muskelmasse (kaldet sarkopeni), hvilket øger vores risiko for sygdomme, der betyder tab af livskvalitet og koster samfundet dyrt. Men hvis man let kunne screene alle ældre for graden af sarkopeni, ville man også kunne sætte ind med forebyggelse, der kan udsætte tilstanden og måske forhindre, at den bliver invaliderende. Derfor leder forskere på Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) ved Københavns Universitet efter en ny biomarkør, der kan forudsige, hvor stor risiko man har for at udvikle sarkopeni på en hurtig og billig måde.

Tab af muskelmasse (sarkopeni) er til gene for mange ældre og koster også samfundet mange penge. Illustration: Newlin og Engelsen.
Tab af muskelmasse (sarkopeni) er til gene for mange ældre og koster også samfundet mange penge. Illustration: Newlin og Engelsen.

Det er forskernes håb, at risikoen for aldersbetinget tab af muskelmasse i fremtiden vil kunne forudsiges ved at tage en blodprøve og lave en lipoproteinprofil. I dag måles sarkopeni med en DXA-skanning og test af fysisk styrke, f.eks. hvor mange gange man kan rejse og sætte sig på en stol inden for et bestemt tidsrum.
– Vores konkrete opgave er at finde en ny biomarkør for sarkopeni, som er hurtigere og billigere end den metode, vi allerede har. Lykkes vi med opgaven, vil det blive muligt at screene alle ældre for tendens til tab af muskelmasse og komme med forslag til korrigerende kost og fysisk aktivitet. I dag er sarkopeni en stor belastning for den enkelte ældre og for samfundsøkonomien, siger professor ved FOOD Søren Balling Engelsen, der leder sektionen Kemometri og Analytisk Teknologi.
Det tager op til en uge at undersøge en blodprøve ved hjælp af ultracentrifugering, hvorimod forskerne ved hjælp af en NMR-måling af en blodprøve kan kortlægge lipoproteinprofilen på mindre end 20 minutter.
Lipoproteinprofilen afslører fordelingen af fedtpartikler i blodet, herunder ”det gode” kolesterol og ”det dårlige” kolesterol. Sidstnævnte måles typisk med kliniske kits, hvilket er en hurtig, men ikke fuldt dækkende metode, da den bl.a. ikke inkluderer lipoprotein-undertyper.
– Ved NMR-måling afdækker man udover de to ovennævnte hovedtyper også lipoprotein-undertyper, som formentligt samlet set kan bruges som et biomarkør-mønster – en såkaldt biocontour. For eksempel har man via undertyperne allerede fundet en biomarkør for fedme, hvilket styrker vores tro på, at vi også kan finde en biomarkør for sarkopeni, siger Søren Balling Engelsen.

245 ældre over 65 deltager i forskningsprojektet CALM, som er et af Københavns Universitets 18 stjerneprogrammer. De ældre bliver helbredsundersøgt og er inddelt i grupper, der følger forskellige programmer med fysisk aktivitet og kostsupplementer. Illustration: Newlin og Engelsen.
245 ældre over 65 deltager i forskningsprojektet CALM, som er et af Københavns Universitets 18 stjerneprogrammer. De ældre bliver helbredsundersøgt og er inddelt i grupper, der følger forskellige programmer med fysisk aktivitet og kostsupplementer. Illustration: Newlin og Engelsen.

245 ældre helbredsvurderes på kryds og tværs
Blodprøverne, der undersøges og lipoproteinprofilerne, der kommer ud af det, stammer fra 245 ældre over 65 år, som henover et år får valleprotein som supplement til kosten og følger tre forskellige træningsprogrammer: Ingen træning, lette hjemmeøvelser og intensiv overvåget træning. Forskningen er nemlig en del af to forskningsprojekter, CALM og COUNTERSTRIKE, der også undersøger, om proteinsupplement og/eller daglig fysisk træning kan forhindre eller udsætte sarkopeni.
De ældre er blevet helbredsundersøgt på Bispebjerg Hospital, hvor man har målt en række forskellige medicinske og fysiologiske parametre, der tilsammen giver et godt billede af hver enkelt ældres helbred og fysiske styrke. Og det er denne helbredsmæssige beskrivelse, forskerne fra FOOD nu prøver at genfinde via de ældres lipoproteinprofiler.

Helbredet beskrives også via bakterier fra tarmfloraen
Deltagernes helbred bliver både målt før og efter ”livsstilsændringerne”, og i øjeblikket er forskerne i gang med at lave et såkaldt baselinestudie, der baserer sig på helbredsundersøgelser, de ældre gennemgik, inden de gik i gang med livsstilsændringerne. Dette studie vil så senere kunne sammenlignes med resultaterne efter livsstilændringerne.
Professor Søren Balling Engelsen og hans team er nu gået i gang med at måle lipoproteinprofiler og blod-metabolomet hos de ældre for at kunne forudsige deres helbred i forhold til sarkopeni (dvs. de foretager en helbredskarakterisering ved hjælp af metabolomics).

Metabolomics undersøger omsætningen af stoffer (metabolitter) – fx stoffer fra maden – i biologiske væv/væsker (fx fra et menneskes urin, afføring og blod). I blodet er der tale om en kollektiv karakterisering og kvantificering af alle metabolitter samt blodets indhold af lipoproteiner. Resultatet af en metabolomics-undersøgelse er et fysisk kemisk fingeraftryk af, hvad der er sket i kroppen. Dette fingeraftryk kan bruges til at afsløre afvigelser fra en given normaltilstand ved hjælp af multivariat databehandling (kemometri). NMR er bare en af flere analytiske metoder, der benyttes til metabolomics; to andre meget udbredte metoder er gaskromatografi koblet med massespektrometri (GC-MS) samt væskekromatografi koblet med massespektrometri (LC-MS). Illustration: Newlin og Engelsen.
Metabolomics undersøger omsætningen af stoffer (metabolitter) – f.eks. stoffer fra maden – i biologiske væv/væsker (f.eks. fra et menneskes urin, afføring og blod). I blodet er der tale om en kollektiv karakterisering og kvantificering af alle metabolitter samt blodets indhold af lipoproteiner.  Illustration: Newlin og Engelsen.

Deltagernes helbred er tilsvarende blevet målt via bakteriefordelingen i deres tarmflora (mikrobiomet). Et menneske har typisk 1 kg bakterier i tarmsystemet, og sammensætningen af bakterierne er mindst lige så vigtig for metaboliseringen af kosten som vores indre organer. Karakteriseringen af bakterierne i deltagernes tarmflora ledes af lektor Dennis Sandris Nielsen fra FOOD-sektionen Mikrobiologi og Fermentering.

I blodet kan man ikke bare finde metabolitter, der stammer fra celler og indre organer, men også metabolitter, der stammer fra kostens nedbrydning, samt metabolitter der produceres via kostens nedbrydning af bakterierne i tarmen. Forskerne håber, at blodets metabolom kan verificeres og komplementeres med resultaterne fra tarmens mikrobiom, og de kan allerede ud fra baselinestudiet i nogen grad bekræfte irske forskningsresultater, der viser, at der blandt ældre er en ret tæt forbindelse mellem tarmfloraens sammensætning og f.eks. fysisk styrke.
– Men vi er endnu ikke færdige med karakteriseringen og mangler at målrette vores undersøgelser mere mod de klassiske mål for sarkopeni som f.eks. DXA-scanning (skanning af lårmuskel og knogle, red.) og en række fysiske parametre, der f.eks. handler om, hvor mange gange deltagerne kan rejse og sætte sig inden for et bestemt tidsrum, hvor hårdt deres håndtryk er med mere, siger Søren Balling Engelsen.

Størrelsen på lipoproteinerne fortæller om helbredet

Man ved, at lipoproteinernes størrelse og densitet er afgørende for, hvor godt omsætningen af fedt og energi i kroppen foregår, og for om blodårerne fedter til (forkalker).

Illustrationen viser et NMR-spektrum af blodplasma. Øverst i venstre hjørne ses opbygningen af et lipoprotein.
Illustrationen viser et NMR-spektrum af blodplasma. Øverst i venstre hjørne ses opbygningen af et lipoprotein.

Det er også størrelsen på lipoproteinerne, der får fedtsignalet til at flytte sig ved NMR-måling – nogle udsving, der så kan sammenlignes med en model af lipoproteinprofilen, som den ser ud, når man er ”rask”. NMR-målingerne af blodet tolkes ved hjælp af multivariat databehandling (kemometri), og resultatet visualiseres som en lipoproteinprofil (se illustration). Indtil NMR-metoden er grundigt valideret, sammenholdes NMR-resultaterne med de resultater, man får ved at kortlægge lipoproteinprofilen via ultracentrifugering af blodprøverne, som er den veletablerede kliniske metode.
– Afvigelser i lipoproteinprofilen kan potentielt definere en biomarkør – og vi leder derfor efter afvigelser i profilen, der evt. sammen med andre informationer, kan vise, om en person er på vej mod sarkopeni. En biomarkør behøver altså ikke at være et enkelt stof (f.eks. kolesterol, blodsukker eller en anden blodmetabolit), men vil langt mere sandsynligt være et mønster i lipoproteinprofilen – også kaldet en bicontour, siger Søren Balling Engelsen.

En holistisk forskningstilgang
– Det er svært stof – ikke mindst fordi CALM og COUNTERSTRIKE er tværfaglige forskningsprojekter – så der er jo tale om, at vi som teknologer arbejder sammen med humanister mod nogle fælles mål, og vi skal afklare resultater med hinanden for at komme videre. Det er bl.a. denne tværfaglighed, som gør projekterne til de mest interessante, jeg har været med i, siger Søren Balling Engelsen.

Professor Søren Balling Engelsen ved NMR-scanneren på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet. Foto: Lene Hundborg Koss.
Professor Søren Balling Engelsen ved NMR-scanneren på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet. Foto: Lene Hundborg Koss.

Det handler ikke kun om at finde en metode, der kan vise, om en person er på vej til at udvikle sarkopeni. Eller om man kan sætte ind med forebyggelse i form af proteintilskud, kostændringer og fysisk aktivitet.
– Vi skal være i stand til at formidle vores viden til de ældre på en måde, så de får lyst til at ændre vaner og ved, hvorfor og hvordan det gavner dem, og emner som ”den gode alderdom” og ”den gode død” bliver livligt diskuteret i disse projekter, og facitterne er bestemt ikke oplagte, siger Søren Balling Engelsen.
Udover at afspejle de ældres helbred via metabolom og mikrobiom og holde resultaterne op mod helbredsundersøgelserne fra Bispebjerg Hospital, undersøges også andre aspekter på FOOD. Bl.a. undersøges det proteinsupplement, som deltagerne drikker, for smag og accept i FOOD-sektionen Design og Forbrugeradfærd. Denne forskning ledes af lektor Armando Perez-Cueto.

I Dansk Kemi nr. 1, der udkommer den 31. januar, kan du læse om Bekzod Khakimov, der også er en del af projektet. Anledningen er, at han før jul modtog Nils Foss Talent-prisen.

Skrevet i: Aktuelt, Kemometri

 

Seneste nyt fra redaktionen

Jobopslag: Redaktør for fagbladet Dansk Kemi og kemifokus

AktueltBranchenyt24. 02. 2021

Da vores redaktør gennem snart 25 år, Katrine Meyn, stopper, for nu at prøve kræfter i en helt anden branche, søger vi en redaktør til et af Danmarks ældste fagtidsskrifter, Dansk Kemi og det tilknyttede nyhedsbrev "Kemifokus". Dansk Kemi bringer aktuel og dybdegående information om kemien og

Fremtid uden antibiotika er måske ikke en sort dystopi

Branchenyt24. 02. 2021

Lige nu gennemlever verden en pandemi forårsaget af en virus vi ikke kan behandle. Det er slemt og mange har mistet livet. Men der findes allerede en anden slags pandemi, der ikke opfylder de epidemiske regler, men som ikke desto mindre koster mange menneskeliv - og det bliver bare værre -

Pandemien sætter spor indenfor plast og trykfarve

Branchenyt24. 02. 2021

Der er svære tider inden for trykfarve og plastfilm. Pandemier, orkaner og anden "force majeure" presser priserne op og begrænser udbuddet. Producenter af trykfarver til emballage har problemer med priser og tilgængelighed. Corona-pandemien har betydet, at priserne på råmaterialer til pigmenter

Gener spiller ind på evnen til at overleve covid-19

AktueltBranchenyt23. 02. 2021

Mænd bliver ofte langt mere syge af covid-19 end kvinder, og hidtil har den gængse opfattelse været, at det kunne hænge sammen med bl.a. mænds mere risikovillige livsstil, højere overvægt. Men måske skal svarene på fordelingen af svære syge covid-19 patienter findes i deres gener - eller rettere

Gigtmedicin mindsker dødelighed hos covid-syge

MedicinalkemiTop22. 02. 2021

Gigmedicinen tocilizumab ser ud til at kunne redde livet på meget syge covid-patienter. Det har tidligere været spekuleret i, om det antiinflammatoriske lægemiddel kunne hjælpe. Det havde en relativ lille undersøgelse peget på, men en langt større britisk undersøgelse med 4.000 patienter viser

Covid-19 har fremskyndet ny standard for desinficering

Branchenyt22. 02. 2021

I maj 2020 trådte en ny europæisk standard for effekten af rumdesinficering i kraft i Danmark. Nu har Climates Health Tech som de hidtil eneste fået godkendt desinficeringsrobotten Decon-X i henhold til standarden. Implementeringen af den europæiske standard i Danmark betyder, at

Grøn kost kan give penge til hele den grønne omstilling

Branchenyt22. 02. 2021

Den grønne omstilling kræver penge, mange penge. Det er ikke en nyhed, men at de kan komme fra vores fødevarer vil nok være overraskende for de fleste. Ifølge nye beregninger kan vi nemlig hente hele 20 mia. kr. i sundhedsgevinster, hvis vi alle valget at følge de nye og mere klimaorinterede

Selskabet for Analytisk Kemi inviterer til Zoom-møde

Branchenyt17. 02. 2021

Meeting in SAK Monday March 8 2021. Zoom at 4.00 - 6.00 PM Prediction/simulation of Chromatography 16:00 Patrik Petersson, Principal Scientist, Novo Nordisk A/S:Practical approach to retention modelling to facilitate development of analytical chromatography methods: Advantages, principles, and

Kan en arbejdsgiver tvinge vaccine-nålen i de ansatte?

Organisk kemi16. 02. 2021

Endnu er det kun de færreste ude på den del af arbejdsmarked, der ikke kommer i kontakt med svage borgere, som har fået tilbud om vaccine. Men den er på vej, og dermed også spørgsmålet om, hvorvidt man som ansat kan tvinges til at acceptere en vaccine. Nej, er det korte svar. Efter

“Magisk” bakterieprotein kan måske knække cancer

MedicinalkemiTop15. 02. 2021

Bakterien E.Coli besidder tilsyneladende et molekyle, der kan være nyttigt i kampen mod cancer. Det drejer sig om et molekyle kaldet Lon, som kan nedbryde det, som kaldes MYC, et såkaldte onkogen. Onkogener påvirker hvor hurtigt cancerceller vokser og hvordan de spredes i kroppen. På trods af

Tilmeld Nyhedsbrev


Arkiv over seneste nyhedsbreve




Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • MD Scientific

    PuriFlash® XS 520 Plus – det mest kompakte oprensningssystem nogensinde udviklet

  • MSC/MSCi

    GERSTEL TDU/CIS – a world of injection possibilities

  • DENIOS ApS

    Pump løs – helt uden at løfte en finger

  • DENIOS ApS

    Hvad er det, som din gaffatape ikke kan?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Intelligent vakuumteknologi minimerer energiforbruget

  • DENIOS ApS

    Er din affedtning brandfarlig?

  • DENIOS ApS

    Foretrækker du den rørt eller rystet?

  • MSC/MSCi

    IonSense DART-MS – 4 gratis webinarer

  • DENIOS ApS

    Hvad er den hyppigste årsag til tabte arbejdsdage?

  • DENIOS ApS

    Har du svært ved at holde på vandet?

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Jobopslag: Redaktør for fagbladet Dansk Kemi og kemifokus

    24.02.2021

  • Fremtid uden antibiotika er måske ikke en sort dystopi

    24.02.2021

  • Pandemien sætter spor indenfor plast og trykfarve

    24.02.2021

  • Gener spiller ind på evnen til at overleve covid-19

    23.02.2021

  • Gigtmedicin mindsker dødelighed hos covid-syge

    22.02.2021

  • Covid-19 har fremskyndet ny standard for desinficering

    22.02.2021

  • Grøn kost kan give penge til hele den grønne omstilling

    22.02.2021

  • Selskabet for Analytisk Kemi inviterer til Zoom-møde

    17.02.2021

  • Kan en arbejdsgiver tvinge vaccine-nålen i de ansatte?

    16.02.2021

  • “Magisk” bakterieprotein kan måske knække cancer

    15.02.2021

  • Kvinder på p-piller mister evnen til partner-snifferi

    15.02.2021

  • Gamle elbilsbatterier kan blive til nyt katodemateriale

    15.02.2021

  • Nyt grundforskningscenter i kroniske tarmsygdomme

    15.02.2021

  • Lov giver flere muskler til konkurrence-styrelsen

    15.02.2021

  • Force skal teste værnemidler for EU

    09.02.2021

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk

Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Denne hjemmeside benytter cookies. Acceptér Afvis Læs mere om vores brug af cookies her: Brug af cookies
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Nødvendige
Altid slået til

Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.

Ikke nødvendige

Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.