• Facebook
  • Instagram
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Klimateknologi

AktueltKlima og miljø07. 06. 2022 | Allan Malmberg

Hans forskning skal komme allergikere til hjælp

AktueltKlima og miljø07. 06. 2022 By Allan Malmberg

Carsten Ambelas Skjøth med det af de instrumenter, som han benytter til at opsamle mikroorganismer til miljø-DNA-analyser. Foto: Geoffrey Petch.

Mange med høfeber bander pollen langt væk, men nu er der måske hjælp at hente hos Aarhus Universitet og kommende forskning i pollen-DNA.

Universitetet har nemlig hentet Carsten Ambelas Skjøth tilbage til Danmark fra University of Worcester i England, hvor han siden 2013 har forsket i, hvilke pollen og svampesporer, der udløser allergi, og hvordan de spredes gennem luften.

Det sker med et RECRUIT Grant på 16,8 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden, som således skal finansiere en ny forskningsgruppe bestående af Carsten Ambelas Skjøth selv samt flere postdocs. Gruppen får til huse på Institut for Miljøvidenskab på Risø ved Roskilde og dermed adgang til teknikere og vigtig infrastruktur for forskningsgruppen.

Målet er klart. På den ene side at indfange pollen og svampesporer fra luften og sekventere deres DNA. Metoden kaldes miljø-DNA.
På den anden side at opsætte instrumenter, som ved hjælp af lasermåling og kunstig intelligens kan identificere partikler i luften og lave præcise, lokale pollenvarsler i realtid.

For når det gælder allergi, er pollen ikke bare pollen – ikke en gang inden for samme plantefamlie. Nogle udløser allergiske reaktioner, andre gør ikke.

Det fandt Carsten Ambelas Skjøth og hans forskerhold i England ud af ved at undersøge DNA fra forskellige græsarters pollen og koble dataene sammen med sundhedsdata.

Vi fandt ud af, at nogle græsarter er særligt slemme til at udløse allergi, og at den græsart, man bruger som model og til immunterapi herovre, nemlig engrottehale, stort set ikke findes i luften Worcester, hvor jeg bor. Til gengæld fandt vi rigtig mange pollen fra rajgræsserne. Det betyder måske, at der er områder, hvor vaccinationerne ikke virker så effektivt. Måske kan det også være tilfældet i Danmark; der er forskel på, hvilke græsser man har i de forskellige landes vaccinationsprogrammer, fortæller Carsten Ambelas Skjøth.

Han er selv pollenallergiker, har gennemgået et vaccinationssprogram i Danmark og oplevet, hvordan hans pollenallergi er blusset op efter flytningen til England.

Han tilføjer, at græspollen i Danmark kan se anderledes ud end dem, han har sekventeret i UK. Lige som alt andet levende har græsserne det med at mutere.

De hurtige og præcise pollental er et lidt mere langsigtet mål, for nyt udstyr skal trænes til at identificere pollen fra planter i Danmark og der skal laves matematiske modeller, som benytter kunstig intelligens til at give en realtids klassificering af pollentallet fra udstyret.

Udstyret og modellerne vil i øvrigt også kunne anvendes i landbrug til at identificere sporer fra svampe, som angriber planter, men den anvendelse er stadig så ny, at vi ikke kender grænserne for forskningen og dermed anvendelsen.

Men for at vende tilbage til allergien, så mener professoren, at vi i Danmark allerede kan sænke belastningen i byerne ved at plukke nogle lavthængende frugter:

Vi kan sørge for at have færre birketræer i haverne og klippe græsserne de rigtige steder, for ofte flyver pollen ikke så langt. Det, man gør i nærområdet, kan have stor betydning. Græspollen kan komme fra både grøftekanter, marker, naturområder og haver. Vi ved fra andre studier, at hvis vi reducerer pollenbelastningen over lang tid, kan vi også forvente en reduktion i symptomer og endda antallet af nye pollenallergikere. Vi hverken kan eller skal fjerne alle pollenallergener, men noget har vi altså styr på, siger Carsten Ambelas Skjøth.

Med sig i flytningen tager han i øvrigt styringen og administrationen af forskningnetværket ADOPT (New Approaches in Detection of Pathogens and Aeroallergens), som er finansieret gennem EU med ca. 100 forskere fra 37 lande. Netværket har som hovedopgave at forske og koordinere internationale aktiviteter inden for det felt, som professoren og den nye forskergruppe skal arbejde med. Det er opgaver, som alligevel ikke kan forblive i UK efter Brexit.

Kilde: Aarhus Universitet

Skrevet i: Aktuelt, Klima og miljø

 

Seneste nyt fra redaktionen

Ferietiden er over KemiFokus

Branchenyt29. 06. 2022

I den næste måneds tid holder KemiFokus ferielukket, men vi er tilbage onsdag den 3. august

Ser bare Tour de France – med god klima-samvittighed

Klima og miljø27. 06. 2022

Når verdens største cykelløb kommer til landet om nogle dage, er det et kæmpe arrangement, der er stablet på benene. Nogle vil måske have det lidt svært med den sammenhæmg. For mens cyklen er klimasmart, er hele Tour-karavanen det jo ikke. De skal bl.a. flyves frem og tilbage, så er den

Fiber-flaske kommer et skridt tættere på

Klima og miljø27. 06. 2022

I løbet af sommeren vil forbrugere i otte europæiske lande få mulig for at teste deres Fiber Bottle, der blev præsenteret ved “C40 World Mayors Summit” i 2019, men egentligt har udviklingen været i gang siden 2015. Fiber Bottle-flasken, som Carlsberg nu vil teste i otte europæiske lande (Danmark,

Fra bøvlet etiket-bagpapir til isoleringsmateriale

Branchenyt27. 06. 2022

Det silikone-belagt bagpapir fra etiketter har alle dage været noget bøvlet, hvis man tale om genanvendelse. Men nu er der lys forude, for det er lykkedes for virksomhederne UPM Raflatac, Inosence Polyol Oy og Finnfoam at finde en metode, hvor papiret ender sine dage som isoleringsmateriale.

Et skridt tættere på at kunne nedfryse organer

MedicinalkemiTop24. 06. 2022

Australske forskere har opfundet en slags frostvæske, der skulle gøre dem i stand til at nedfryse organer, ligesom vi kender det var fx æg og sæd. Forskerholdet opdagede, at et såkaldt kryobeskyttelsesmiddel bestående af prolin og glycerol, var effektivt til alle fire testede celletyper,

Epilepsi-medicin kan måske hjælpe patienter med tilstanden NF1

AktueltMedicinalkemi24. 06. 2022

Lægemidlet Lamotrigin, der gives mod både epilepsi og såkaldt stemningsstabiliserende medicin ved bipolar lidelse, har vist sig måske at have en tredje funktion. Det viser et nyt forskningsresultat. Lægemidlet ser ud til at kunne stoppe tumorvæksten ved tilfælde af neurofibromatose type 1 (NF1).

Første carbon-nanobånd i Möbius-form

AktueltNanoteknologi23. 06. 2022

En række forskere er lykkedes med at fremstille et carbon nanobånd med en Möbius-struktur. Et Möbius-bånd har kun én overflade og en kant. Möbius kulstof nanobåndet var et drømmemolekyle i det videnskabelige samfund, efter vi rapporterede den første kemiske syntese af et kulstof nanobånd - et

Glemt reaktor-type giver massevis af energi

Energi22. 06. 2022

Atomaffald lyder som noget ubrugeligt, men affaldet er smækfyldt med energi. Faktisk kan den nuværende mængde atomaffald i USA forsyne netop USA med energi i de næste cirka 100 år. Hemmeligheden, eller rettere den glemte reaktortype, har været kendt siden 1950´erne, og Experimental Breeder

Uddannelse i kvantevidenskab er lige på trapperne

AktueltBranchenyt21. 06. 2022

Kvantevidenskab er stærkt på vej over det meste af verden, og for at kunne holde trit, er Københavns Universitet og DTU gået sammen om at åbne den første uddannelse i kvantevidenskab. Endnu er kvantevidenskaben ikke slået igennem, men der arbejdes hårdt på kvantecomputere. Fx har DTU anvendt

Gavekort fik unge voksne til at nedtone risiciene ved Covid-19

Branchenyt21. 06. 2022

Da covid-19 hærgede tidligere, var mange af de sociale aktiviteter lukket med. Men nu viser ny svensk forskning, at man alene ved hjælp af et gavekort kunne få unge voksne i Sverige, til at nedtone risiciene ved pandemien - så de kunne komme på café og få brugt et gavekortet. Det viser en ny

Tilmeld Nyhedsbrev


Arkiv over seneste nyhedsbreve




Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Hvordan tjekker du, om dit lithiumbatteri er defekt?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Skruevakuumpumper til Arc PVD Coating

  • Din foretrukne samarbejdspartner indenfor salg, service og kalibrering af laboratorieudstyr

    Service og kalibrering

  • Mikrolab Aarhus A/S

    Mikrolab Opvaskestativer

  • DENIOS ApS

    Gør din opbevaring og transport af gasflasker sikrere med ét redskab

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Vakuumteknologi forbedrer egenskaberne i fjernvarmenettet

  • LABDAYS – Fagmesse for Laboratorieteknik

    GRATIS Adgangskort til LabDays

  • Drifton

    Peristaltisk pumpe med høj præcision og innovativt flerkanals pumpehoved

  • DENIOS ApS

    Tre ting, du bør tjekke, inden du skyder sommerferien i gang

  • Bisco Vægte A/S

    Få dine vejeresultater over på PC

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Ferietiden er over KemiFokus

    29.06.2022

  • Ser bare Tour de France – med god klima-samvittighed

    27.06.2022

  • Fiber-flaske kommer et skridt tættere på

    27.06.2022

  • Fra bøvlet etiket-bagpapir til isoleringsmateriale

    27.06.2022

  • Et skridt tættere på at kunne nedfryse organer

    24.06.2022

  • Epilepsi-medicin kan måske hjælpe patienter med tilstanden NF1

    24.06.2022

  • Første carbon-nanobånd i Möbius-form

    23.06.2022

  • Glemt reaktor-type giver massevis af energi

    22.06.2022

  • Uddannelse i kvantevidenskab er lige på trapperne

    21.06.2022

  • Gavekort fik unge voksne til at nedtone risiciene ved Covid-19

    21.06.2022

  • Ny metode kan lettere opdage kromosom-fejl

    21.06.2022

  • Kastede corona nogle gode idéer af sig?

    21.06.2022

  • Et billigt jern-mineral, CO2 fra atmosfæren og sollys er vejen til myresyre-brændstof

    20.06.2022

  • Langt flere mænd end tidligere antaget har ekstra kønskromosomer

    14.06.2022

  • Bæredygtigt landbrug kræver en helhedsorienteret vision

    14.06.2022

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk

Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Denne hjemmeside benytter cookies. Acceptér Afvis Læs mere om vores brug af cookies her: Brug af cookies
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR