• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

BioteknologiTop08. 02. 2017 | Katrine Meyn

Hvorfor er slanger giftige?

BioteknologiTop08. 02. 2017 By Katrine Meyn

Det spørgsmål kan man ikke svare entydigt på. Det er en af de gåder, slangen stadig gemmer på. Her fortæller forsker Andreas Laustsen, hvad vi ved.

groen-mamba– Allerførst må man besvare spørgsmålet: hvornår er noget en gift? Alt i store mængder er som regel giftigt, men det betyder ikke, at det er en gift. Jeg holder mig til den definition, at gift er noget dyr primært producerer med henblik på at uskadeliggøre eller slå andre dyr ihjel.
På engelsk skelner man mellem poisons og venoms. Venoms dækker over gifte, der skal stikkes ind, og poisons er gifte, der skal spises (på dansk skelner vi ikke – men kalder det hele gift).
Poisons er baseret på små molekyler, dertil er der tungmetaller. De kan både optages gennem tarmen og ved injektion.
Venoms er proteinbaserede. Som udgangspunkt skal de stikkes ind, fordi de er for store til at blive optaget gennem tarmen. Derudover nedbrydes de i mave-tarm-kanalen af en lang række proteaser.

Hvorfor er ikke alle slanger giftige?
Jo mere gift slanger har, jo større overlevelseschance har de. Men hvorfor er det så ikke alle slanger, der er giftige? Det er måske, fordi det kræver rigtig meget energi at producere gift. Tapper man en slange for gift, tager det 2-3 uger, før den har genskabt giften. Visse slanger bruger op til 30% af deres energi på at producere giften. Og hvis man er en stor pyton, der kvæler sit bytte, så er gift kun en ekstra energiomkostning, der er unødvendig. Evolutionen har derfor inden for kvælerslanger selekteret de slanger, der producerer mindre gift.
For et par år siden sekventerede man den burmesiske pyton, og det kom som en stor overraskelse, at den faktisk har gener til at producere gift. Den bruger dem bare ikke. Det har givet mere interesse for toksin-evolutionen. En teori er, at alle slanger engang har været giftige, men at flere har omlagt deres jagtstrategi til kvælning og nu har mistet deres gift. En anden teori er, at alle reptiler kan have været giftige. Der er sågar nogle, der mener, at selv alle mammale dyr engang har været giftige.
The marbled sea snake – Aipysurus eydouxii – er formentlig fanget i midten af sin evolution lige nu. For mange år siden levede den af fisk, som den paralyserede med en potent neurotoksisk gift. Siden udviklede den sig fra primært at spise fisk til kun at spise fiskeæg. Fiskeæg bevæger sig ikke og skal derfor ikke paralyseres. Dette har betydet, at selvom der er sket en mutation i det vigtigste toksin, så det er fuldstændig ubrugeligt, har det ikke en direkte effekt på slangens evne til at nedlægge bytte. Dvs. at havslangen producerer en masse toksin, den ikke kan bruge. Den har endnu ikke skruet ned for produktionen. Den lever pt. med, at den har lidt dårligere forudsætning for at klare sig godt. Men fremadrettet vil individuelle slanger af denne art, som producerer mindre gift, formentlig blive selekteret af evolutionen, idet disse slanger vil have en overlevelsesfordel ved ikke at producere energikrævende gift. Det forventes derfor, at the marbled sea snake helt vil holde op med at producere gift langt ude i fremtiden.

Venoms kontra poisons
Slanger, edderkopper, skorpioner og en række andre dyr er venomous. Dvs. de har gift, der skal stikkes ind.
Frøer og visse fisk – som f.eks. fugu-fisken er poisonous. Dvs. de er giftige, når man spiser dem.

Læs om Andreas Laustsens arbejde med at udvikle slangemodgifte i vores næste nyhedsbrev.

Katrine Meyn

Andreas Laustsen
Tog sin kandidatgrad som civilingeniør med et gennemsnit på 12
Brugte 2 år på sin ph.d.
Blev i 2014 kåret som Danmarks sejeste ingeniør af Engineer the future
Blev i 2016 kåret som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år
Blev i 2017 kåret som en af Europas ”30 under 30” af Forbes.

Skrevet i: Bioteknologi, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Hofmeister – nem at anvende, svær at forstå

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemiTop23. 06. 2025

Franz Hofmeister opløste æggehvide i vandige saltopløsninger. En artikel fra 1888 beskriver, hvordan nogle ioner får proteiner til at udfælde, mens andre ioner har den modsatte effekt. Fødevarekemien bruger stadig Hofmeister, men langt mere nuanceret. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3,

Udvinding af fødevareproteiner fra kløvergræs ved membranteknologi

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemiTop17. 06. 2025

Hvis kløvergræs skal kunne anvendes som ny ressource til udvinding af fødevareproteiner, kan membranteknologi være vejen frem. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Mette Lübeck, Mads

Trinatriumhexafluo… hvad for noget?

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi09. 06. 2025

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I år fejrer man internt i IUPAC 20-året for offentliggørelsen af The Red Book (i det følgende blot "RB2005") med anbefalinger vedrørende

Prisen på grisen: Hvad koster oprensning af beskidt CO2?

AktueltArtikler fra Dansk KemiGrøn omstilling02. 06. 2025

Hvor rent er CO2 fra CO2-fangst? Og hvor dyrt er det at oprense CO2? Denne artikel giver indsigt i nogle af udfordringerne ved at implementere en global CO2 infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Der er brug for lange måleserier af miljøparametre

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø26. 05. 2025

Kontinuerlige, kvalitetssikrede målinger af kemiske, fysiske og biologiske miljøparametre giver uundværlig information. Det gælder også for Grønland. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen

Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi19. 05. 2025

Advances in chemical ionization mass spectrometry can improve our understanding of atmospheric composition. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Varun Kumar, Institut for

Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi14. 05. 2025

Oldgamle CO2-ædende mikroorganismer kan fange CO2 direkte fra skorstensrøg og omdanne kulstoffet til grønne molekyler. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Mads Ujarak Sieborg1 og

Centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

AktueltBranchenyt14. 05. 2025

Busch Group annoncerer, at deres brand centrotherm clean solutions bliver en del af Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions. Fra september 2025 vil gasreduktionssystemerne til Semicon-industrien, som tidligere blev tilbudt under dette mærke, blive integreret i Pfeiffer-porteføljen og fremover være

I dag får professor Per Halkjær Nielsen Videnskabernes Selskabs Guldmedalje

Branchenyt14. 05. 2025

For blot fjerde gang i dette årtusinde uddeles Videnskabernes Selskabs Guldmedalje. Det sker i dag, hvor bakterieforsker Per Halkjær Nielsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet, får den fine hæder for sit livsværk og sin holdånd. Han er manden, der kortlægger

Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø28. 04. 2025

Tilstedeværelsen af PFAS-forbindelser skyldes ikke kun lokale kilder, men de kan langtransporteres i luften til selv meget fjerntliggende arktiske egne. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Så er det sidste chance

  • DENIOS ApS

    Sikker tøndehåndtering starter her

  • LABDAYS – Fagmesse for Laboratorieteknik

    LabDays Aarhus 2025 – SOLD OUT

  • Holm & Halby

    VidensDage’25 hos Holm og Halby: Faglig fordybelse og teknologisk indsigt i højsædet

  • Holm & Halby

    Fremtidens sikkerhedskabinetter: Er du rustet til den nye EN12469 / Annex 1

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Høj præcision i CNC-fræsning takket være vakuum

  • Dansk Laborant-Forening/HK

    En fundamental del af forskningen

  • DENIOS ApS

    Lær at håndtere lækager på 90 min.

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Mød Busch på Spildevand Teknisk Forenings Årsmøde 2025

  • Dansk Laborant-Forening/HK

    Styrk laboratoriets digitale kompetencer med Python

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Hofmeister – nem at anvende, svær at forstå

    23.06.2025

  • Udvinding af fødevareproteiner fra kløvergræs ved membranteknologi

    17.06.2025

  • Trinatriumhexafluo… hvad for noget?

    09.06.2025

  • Prisen på grisen: Hvad koster oprensning af beskidt CO2?

    02.06.2025

  • Der er brug for lange måleserier af miljøparametre

    26.05.2025

  • Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

    19.05.2025

  • Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

    14.05.2025

  • Centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

    14.05.2025

  • I dag får professor Per Halkjær Nielsen Videnskabernes Selskabs Guldmedalje

    14.05.2025

  • Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

    28.04.2025

  • Biotek-firma bag fedme-medicin på tabletform har lagt en klar plan om samarbejde eller opkøb

    21.04.2025

  • Dansk virksomhed vil vende produktionen af ammoniak på hovedet – ned i en lille container

    07.04.2025

  • En EU-historie om nomenklatur – og ginseng til hunde, katte og heste!

    01.04.2025

  • Tysk elektrolyseanlæg er som det første i verden blevet integreret direkte i kemisk produktion

    31.03.2025

  • Dansk innovation blander sig i toppen over lande med de fleste patentansøgninger

    31.03.2025

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik