
Det tunge og sjældne grundstof terbium (Tb) er fundet i atmosfæren omkring exoplaneten KELT-9 b. Terbium er et sjældent metal her på jorden, og det er første gang, at man har fundet det i atmosfæren om en exoplanet.
KELT-9 b, der blev opdaget i 2016, kredsen om sin stjerne, der ligger cirka 670 lysår fra jorden. Den har en gennemsnitstemperatur på mere end 4.000 grader.
Meget passende var det Nicholas Borsato, astronom ved Lunds Universitet, der står bag opdagelsen. Terbium er nemlig en slags svensk grundstof. Det blev opdaget af den svenske kemiker Carl Gustaf Mosander i 1843 i Ytterby-minen, der lå ikke langt fra Stockholm.
Metallet forekommer sjældent i naturen her på jorden. Det tilhører gruppen af lanthanider. Det er et sølvgråt tungmetal, der er så blødt, at man dele det blot med en almindelig kniv
Udover det sjove i, at det er Lunds Universitet, der står bag fundet af det “svenske” grundstof, har fundet også en praktisk betydning. Fundet af tunge grundstoffer som terbium kan hjælpe med at bestemme alderen på en exoplanet, og hvordan den blev dannet.
Kilde: svt