Her orienteres om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden samt de grundlæggende forgassertyper, og der gives eksempler på gassammensætning fremkommet ved forgasning. Endeligt gives en række anlægseksempler.
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 12, 2003 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.
Af Jan de Wit, civ.ing., Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC)
En række brændsler, som f.eks. træ, halm, kul, affald m.v., kan forgasses. Ønsket om at konvertere brændslerne på denne vis kan skyldes flere forhold, såsom:
a) lettere distribution og anvendelse hos slutkunden
b) bedre mulighed for elproduktion/produktion af mekanisk energi
c) bedre mulighed for drift af miljøudstyr og derved mere miljørigtig anvendelse af brændslet
Under 2. verdenskrig kørte en del biler (og enkelte motorcykler) i Danmark rundt med en gasgenerator »bag på«. Her forgassede man typisk tørrede bøgeklodser, og den producerede gas kunne da anvendes i stedet for benzin til bilen.
El er generelt det mest værdifulde slutprodukt, idet der hermed kan produceres såvel mekanisk arbejde som varme. Der kan produceres et højere eludbytte ved forgasning af de nævnte brændsler og anvendelse af andre elproduktionsteknologier (gasmotorer, gasturbiner, combined cycle) end ved traditionelle kedel/dampturbinekredsløb.
Forgasningsprocessen m.v.
Forgasningsprocessen sker principielt som følger: Først opvarmes eksempelvis den træflis, der skal forgasses. Denne opvarmning kan f.eks. ske ved forbrænding af en del af træmaterialet. Ved ca. 200oC starter pyrolyseprocessen, og flygtige bestanddele af træet afgasses. Den afgivne gas består af såvel gasser som tjærestoffer. Når pyrolysen er tilendebragt, står man tilbage med en kulstofrest (koks) og aske i forgasseren. Denne kulstofrest omdannes også til brændbar gas ved at tilsætte et forgasningsmiddel (ilt, luft eller vanddamp) ved en temperatur på >700oC. Her omdannes koksresten så til CO, CO2 og H2 (fra dampreaktionen).
De brændbare andele af gasserne består således sluttelig primært af CO, H2 og lidt CH4. De dannede tjærestoffer (fra pyrolysen) kan omdannes til gas, hvis de opvarmes til ca. 900-1200oC.
Forgassere inddeles grundlæggende i medstrøms- og modstrømsforgassere, alt efter hvordan brændslet tilføres i forhold til luft/forgasningmiddel (principtegningerne figur 1 og 2) [1]. Disse forgassertyper har hver deres stærke og svage sider i relation til tjæreindhold i den producerede gas, tolerance over for fugtindhold i brændslet samt egnethed i relation til brændslets askesmeltepunkt. Modstrømsforgasning giver det laveste tjæreindhold, men også det laveste gasudbytte.
Der findes også »hybrider« af nævnte med- og modstrømsforgassere. Man forsøger at udnytte de bedste egenskaber fra hver af disse. På figur 3 er vist en 2-trins forgasser [7].
Som et alternativ kan forgasning i såkaldt fluid bed forgasser bruges (figur 4 [5]). I en sådan forgasser »bobler« brændslet rundt i et »bed«-materiale (f.eks. sand). I denne bed er indsat køle/varmerør, så processens temperatur kan styres. Fluid bed-processen har vist sig at have fordele (både som forgasser og som »kedel«) i forbindelse med lidt mere besværlige og/eller inhomogene brændsler. Den viste forgasser (figur 4) er af typen »Cirkulating Fluid Bed« (CFB), hvor »bed«-materialet løbende opfanges i cyklonen og føres tilbage.
Der har gennem tiden været store bestræbelser på at få forgassere til at arbejde under tryk, hvorved også den producerede gas kan leveres tryksat. Herved vil gassen kunne anvendes i gasturbineanlæg, gerne kombineret med dampturbine ditto (combined cycle), hvorved højeste elvirkningsgrad med dagens elproduktionsteknologier kan nås. Det er baggrunden for, at der stadig arbejdes med kulforgasning på denne måde.
Tryksat træforgasning har eksempelvis været udført på et gasturbineanlæg i Sverige, men er også med dette brændsel meget dyr og kompliceret.
I tabel 1 [2,3] er angivet eksempler på en gassammensætning opnået ved forskellige forgasningsprojekter gennem tiden. Som nævnt tidligere afhænger den producerede gassammensætning af forgassertype, temperaturforhold og ikke mindst valg af forgasningsmiddel. De anførte sammensætninger skal derfor ses som eksempler. Sidst i tabel 1 angives brændværdien af den producerede gas. Til sammenligning er brændværdien af dansk naturgas ca. 40 MJ/m3n, brændværdien af biogas ca. 20-24 MJ/m3n og brændværdien af gas udvundet fra lossepladser (deponigas) typisk ca.10-12 MJ/m3n.
Eksempler på anlæg
Forfatteren var i foråret 2003 i Finland [4], hvor der på en af de store papirfabrikker (Stora Enso, Varkaus) er installeret et forgasninganlæg til forgasning af emballageaffald, primært juicekartoner. Disse kartoner er foret med et tyndt lag aluminiumsfolie. Ved forgasningsprocessen produceres brændbar gas, og aluminiumsresterne udskilles som granulat til genanvendelse. På anlægget indvindes der ca. 200 tons aluminium årligt. Forgasseren er af typen fluid bed, der egner sig godt til sådant mere uhomogent »problemaffald«.
I Danmark har der tidligere været forsøg på Kyndbyværket med forgasning af halm. Slutmålet var anvendelse af den producerede gas i gasmotorer til el- og varmeproduktion. Forsøgene er foregået i samarbejde med DTU. Testene viste, at halm er et lidt vanskeligt brændsel (varierer afhængigt af vækst- og gødskningsforhold). Tjæreindholdet i den producerede gas var generelt for stort til brug i gasmotorer.
I Høgild og Harboøre har der i en årrække været praktiseret forgasning af træ (flis) til anvendelse i gasmotorer. For anlægget i Høgilds vedkommende en mindre ombygget Mercedes-motor og for Harboøre en større moderne Jenbacher-gasmotor. Også på disse anlæg har udfordringen i høj grad været at få stabil produktion af gas med lavt tjæreindhold. Anlægget i Høgild stoppes nu, efter at der er kørt forsøg i en årrække. Anlægget i Harboøre kører som et kommercielt fuldskala kraftvarmeanlæg.
Hos Græsted Fjernvarme er der nu opstillet et prototypeanlæg af en ny type dansk forgasser til forgasning af træflis. Slutmålet er også her at kunne producere gas med en renhed, der kan bruges til el- og varmeproduktion i en gasmotor [8]. På figur 5 ses den udviklede forgasser opstillet på anlægget.
Skive forventes at opføre et ganske stort biomasseforgasningsanlæg i 2004. Anlægget opføres som demonstrationsanlæg med EU-støtte, støtte fra Energistyrelsen samt USA’s Energistyrelse, Dept. of Energy.
Forgasningsteknikken nyder således bevågenhed i såvel Danmark som udlandet. Udfordringen er at opnå stabil og ren gaskvalitet, så den kan anvendes til elproduktion. Indtægten fra elproduktionen skal gerne gøre det muligt at forrente de store investeringer.
Referencer
1. »Træ til Energiformål – Teknik, miljø, økonomi«, Videncenter for Halm og Flisfyring ( http://www.videncenter.dk ) 2. udgave,1999.
2. »Gasståbi«, Teknisk Forlag, 1993.
3. »Håndbog for Maskinmestre«, Maskinmestrenes Forening/Teknisk Forlag, 1999.
4. »Forgasning af biomasse«, Jan de Wit. Artikel i Gasteknik nr. 4/2003.
5. Foster Wheeler hjemmeside: http://www.fwc.com .
6. Danish Fluid Bed Technology ApS ( http://www.catscience.dk/cat/info/danishfluidbed.asp ).
7. Danmarks Tekniske Universitet; Institut for Mekanik og Konstruktion; Biomass Gasification Group ( http://www.bgg.mek.dtu.dk ).
8. »Miljørigtig kraftvarmeproduktion som svar på høje brændselspriser«, Bladet »Fjernvarmen« nr. 6/7-2003.
Figur 1. Medstrømsforgasser.
Figur 2. Modstrømsforgasser.
Figur 3. DTU’s 100 kW 2-trins forgasser.
Figur 4. Fluid bed forgasser [5].
Figur 5. Nyudviklet træflisforgasser opstillet i Græsted.
