• Facebook
  • Instagram
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Link til Klimateknologi

AktueltKlima og miljø07. 06. 2022 | Allan Malmberg

Hans forskning skal komme allergikere til hjælp

AktueltKlima og miljø07. 06. 2022 By Allan Malmberg

Carsten Ambelas Skjøth med det af de instrumenter, som han benytter til at opsamle mikroorganismer til miljø-DNA-analyser. Foto: Geoffrey Petch.

Mange med høfeber bander pollen langt væk, men nu er der måske hjælp at hente hos Aarhus Universitet og kommende forskning i pollen-DNA.

Universitetet har nemlig hentet Carsten Ambelas Skjøth tilbage til Danmark fra University of Worcester i England, hvor han siden 2013 har forsket i, hvilke pollen og svampesporer, der udløser allergi, og hvordan de spredes gennem luften.

Det sker med et RECRUIT Grant på 16,8 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden, som således skal finansiere en ny forskningsgruppe bestående af Carsten Ambelas Skjøth selv samt flere postdocs. Gruppen får til huse på Institut for Miljøvidenskab på Risø ved Roskilde og dermed adgang til teknikere og vigtig infrastruktur for forskningsgruppen.

Målet er klart. På den ene side at indfange pollen og svampesporer fra luften og sekventere deres DNA. Metoden kaldes miljø-DNA.
På den anden side at opsætte instrumenter, som ved hjælp af lasermåling og kunstig intelligens kan identificere partikler i luften og lave præcise, lokale pollenvarsler i realtid.

For når det gælder allergi, er pollen ikke bare pollen – ikke en gang inden for samme plantefamlie. Nogle udløser allergiske reaktioner, andre gør ikke.

Det fandt Carsten Ambelas Skjøth og hans forskerhold i England ud af ved at undersøge DNA fra forskellige græsarters pollen og koble dataene sammen med sundhedsdata.

Vi fandt ud af, at nogle græsarter er særligt slemme til at udløse allergi, og at den græsart, man bruger som model og til immunterapi herovre, nemlig engrottehale, stort set ikke findes i luften Worcester, hvor jeg bor. Til gengæld fandt vi rigtig mange pollen fra rajgræsserne. Det betyder måske, at der er områder, hvor vaccinationerne ikke virker så effektivt. Måske kan det også være tilfældet i Danmark; der er forskel på, hvilke græsser man har i de forskellige landes vaccinationsprogrammer, fortæller Carsten Ambelas Skjøth.

Han er selv pollenallergiker, har gennemgået et vaccinationssprogram i Danmark og oplevet, hvordan hans pollenallergi er blusset op efter flytningen til England.

Han tilføjer, at græspollen i Danmark kan se anderledes ud end dem, han har sekventeret i UK. Lige som alt andet levende har græsserne det med at mutere.

De hurtige og præcise pollental er et lidt mere langsigtet mål, for nyt udstyr skal trænes til at identificere pollen fra planter i Danmark og der skal laves matematiske modeller, som benytter kunstig intelligens til at give en realtids klassificering af pollentallet fra udstyret.

Udstyret og modellerne vil i øvrigt også kunne anvendes i landbrug til at identificere sporer fra svampe, som angriber planter, men den anvendelse er stadig så ny, at vi ikke kender grænserne for forskningen og dermed anvendelsen.

Men for at vende tilbage til allergien, så mener professoren, at vi i Danmark allerede kan sænke belastningen i byerne ved at plukke nogle lavthængende frugter:

Vi kan sørge for at have færre birketræer i haverne og klippe græsserne de rigtige steder, for ofte flyver pollen ikke så langt. Det, man gør i nærområdet, kan have stor betydning. Græspollen kan komme fra både grøftekanter, marker, naturområder og haver. Vi ved fra andre studier, at hvis vi reducerer pollenbelastningen over lang tid, kan vi også forvente en reduktion i symptomer og endda antallet af nye pollenallergikere. Vi hverken kan eller skal fjerne alle pollenallergener, men noget har vi altså styr på, siger Carsten Ambelas Skjøth.

Med sig i flytningen tager han i øvrigt styringen og administrationen af forskningnetværket ADOPT (New Approaches in Detection of Pathogens and Aeroallergens), som er finansieret gennem EU med ca. 100 forskere fra 37 lande. Netværket har som hovedopgave at forske og koordinere internationale aktiviteter inden for det felt, som professoren og den nye forskergruppe skal arbejde med. Det er opgaver, som alligevel ikke kan forblive i UK efter Brexit.

Kilde: Aarhus Universitet

Skrevet i: Aktuelt, Klima og miljø

 
 

Seneste nyt fra redaktionen

Hestebønner

Så er det lykkedes – afkodning af det gigantiske hestebønnegenom er gennemført

FødevarekemiKlima og miljøTop17. 03. 2023

Den proteinrige hestebønne anses for at have en lovende fremtid som fødevare. Den største udfordring hidtil har været, at hestebønnegenomet er så stort og komplekst, at det ikke har været muligt at karakterisere det. Det største kromosom i hestebønnegenomet svarer til hele det humane genom. Uden

Danmark er en blød mellemvare på ranglisten over kvindelige opfindere

AktueltBranchenyt17. 03. 2023

En europæiske liste over patentansøgninger viser det tydeligt. Danske opfindelser er udtænkt af mænd. Kun ved én ud af ti danske patentansøgninger står en kvinde bag, og det gør Danmark i bedste fald en blød mellemvare på det område. Det lave antal kvindelige opfindere i forhold til antal mænd,

Pulje med midler til grøn bioraffinering er blevet løbet over ende

AktueltBioteknologi17. 03. 2023

Interessen for at komme i gang med bioraffinering er stor. Så stor, at en pulje, der har midler som kan støtte op om udviklingen af teknologien, er blevet løbet over ende. Puljen rummer 5 mio. kr. til uddeling i 2022, 2023 og 2024, og i år har Landbrugsstyrelsen modtaget ansøgninger om tilskud

Bedre forståelse af den græske Ouzo-effekt kan på sigt føre til bedre emulsioner

KemiteknikMedicinalkemi17. 03. 2023

Nogle kalder drikken Ouzo for Grækenland på flaske, men den anissmagende græske brændevin, der er landets nationaldrik, gemmer også på en hemmelighed, der på sigt kan føre til bedre emulsioner. Normalt er Ouzo en klar væske, men når den blandes med vand forvandles den til en mælkehvid opløsning.

Lettere adgang til supercomputere rummer store perspektiver for dansk forskningsmiljø

Branchenyt16. 03. 2023

Bedre medicin, klimaoptimeret byggeri og mere viden om fjerne galakser. Mulighederne er store, når man har den massive regnekraft fra supercomputere til rådighed. Og dem får forskere nu lettere adgang til takket være DeiC Integration Portal. Bag initiativet til den nye portal står The Danish

Hvordan fungerer en LED-lyskilde?

Energi16. 03. 2023

LED-lys har i de seneste år taget verden med storm og har vundet popularitet som en energieffektiv, holdbar og alsidig form for belysning. Men hvad er kemien bag LED-lys? LED (Light Emitting Diode) fungerer ved hjælp af en halvleder, der er placeret mellem to ledende materialer. Når en elektrisk

Danske forskere på vej med en løsning til at fjerne og nedbryde PFAS i ét trin

KemiteknikKlima og miljøTop15. 03. 2023

De kaldes for evighedskemikalier, men nu er 12 forskere på Aarhus Universitet ved at gøre evigheden en god del kortere for den store mængde af PFAS-stoffer, der skal tælles i tusindvis. Den nye metode baserer sig på sollys og biomasse, og kan nedbryde de problemfyldte kemikalier i ét enkelt

Millionbevillig til patentvoucherordning skal give flere blod på tanden

Branchenyt15. 03. 2023

Novo Nordisk Fonden har doneret 5 mio. kr. til Erhvervsministeriets patentvoucherordning, som skal give iværksættere og virksomheder bedre muligheder for at søge patenter. Ordningen vil særligt hjælpe life science og green tech virksomheder, når de vil indføre nye teknologier på markedet.

Minister vil teste for næsten dobbelt så mange PFAS-stoffer i drikkevandet

AktueltKlima og miljø15. 03. 2023

I dag bliver drikkevandet testet for 12 PFAS-stoffer, men står det til miljøminister Magnus Heunicke skal man i fremtiden teste for yderligere 10 stoffer. Det står i en ny drikkevandsbekendtgørelse, som er sendt til høring i dag - Vi tager PFAS meget alvorligt og kigger på alle muligheder for

Nyt sekventeringsudstyr til SDU efter million-bevilling fra A.P. Møller Fonden

BranchenytMedicinalkemi15. 03. 2023

En bevilling på 2,6 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden har gjort det muligt for professor Morten Frier Gjerstorffs Institut fra Molekylær Medicin på Syddansk Universitet at gå på indkøb efter sekventeringsudstyr. Udstyret skal anvendes til avancerede DNA-analyser af celler og væv, og kan

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Øg sikkerheden ved dit opsamlingskar med tre små justeringer

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Vakuum bevarer den gode smag

  • Metrohm Nordic

    NIRS DS2500 Analyzers – til polymerer, petrokemi, kemikalier, pharma, palmeolie, produkter til personlig pleje m.m.

  • DENIOS ApS

    35 krav du ikke må misse, når du opbevarer gasflasker udendørs

  • MD Scientific

    HT EcoSEC GPC/SEC system fra Tosoh Bioscience

  • Mikrolab Aarhus A/S

    Kender du til Mikrolab Mikrovials?

  • Metrohm Nordic

    GRATIS WEBINAR: Tips & Tricks til Karl Fischer-titrering

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Besparelser på vedligeholdelsesomkostninger (GmbH)

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Enorme besparelser på vedligeholdelsesomkostninger med Busch

  • DENIOS ApS

    Sådan forbereder du dig, inden Arbejdstilsynet kommer

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Så er det lykkedes – afkodning af det gigantiske hestebønnegenom er gennemført

    17.03.2023

  • Danmark er en blød mellemvare på ranglisten over kvindelige opfindere

    17.03.2023

  • Pulje med midler til grøn bioraffinering er blevet løbet over ende

    17.03.2023

  • Bedre forståelse af den græske Ouzo-effekt kan på sigt føre til bedre emulsioner

    17.03.2023

  • Lettere adgang til supercomputere rummer store perspektiver for dansk forskningsmiljø

    16.03.2023

  • Hvordan fungerer en LED-lyskilde?

    16.03.2023

  • Danske forskere på vej med en løsning til at fjerne og nedbryde PFAS i ét trin

    15.03.2023

  • Millionbevillig til patentvoucherordning skal give flere blod på tanden

    15.03.2023

  • Minister vil teste for næsten dobbelt så mange PFAS-stoffer i drikkevandet

    15.03.2023

  • Nyt sekventeringsudstyr til SDU efter million-bevilling fra A.P. Møller Fonden

    15.03.2023

  • Den er god nok – gigtramte kan godt forudsige omskift i vejret

    14.03.2023

  • 14 forskningsprojekter har fået 187 mio. kr. til udvikling af nye lægemidler mod henipavira

    10.03.2023

  • Ny leder for ILF på Københavns Universitet

    10.03.2023

  • Royal lagring af den første omgang CO2 ved projekt Greensand i Nordsøen

    08.03.2023

  • Luftbobler kan være en enkel vej til at rense PFAS-forurenet jord

    08.03.2023

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik