Da israelske Dan Shechtman i 1982 opdagede et kvasi-krystal, var der mange, som slet ikke troede på ham. Senere, i 2011 fik han Nobelprisen for opdagelsen. Nu har den allerførste atombomb-test i 1945 resulteret i det første, menneskabte kvasi-krystal uden for laboratorierne.
Da verdens første atombombe detonerede i ørkenen uden for Los Alamos i USA, fordampede det 30 meter høje testtårn fuldstændigt. Ørkenens sand og kobberkabler smeltede et par kilometer væk på et øjeblik. Et helt nyt materiale blev dannet, der bestod af silicium, kobber, calcium og jern og blev opkaldt trinitit efter testens navn – Trinity.
Nu har fysikere opdaget et lille korn af kvasi-krystal i et stykke rød Trinity. Det er unikt, fordi næsten alle kendte kvasi-krystaller er fremstillet i et laboratorium.
Men hvorfor denne opstandelse omkring et krystal. Et kvasi-krystal har en såkaldt forbudt symmetri. Et krystal har rotationssymmetri omkring en akse for drejninger på 360°/n, hvor n kun kan være 2, 3, 4 eller 6. Men i et kvasi-krystal er tallet 5. Det kan ikke lade sig gøre i forhold til lærebøgerne – men findes ikke desto mindre.
Atomerne i en kvasi-krystal sidder i et system, der aldrig gentager sig, nærmest som det kendes en mosaik.
Fascinerende, men endnu er der ingen der ved, om man rent faktisk kan anvende et kvasi-krystal til andet end netop at blive fascineret over.
Kilde: svt