Når elever i grundskolen ikke opnår de bedste karakterer, kan det skyldes den luft, som de indånder. Luften over det meste af landet er nemlig op i mod dobbelt så forurenet sat op imod anbefalingerne fra WHO.
Det er velkendt, at det kan medføre en række sygdomme, men et nyt registerdata-studie fra Københavns Universitet af 800.000 afgangselever viser, at luftforurening muligvis kan påvirke børns karakterer i grundskolen.
– Når vi sammenligner børn udsat for luftforurening, der holder sig under det niveau WHO anbefaler, med børn, der udsættes for luftforurening over det niveau, så er der signifikant forskel i, hvad de i gennemsnit får i afgangskarakterer, siger lektor Youn-Hee Lim, der er en af forskerne bag studiet
Hun kommer fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, og er ekspert i store dataanalyser.
Hun forklarer, at børn, der bor på de mindst forurenede adresser, i gennemsnit scorer en hel karakter højere end børn fra de mest forurenede adresser i alle fem eksamensfag. Selvom de ikke kan fastslå med 100 procent sikkerhed, at der er en sammenhæng, har de identificeret en stærk sammenhæng mellem luftforurening og karakterer ved den afsluttende eksamen, hvor de også har taget højde for familiens socioøkonomiske baggrund, forældrenes uddannelse osv.
Det gør andre forklaringer på sammenhængen meget usandsynlig.
– Inden for vores epidemiologiske forskningsfelt, så er det her ’gold standard’, altså det højeste niveau af kausalitet, man kan opnå. Og resultaterne er understøttet af andre internationale eksperimentelle og epidemiologiske studier, der viser, at luftforurening kan påvirke børns kognitive udvikling, siger professor Zorana Jovanovic Andersen og tilføjer:
– Det er et unikt studie, da vi i Danmark har adgang til data over alle studerende afgangsresultater, samt data om luftforurening på deres adresser. Det gør det muligt for os at gennemføre en landsdækkende undersøgelse af luftforurening og kognitiv præstation. Ingen har været i stand til eller har gjort det før.
WHOs grænse for luftforurening med partiklen PM2.5, der er den, forskerne har undersøgt i studiet, ligger på fem mikrogram per kubikmeter, men i det meste af Danmark er niveauet 11 eller 12 mikrogram per kubikmeter.
Luftforureningen kommer både fra andre steder i Europa og lokale kilder – især brændefyring, trafik og landbrug.
– Vi har brugt elevernes præstationer ved den afsluttende eksamen i grundskolen som en indikator for kognitiv udvikling, og sammenhængen mellem luftforurening og dårligere akademiske præstationer tyder på, at børnenes kognitive udvikling er blevet negativt påvirket af luftforurening, hvilket virkelig er bekymrende at se på det forureningsniveau, vi har i Danmark, forklarer Zorana Jovanovic Andersen.
Ifølge forskerne er det problematisk af flere grunde. For det første er lavere kognitiv udvikling koblet til et dårligere helbred generelt.
– Desuden har lavere kognitiv udvikling indflydelse på børnenes uddannelsesniveau og indkomst som voksne. Så det kan ikke bare påvirke deres helbred, men hele deres liv og samfundet generelt, siger Zorona Jovanovic Andersen.
Forskerne understreger, at strukturelle ændringer i vores forureningsvaner er nødvendige for vores sundhed i Danmark og resten af Europa.
Kilde: Københavns Universitet – Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet