• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

EnergiKemiteknikKlima og miljø01. 10. 2019 | Katrine Meyn

Fremtidens bæredygtige samfund kan baseres på grøn metanol

EnergiKemiteknikKlima og miljø01. 10. 2019 | Katrine Meyn

Voksende elproduktion fra fluktuerende, vedvarende energikilder kalder på en effektiv lagrings- og distributionsteknologi. Decentrale metanolanlæg, som fremstiller metanol fra vedvarende el og lokale CO2-kilder, vil kunne sikre effektiv energiudnyttelse, men det kræver udvikling af nye, mere aktive katalysatorer.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 7, 2019 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.

Af Niels Dyreborg Nielsen, Anker Degn Jensen og Jakob Munkholt Christensen, DTU Kemiteknik

Olie- og gasressourcerne er begrænsede, hvorfor fremtidens bæredygtige energiform er el fra vedvarende energikilder [1], men det rejser spørgsmålet, hvordan el kan lagres effektivt til brug på vindstille og overskyede dage med højt elforbrug? Det ideelle lagringsmedie er effektivt til op- og afladning og besidder en høj energitæthed. Nutidens batteriteknologier er udfordrede på grund af deres lave energitæthed, mens lagring i form af brint dannet fra elektrolyse af vand også har en begrænset energitæthed. En mulig løsning er at anvende denne brint til produktion af flydende kemikalier som metanol med markant højere energitætheder som vist i figur 1.

Fremtidens bæredygtige metanolsamfund
Figur 2 illustrerer konceptet bag bæredygtig metanolproduktion baseret på en CO2-neutral cyklus. Energilagring som metanol inkluderer vandelektrolyse, hvor vedvarende el driver spaltningen af H2O til O2 og H2. Metanolsyntesen sker ved at reagere H2 med CO2, se reaktion 1, opfanget fra industrielle anlæg og naturlige kilder. Reaktionen er velkendt fra industrien (80-90 millioner tons efterspørgsel i 2018 med 6 procent årlig vækst [3]) og accelereres af katalysatoren Cu/ZnO/Al2O3 under 50-100 bars tryk ved 200-300°C [3].

CO2 + 3H2 → CH3OH + H2O (1)

At bæredygtig metanolproduktion, figur 2, er praktisk mulig, er bevist af virksomheden Carbon Recycling International (CRI) fra Island, hvor man har favorable betingelser grundet stor kapacitet og god tilgængelighed af vedvarende energikilder som geotermi og vandkraft. Udnyttelse af geotermisk energi udleder CO2, som opfanges og indgår i cyklussen for metanol til gavn for både industrien (CRI) og samfundet. CRI’s anlæg beviser, at grøn metanol kan være økonomisk rentabelt, hvis rigeligt med CO2 let kan indfanges og billig vedvarende el er tilgængeligt. Udover mulighederne for lagring af vedvarende energi er metanol et vigtigt kemisk råmateriale, der anvendes til fremstilling af maling, plastik, kemikalier og brændstoffer m.m. [3]. Samtidigt bidrager processen til reduktion af CO2-koncentrationen i atmosfæren, hvilket gør det til en fremragende byggesten for fremtidens bæredygtige samfund.
Den tidligere nobelprisvinder i kemi Richard Smalley studerede udfordringerne omkring fremtidens energiforsyning og konkluderede, at for at indfase fremtidige løsninger er det nødvendigt, at lagringen af den bæredygtige el kan ske i lokale, decentrale anlæg [1]. Hvis metanolsyntesen skal udføres i decentrale anlæg med brint fra elektrolyse og CO2 fra lokale kilder eller atmosfæren, er det ønskværdigt, at processen kan udføres ved mildere betingelser (lavere tryk og temperatur), end der anvendes i den nuværende industrielle proces. Mildere betingelser gør dog metanolsyntese fra CO2 og H2 ugunstigt fra et kinetisk synspunkt. Følgelig er det nødvendigt at udvikle mere aktive katalysatorer til drift ved mildere betingelser, hvilket igangværende arbejde på DTU Kemiteknik bidrager til.

Hvad er de katalytisk aktive sites?
Gennem øget forståelse af den konventionelle katalysators evne til at katalysere reaktionen mellem CO2 og H2 ønsker vi at bidrage til og guide optimeringsarbejdet. Produktionen af metanol skalerer generelt lineært med Cu-overfladearealet [4,5] for katalysatorer som Cu/ZnO/Al2O3, hvorfor Cu beskrives som den aktive komponent, mens ZnO og Al2O3 udgør bærermaterialerne. Interessant nok spiller bærermaterialet dog en afgørende rolle for aktiviteten af hvert Cu overfladesite [5], som vist på figur 3.

Mekanismen bag bærereffekten undersøges i et forsøg bestående af fire trin, som skitseret i figur 4.

Efter aktivering af katalysatoren i H2 udsættes den for industrielt relevante betingelser (CO2/CO/H2 ved T = 250°C, P = 50 bar), hvor gasmolekylerne via en række delreaktioner på katalysatoroverfladen omdannes til metanol. Et vigtigt mellemprodukt er formiat (HCOO-) [6], som delvist dækker Cu-overfladen under metanolsyntese og kan være en afgørende brik i forståelsen af bærereffekten. Bratkøling med flydende nitrogen under metanolsyntesen fastholder formiats dækningsgrad på Cu-overfladen, som efterfølgende kvantificeres ved programmeret opvarmning, kaldet temperaturprogrammeret desorption (TPD), hvor formiaten nedbrydes til CO2 og brint omkring 140-170°C [7]. Figur 5 viser en lineær sammenhæng mellem dannelseshastigheden af metanol per Cu site og formiats dækningsgrad på Cu overfladen uafhængigt af bærermaterialet.

Bærermaterialet regulerer derfor aktiviteten af overflade Cu sites sandsynligvis gennem bærer-metal interaktioner, som endnu ikke er belyst.

Fremtidigt arbejde
Opklaring af mekanismen bag bærereffekten, der påvirker metanolaktiviteten på Cu, kan bane vejen for udvikling af mere aktive metanol-katalysatorer selv ved mildere reaktionsbetingelser. Hvis lokale og økonomisk rentable metanolanlæg kan virkeliggøres, da vil visionen om et bæredygtigt og CO2-neutralt metanolsamfund kunne realiseres.

Dette projekt er en del af Villum Centeret for Videnskaben bag Bæredygtige Brændstoffer og Kemikalier (V-SUSTAIN). Stor tak skal lyde til Villum Fonden for bevilling 9455, der muliggjorde dannelsen af dette center.

Referencer
1. R.E. Smalley, “Our Energy Challenge,” in Energy and Nanotechnology: Prospects for Solar Energy in the 21st Century, 2005.
2. H.H. Larsen and L.S. Petersen, “DTU International Energy Report 2013: Energy storage options for future sustainable energy systems,” 2013.
3. J. Sehested, “Industrial and scientific directions of methanol catalyst development,” J. Catal., no. 371, pp. 368-375, 2019.
4. C. Baltes, S. Vukojević, and F. Schüth, “Correlations between synthesis, precursor, and catalyst structure and activity of a large set of CuO/ZnO/Al2O3 catalysts for methanol synthesis,” J. Catal., vol. 258, no. 2, pp. 334-344, 2008.
5. M. Kurtz, H. Wilmer, T. Genger, O. Hinrichsen, and M. Muhler, “Deactivation of Supported Copper Catalysts for Methanol Synthesis,” Catal. Letters, vol. 86, no. 1-3, pp. 77-80, 2003.
6. S.G. Neophytides, A.J. Marchi, and G.F. Froment, “Methanol synthesis by means of diffuse reflectance infrared Fourier transform and temperature-programmed reaction spectroscopy,” Appl. Catal., vol. 86, pp. 45-64, 1992.
7. S. Fujita, M. Usui, H. Ito, and N. Takezawa, “Mechanisms of Methanol Synthesis from Carbon Dioxide and from Carbon Monoxide at Atmospheric Pressure over Cu/ZnO,” J. Catal., vol. 157, no. 2, pp. 403-413, 1995.

 

Skrevet i: Energi, Kemiteknik, Klima og miljø

Seneste nyt fra redaktionen

Fra elastik til batteri

Artikler fra Dansk KemiKemiteknikTop17. 11. 2026

Princippet bag en almindelig elastik kan måske hjælpe med at løse en af den grønne omstillings største udfordringer: Lagring af energi. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Agnete

Bakterier skal rense spildevand for PFAS

AktueltKlima og miljø17. 11. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet vil udnytte bakteriers naturlige kemi til at nedbryde PFAS, medicinrester og andre miljøfremmede stoffer i spildevand. Målet er en billigere og mere bæredygtig teknologi, som på sigt kan blive en del af vores eksisterende rensningsanlæg. Forskere fra Aarhus

Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

AktueltMedicinalkemi17. 11. 2026

Tobias Sejbæk tiltræder den 1. november 2026 som klinisk professor i neurologi ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet og Esbjerg og Grindsted Sygehus. Med professoratet vil han styrke forskningen i multipel sklerose og udvikle det neurologiske forskningsmiljø på den

EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

Arbejdsmiljø/IndeklimaBranchenytLovgivning og patenterTop10. 11. 2026

Europa-Parlamentet har skærpet reglerne for kemikalier på arbejdspladsen, men en ny undersøgelse viser, at mere end hver tredje ikke ved, hvor de finder de eksisterende sikkerhedsoplysninger. Det viser en undersøgelse fra arbejdsmiljøsoftwarevirksomheden EcoOnline. Hvert år får 120.000

Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik10. 11. 2026

Ny viden og avanceret testning skal sikre mere holdbare og bæredygtige beskyttelsessystemer til fremtidens infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ziyou Li, Joshua

Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

AktueltBiologiBioteknologi03. 11. 2026

En bevilling på 6,8 millioner kroner fra Villum Fonden gør det muligt for Statens Naturhistoriske Museum at etablere Danmarks første forskningslaboratorium med fokus på museomics. Her skal moderne DNA-teknologi åbne for ny viden fra naturhistoriske museumssamlinger. Ambitionen er at styrke europæisk

Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

AktueltBiokemiBiologi03. 11. 2026

Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem - men hvordan de aflæser de kemiske signaler,

Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

BiokemiMedicinalkemiTop26. 10. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død. Minutterne tæller, når en patient med en blodprop i hjernen ankommer til akutmodtagelsen på

Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

AktueltKlima og miljø26. 10. 2026

Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er netop blevet skærpet. Samtidig kan en lang række nye produkttyper som iltmasker og sprøjter nu også opnå det officielle nordiske miljømærke. Fra ilt- og bedøvelsesmasker til blod- og dialyseposer: Svanemærket har

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi19. 10. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Hvor høj brandbeskyttelse har du brug for?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vakuumteknik viser energieffektive vakuum- og lækagesøgningsløsninger på AJOUR 2026

  • Holm & Halby

    En kalendertradition, der holder – også i 2027

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Ingen tænker over centrifugerør, men vi skal allesammen bruge dem.

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer præsenterer komplette Fab-løsninger på SEMICON Europa 2026

  • DENIOS ApS

    Er din virksomhed klar til den første sne?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Færre vakuumpumper, større processikkerhed: central vakuumforsyning hos Migros Luzern

  • Sponsoreret indhold

    Professionel kemisk bekæmpelse af væggelus

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Effektiv laboratorieopvask starter med den rigtige løsning

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Vakuum reducerer vedligeholdelsesarbejdet og energiforbruget i osteproduktion

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Fra elastik til batteri

    17.11.2026

  • Bakterier skal rense spildevand for PFAS

    17.11.2026

  • Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

    17.11.2026

  • EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

    10.11.2026

  • Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

    10.11.2026

  • Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

    03.11.2026

  • Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

    03.11.2026

  • Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

    26.10.2026

  • Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

    26.10.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    19.10.2026

  • Ny metode kan reparere fejl i gener

    19.10.2026

  • Nobelprisen i Kemi belønner forskning i molekylernes spejlbilleder

    12.10.2026

  • Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar

    12.10.2026

  • Grundstoffer med kant

    07.10.2026

  • Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

    07.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}