• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi05. 05. 2021 | Heidi Thode

Forunderlige fødevarematriceeffekter

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi05. 05. 2021 By Heidi Thode

Nogle gange er sagen faktisk den, at 1+1 ≠ 2, når det drejer sig om næringsstoffers værdi.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2021 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.

Af Hanne Christine Bertram og Marianne Hammershøj, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet

Verden over er fødevareforskere optaget af at forstå såkaldte fødevarematriceeffekter. Disse matriceeffekter dækker over, at nogle gange er sagen faktisk den, at 1+1 ≠ 2, når det drejer sig om næringsstoffers værdi. Med andre ord kan man ikke tage summen af de tilstedeværende næringsstoffer i en fødevare og fastlægge dens næringsmæssige værdi direkte herfra. Et kompliceret samspil mellem næringsstofferne og de fysiske og strukturelle forhold spiller ind og gør den sande næringsmæssige værdi langt mere kompleks.

Æblet som et af de første beviser
En af de første opdagelser i forhold til fødevarematriceeffekter blev gjort i et studie, hvor man lod forsøgspersoner indtage enten intakt æble, æblepuré eller æblejuice, svarende til, at alle produkter indeholdt 60 gram kulhydrat, men hvor strukturen af produkterne og desuden kostfiberindholdet blev varieret [1]. Forskerne bag dette studie fandt, at insulin og glukoseniveauet efter indtag varierede afhængigt af produkttypen. Efter indtaget af æblejuice skete der en markant stigning i blodets glukoseniveau, som derefter faldt betragteligt efter 60-90 minutter, mens glukoseniveauet forblev mere stabilt efter indtag af æble [1].
I dag er det velkendt, at fødevarer med lettilgængelige kulhydrater giver disse markante udsving i blodsukkeret, og dette har givet anledning til introduktionen af glykæmisk indeks (figur 1). Men dette var ny viden, da ”æbleforsøget” blev udført, og i dag fremhæves studiet gerne som et klassisk eksempel på en fødevarematriceeffekt [2].Andre klassiske eksempler på fødevarematriceeffekter er blandt andet mandler og nødder. Deres grove fysiske struktur gør, at de ikke nedbrydes tilstrækkeligt i vores mave-tarm-kanal til, at vi optager alle de næringsstoffer, herunder fedt, som nødderne reelt indeholder. Amerikanske forskere fandt således, at hvis vi spiser hele mandler, så overestimeres energiindtaget op til omkring 30 procent [3].

Osten overrasker
En anden fødevare, hvor man funderer over matriceeffekterne, er osten. Ost indeholder betragtelige mængder mættet fedt, og der er formodninger om, at et stort indtag af mættet fedt kan have uheldige sundhedsmæssige virkninger. Det, som gør osten interessant, er imidlertid, at hvis man sammenligner de effekter, der henholdsvist er forbundet med at indtage mættet fedt i form af ost, eller som smør (hvor fedtsyresammensætningen vil være ens), så er de forskellige. Studier, hvor forsøgspersoner enten har spist ost eller smør, og indtaget samme mængde fedt, har vist, at osten ikke forårsager samme stigning i blodets kolesterolfraktioner, som smørret gør [4-6]. Dette har givet anledning til spekulationer omkring, hvorfor osten er en særlig matrice. En mulig faktor, der er blevet peget på, er ostens indhold af calcium, som måske kan reagere med fedtet, således at fedtet udfældes og udskilles i afføringen i stedet for at blive optaget i kroppen. Der kan for eksempel ske en forsæbning mellem calcium og de frie fedtsyrer, så et uopløseligt kompleks dannes, og muligvis sker der også en adsorption af galdesyrer til calciumfosfat komplekser [7]. Lignende effekter synes nemlig at gøre sig gældende for mejeriprodukter generelt, hvor man mener, at den høje mængde calcium formentlig bidrager til at nedbringe optagelsen af fedt [8].  Men er der andre matriceeffekter i osten end calcium?
Vi lavede et metabolomics studie, hvor vi målte på en bred skare af metabolitter i urin og afføring fra forsøgspersoner, der i et måltid enten havde spist betydelige mængder ost eller drukket mælk, men justeret til samme calciumindtag. Studiet afslørede, at det at spise ost var forbundet med flere kortkædede fedtsyrer som eddikesyre, propionsyre og smørsyre i afføringen [9]. Disse kortkædede fedtsyrer dannes under fermentering af kulhydrater, og de får i dag stor bevågenhed, da de forbindes med en række gavnlige effekter på kroppen og metabolismen [10-11]. Det er altså således endnu ikke slået fast, hvilke underliggende matriceeffekter der gør osten til noget særligt. Ligesom der hos andre fødevarer er matriceeffekter, som vi ikke har kortlagt. Men mange ledende internationale forskere har henledt opmærksomheden på, at disse effekter ikke bør ignoreres, når man fastlægger vejledninger for indtag af mættet fedt [12].

Dansk forskningsprojekt
Hvordan bliver vi klogere på disse fødevarematriceeffekter? I Danmark er en projektgruppe, bestående af forskere fra både Københavns Universitet, Aarhus Universitet samt Arla Foods a.m.b.a. gået sammen for at grave et skovlstik dybere ned i dette. Det tværdisciplinære projekt ”DAIRYMAT” består både af forskere specialiseret i fødevaretekstur og strukturkarakterisering, og forskere specialiseret i human ernæring. I projektet er det lykkes at frembringe prototyper af mejeriprodukter, der har en identisk sammensætning af protein, fedt, kulhydrat og calcium, som udelukkende varierer i tekstur og struktur [13]. Prototyperne bestod således af fire produkter: i) En cheddarost, dvs. at produktet har en hård struktur og et iboende proteinnetværk og intakte fedtdråber, ii) Et produkt svarende til en homogeniseret cheddar, svarende til en mellemfast struktur, hvor det iboende proteinnetværk og fedtdråberne er disintegreret, iii) Et flydende produkt svarende til en drik, dvs. at der ikke er noget proteinnetværk, men fedtdråberne er intakte, og iv) En gel fremstillet ved at syrne det flydende produkt, og hvor der dannes et proteinnetværk af en anden type end i produkt i) (figur 2).
Således gjorde disse prototyper det muligt at undersøge matricestrukturens betydning uden indflydelse fra andre varierende faktorer. På disse prototyper lavede man så en såkaldt in vitro fordøjelse, dvs. at man i et modelsystem kunstigt simulerer de biokemiske processer, som produkterne vil undergå i vores mave-tarm-kanal under fordøjelsen. Studiet viste, at cheddarosten var mere resistent overfor den enzymatiske og mekaniske nedbrydning, mens drikken og gelen var de produkter, der nemmest blev opløst i den sure, gastriske væske. Mikroskopiske undersøgelser afslørede, at fedtdråberne generelt var større i cheddarosten under den simulerede fordøjelse, og samtidig var frigivelsen af frie fedtsyrer langsommere og totalt set lavere [13].  Sammenlagt demonstrerede studiet således, at den struktur, der findes i en ost, har betydning for, hvordan fedtet fordøjes og optages. Ernæringsforskerne i projektet undersøger nu de eksakt samme prototypeprodukter i et humant interventionsstudie, hvor forsøgspersoner indtager produkterne i et måltid og efterfølgende skal en lang række af blodprøveanalyser fastslå, om de samme effekter som i den kunstige simulering af fordøjelsen, også gør sig gældende i den rigtige menneskekrop. Derudover vil det humane studie også gøre det muligt at afsløre andre effekter, for eksempel hormonalt betingede effekter, der kan have indvirkning på appetitregulering.

E-mail:
Hanne Christine Bertram: hannec.bertram@food.au.dk

Referencer
1. G.B. Haber et al. (1977). Depletion and disruption of dietary fibre – effects on satiety, plasma-glucose, and serum-insulin.  The Lancet, 679-682.
2. I. Tetens (2019). Foredrag ved ernæringskonference afholdt af Landbrug & Fødevarer (https://ernaeringsfokus.dk/nyheder-og-events/events/tidligere-events/2019-ernaeringsfokus-konference).
3. J.A. Novotny et al. (2012). Discrepancy between the Atwater factor predicted and empirically measured energy values of almonds in human diets. Am. J. Clin Nutr. 96, 296-301.
4. T. Tholstrup et al. (2004). Does fat in milk, butter and cheese affect blood lipids and cholesterol differently? J. Am. Coll Nutr. 23, 169-176.
5. D. Brassard et al. (2017). Comparison of the impact of SFAs from cheese and butter on cardiometabolic risk factors: a randomized controlled trial. Am J. Clin Nutr. 105, 800-809.
6. J. de Goede et al. (2015). Effect of cheese consumption on blood lipids: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Nutr. Rev. 73, 259-275.
7. T.K. Thorning et al. (2017). Whole dairy matrix or single nutrients in assessment of health effects: current evidence and knowledge gaps. Am. J. Clin Nutr. 105, 1033-1045.
8. J.K. Lorenzen et al. (2007). Effect of dairy calcium or supplementary calcium intake on postprandial fat metabolism, appetite, and subsequent energy intake. Am J Clin Nutr. 85, 678-687.
9. H. Zheng et al. (2015). Metabolomics investigation to shed light on cheese as a possible piece in the French paradox puzzle. J. Agric. Food Chem. 63, 2830-2839.
10. E.E. Canfora et al. (2015). Short-chain fatty acids in control of body weight and insulin sensitivity. Nat Rev. Endocrinol. 11, 577–591.
11. A. Rauf et al. (2021).  Recent advances in the therapeutic application of short-chain fatty acids (SCFAs): An updated review. Crit. Rev. Food Sci. https://doi.org/10.1080/10408398.2021.1895064.
12. A. Astrup et al. (2019). WHO draft guidelines on dietary saturated and trans fatty acids: time for a new approach? The 2018 WHO draft guidance on fatty acids fails to consider the importance of the food matrix, argue Arne Astrup and colleagues. BMJ, 366, 6.
13. J.M. Schmidt et al. (2020). Influence of type of dairy matrix micro- and macrostructure on in vitro lipid digestion. Food & Funct. 11, 4960-4972.

FAKTABOKS:
DAIRYMAT-projektet er et 3½-årigt forskningsprojekt med et budget på 4,9 millioner DKK.
Formål: At kortlægge sammenhængen mellem mejeriprodukters fødevarematricestruktur og optagelsen af næringsstoffer.
Projektleder: Lektor Marianne Hammershøj, Aarhus Universitet, Institut for Fødevarer.
Projektdeltagere: 
• Københavns Universitet, Institut for Idræt og Ernæring (Professor Arne Astrup, professor Anne Raben, adjunkt Louise Kjølbæk)
• Aarhus Universitet, Institut for Fødevarer (postdoc Jesper Malling Schmidt, postdoc Rebekka Thøgersen, professor Hanne Christine Bertram)
• Arla Foods a.m.b.a.
• Arla Foods Ingredients P/S
Finansiering: Arla Food for Health, der er et partnerskab etableret mellem universiteterne og Arla Foods (https://arlafoodforhealth.com/).

Skrevet i: Artikler fra Dansk Kemi, Fødevarekemi

Seneste nyt fra redaktionen

Hofmeister – nem at anvende, svær at forstå

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemiTop23. 06. 2025

Franz Hofmeister opløste æggehvide i vandige saltopløsninger. En artikel fra 1888 beskriver, hvordan nogle ioner får proteiner til at udfælde, mens andre ioner har den modsatte effekt. Fødevarekemien bruger stadig Hofmeister, men langt mere nuanceret. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3,

Udvinding af fødevareproteiner fra kløvergræs ved membranteknologi

AktueltArtikler fra Dansk KemiFødevarekemi17. 06. 2025

Hvis kløvergræs skal kunne anvendes som ny ressource til udvinding af fødevareproteiner, kan membranteknologi være vejen frem. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Mette Lübeck, Mads

Trinatriumhexafluo… hvad for noget?

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi09. 06. 2025

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I år fejrer man internt i IUPAC 20-året for offentliggørelsen af The Red Book (i det følgende blot "RB2005") med anbefalinger vedrørende

Prisen på grisen: Hvad koster oprensning af beskidt CO2?

AktueltArtikler fra Dansk KemiGrøn omstilling02. 06. 2025

Hvor rent er CO2 fra CO2-fangst? Og hvor dyrt er det at oprense CO2? Denne artikel giver indsigt i nogle af udfordringerne ved at implementere en global CO2 infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Der er brug for lange måleserier af miljøparametre

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø26. 05. 2025

Kontinuerlige, kvalitetssikrede målinger af kemiske, fysiske og biologiske miljøparametre giver uundværlig information. Det gælder også for Grønland. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen

Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi19. 05. 2025

Advances in chemical ionization mass spectrometry can improve our understanding of atmospheric composition. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Varun Kumar, Institut for

Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi14. 05. 2025

Oldgamle CO2-ædende mikroorganismer kan fange CO2 direkte fra skorstensrøg og omdanne kulstoffet til grønne molekyler. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Mads Ujarak Sieborg1 og

Centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

AktueltBranchenyt14. 05. 2025

Busch Group annoncerer, at deres brand centrotherm clean solutions bliver en del af Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions. Fra september 2025 vil gasreduktionssystemerne til Semicon-industrien, som tidligere blev tilbudt under dette mærke, blive integreret i Pfeiffer-porteføljen og fremover være

I dag får professor Per Halkjær Nielsen Videnskabernes Selskabs Guldmedalje

Branchenyt14. 05. 2025

For blot fjerde gang i dette årtusinde uddeles Videnskabernes Selskabs Guldmedalje. Det sker i dag, hvor bakterieforsker Per Halkjær Nielsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet, får den fine hæder for sit livsværk og sin holdånd. Han er manden, der kortlægger

Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø28. 04. 2025

Tilstedeværelsen af PFAS-forbindelser skyldes ikke kun lokale kilder, men de kan langtransporteres i luften til selv meget fjerntliggende arktiske egne. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Busch Vakuumteknik A/S

    MRPC modtager “Innovation in Vacuum Busch Award”

  • DENIOS ApS

    Dette er, hvad der sker, når batterier bryder i brand

  • MD Scientific

    Ny generation af LENS MALS-detektorer

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vacuum Solutions præsenterer den intelligente TYR PLUS kapselblæser

  • Dansk Laborant-Forening/HK

    Laboranter er nysgerrige på ny teknik

  • DENIOS ApS

    Sådan udnytter du den stille periode i sommerferien

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Sommer vedligeholdelsestips til din vakuumpumpe: 6 gode anbefalinger

  • DENIOS ApS

    Så er det sidste chance

  • DENIOS ApS

    Sikker tøndehåndtering starter her

  • LABDAYS – Fagmesse for Laboratorieteknik

    LabDays Aarhus 2025 – SOLD OUT

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Hofmeister – nem at anvende, svær at forstå

    23.06.2025

  • Udvinding af fødevareproteiner fra kløvergræs ved membranteknologi

    17.06.2025

  • Trinatriumhexafluo… hvad for noget?

    09.06.2025

  • Prisen på grisen: Hvad koster oprensning af beskidt CO2?

    02.06.2025

  • Der er brug for lange måleserier af miljøparametre

    26.05.2025

  • Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

    19.05.2025

  • Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

    14.05.2025

  • Centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

    14.05.2025

  • I dag får professor Per Halkjær Nielsen Videnskabernes Selskabs Guldmedalje

    14.05.2025

  • Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

    28.04.2025

  • Biotek-firma bag fedme-medicin på tabletform har lagt en klar plan om samarbejde eller opkøb

    21.04.2025

  • Dansk virksomhed vil vende produktionen af ammoniak på hovedet – ned i en lille container

    07.04.2025

  • En EU-historie om nomenklatur – og ginseng til hunde, katte og heste!

    01.04.2025

  • Tysk elektrolyseanlæg er som det første i verden blevet integreret direkte i kemisk produktion

    31.03.2025

  • Dansk innovation blander sig i toppen over lande med de fleste patentansøgninger

    31.03.2025

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik