Var det massive tordenvejr, der som en anden Frankenstein gav mulighed for liv på jorden?
Det handler nu ikke så meget om, at selve lynet skal have været liv-gnisten. I stedet handler det om fosfor. Fosfor er helt essentielt for livet på jorden.
Tidligere var det tanken, at fosforen kom fra et mineral kaldet schreibersite, som oftest findes i meteoritter, men netop i denne periode var der faktisk ikke så mange meteoritnedslag. Og måske slet ikke mange nok til at have “ansvaret” for den mængde fosfor, der var til stedet.
I stedet for meteoritter var der tordenvejr. Også i den grad. Ikke mindre end cirka 3 mia. lyn ramte jorden årligt i en periode over en milliard år. Det gav en kvintillion lyn. En kvintillion er et 10 efterfulgt af 30 nuller.
Og hvordan kender man til et antal lyn på kloden for så mange år siden? Det ved man på grund af de såkaldte fulguritter, eller forstenet lyn.
Fulguritter dannes typisk i sand, siliciumdioxid, når elektricitet rammer jorden, men de indeholder også noget andet. Schreibersite.
Nu viser simuleringer, at en kvintillion lyn kan have dannet schreibersite nok til at være starten på livet her på kloden.
Så måske kunne Frankenstein for 3,5 mia. år siden have råbt: It’s alive!
Kilde: Yale