• Facebook
  • Instagram
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Link til Klimateknologi

AktueltEnergiKlima og miljø09. 09. 2022 | Allan Malmberg

Iltmaskinen Moxie tættere på en bemandet tur til Mars

AktueltEnergiKlima og miljø09. 09. 2022 By Allan Malmberg

Iltmaskinen Moxie har klaret det første år på Mars, og dermed har maskinen (Mars OXygen In situ resource utilization Experiment) bevidst, at den er klar, når den første bemandede tur til Mars skydes af sted en gang i 2040´erne, hvis man skal tro planerne hos NASA.

Maskinen skal producerer ilt til de kommende astronauter, dog i en noget større udgave end den, som lige nu står over har overlevet høje G-påvirkninger og lave temperaturer.

Moxie er nemlig ikke meget større end en mikrobølgeovn. Den produceret 50 gram ilt på Mars’ iltfattige overflade. Lige nok til at holde en astronaut i live i halvanden time.

Moxie har overlevet de kraftige rystelser under både opsendelsen og landingen og har nu bevist, at den kan producere ilt ved faststofelektrolyse direkte fra Mars’ atmosfære og fungere i det til tider fjendtlige miljø på planeten. Vi er også blevet en del klogere på, hvordan driften af den vil kunne optimeres, og hvordan den vil kunne bygges større, så den kan producere ilt nok til bemandede missioner, og det er et stort skridt fremad, siger Morten Bo Madsen, lektor og astrofysiker fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, som har været med på det videnskabelige hold bag MOXIE siden 2013.

I Mars’ atmosfære er der blot 0,13 procent ilt, mens 95 procent består af kuldioxid. Og netop kuldioxiden er den ingrediens, som Moxie suger ud af atmosfæren og ind i det, som er en slags omvendt brændselscelle.

Her splitter den kuldioxidmolekylerne fra hinanden og lagrer ilten. Den proces kræver energi, som Moxie får fra et relativt stort genopladeligt batteri. Men til bemandede missioner skal der langt større energikilder i spil.

Der skal produceres 3000 gram ilt i timen non-stop i 14 måneder i træk for, at seks astronauter skal kunne bo på en base, udforske planeten og ikke mindst for, at de kan forlade den igen. Her er det muligt at bruge et lille kernekraftværk, som dem der sidder i ubåde, til at forsyne en stor udgave af Moxie med energi. Et andet alternativ, som NASA ser på, er udviklingen af mere avancerede enheder, som vil kunne omdanne varme fra radioaktive kilder til elektricitet, såkaldte ‘kilopower reactors’, forklarer Morten Bo Madsen.

Den større “fabriks-“udgave bliver ifølge forskeren formentlig en til to kubikmeter i størrelse, skal flyves til Mars og sættes i drift mindst 26 måneder, før astronauterne sendes fra Jorden. For iltfabrikken giver ikke kun astronauterne ilt til at kunne bo på Mars, den gør også, at de kan komme væk fra planeten og hjem til Jorden igen, når missionen er slut.

Det er planen, at maskinen på forhånd skal producere al den ilt, som astronauterne skal bruge på missionen, så vi inden, de forlader Jorden, ved, at de kan leve på Mars og komme hjem igen. Det er suverænt det mest økonomiske, at kunne producere ilten på Mars, fremfor at medbringe den fra Jorden, fortæller Morten Bo Madsen.

Moxie er måske ikke kun noget til brug på Mars, men kan komme i spil i den grønne omstilling.

Teknologien til at indfange CO2 fra atmosfæren vil også kunne anvendes nede på Jorden til at konvertere elektrisk energi fra vindmøller og solceller til kemisk energi, som enten vil kunne konverteres tilbage til elektrisk energi, når der er et behov eller som udgangspunkt for fremstilling af flydende brændstoffer til fly, skibe og andre transportmidler, siger forskeren.

Forskerne skal nu fortsætte med at teste Moxie i alle de tænkelige scenarier, som en tilværelse på Mars byder på – inklusive forhåbentlig en støvstorm – og analysere de data, som de får tilbage fra Roveren, Perseverance, som er det Mars-køretøj, som iltmaskinen er bygget ind i.

Kilde: Københavns Universitet

Skrevet i: Aktuelt, Energi, Klima og miljø

Seneste nyt fra redaktionen

Tidobler kapacitet på anlæg til inaktivering af mikroorganismer via UV-lys

BiokemiFødevarekemi03. 10. 2023

Danske Lyras, hvis erstatning for pasteurisering sparer 60 til 80 procent vand og 60 til 90 procent energi i forhold til pasteurisering, lancerer nu sit hidtil største anlæg til raslysering. Anlægget Raslysation Castor tidobler mængden af væske, der behandles i forhold til Lyras’ tidligere anlæg.

Verdens hurtigste mutation har gjort sexlivet hos fårekyllingerne på Hawaii mere stille

Branchenyt02. 10. 2023

Når en fårekylling-han på Hawaii skulle imponerede en hun, sang han med sine vinger, fuldstændig som man kender det fra vores græshopper. Sangen havde dog en utilsigtet effekt, og har resulteret i det, som måske er en verdens hurtigste mutationer - og som i øvrigt har gjort sexlivet for

PFAS i byggeriet – en mulig kilde til miljøforurening

AktueltKlima og miljø02. 10. 2023

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2023 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Læs originalartiklen her Af Jane Vaagelund Eriksen, Medico Kemiske Laboratorium ApS Forekomsten af PFAS i miljøet er blevet stærkt belyst i medierne i løbet af de sidste år.

Nyt materiale er langt mere effektiv til at fange corona-virus – skal anvendes til filtre og masker

BiokemiMedicinalkemiTop28. 09. 2023

Et nyt supereffektiv filtermateriale har set dagens lys og det vil, ifølge folkene bag, være noget nær en revolution indenfor ansigtsmasker og filtre til fx ventilationsanlæg. Egentligt var det slet ikke med et nyt filtermateriale for øje, at professor Peter Myers, en forskningsleder inden for

11 kvante-initiativer skal bringe Danmark helt i front indenfor superteknologien

AktueltBranchenyt28. 09. 2023

Verden står lige på nippet at træde ind en tidsalder, hvor kvanteteknologien kan vende op og ned på meget af den hverdag, som vi kender i dag. Kvante-området bliver også omtalt som superteknologi, da det besidder enorme potentialer, og med det som baggrundtæppe, at regeringen har lanceret

God til forskning – men Greater Copenhagen halter efter på pengesiden

BranchenytEnergi25. 09. 2023

Samarbejdsorganisationen Greater Copenhagen, der omfatter Skåne, Halland, Sjælland og Hovedstaden samt de tilhørende 85 kommuner, er kommet langt i at markere sig på forskningsområdet, ikke mindst inden det grønne område. Til gengæld viser en ny analyse, som organisationen selv har iværksat, at

694 potentielt skadelige tilfælde af polymedicin afsløret i et nyt kæmpestudie

AktueltMedicinalkemi25. 09. 2023

Begrebet Polymedicin dækker over, at en patient får mere end én slags medicin. Og det behøver der ikke være noget galt i. Omvendt kan forskellige medicintyper spille sammen på en uheldig måde, der kan betyde alt fra genindlæggelse, længere hospitalsophold - eller ligefrem dødsfald. Nu har et nyt

Ny teknologi skal fjerne parasitter i sildemaden

AktueltFødevarekemi25. 09. 2023

Med 5,5 mio. kroner i tilsagn vil et nyt GUDP-projekt udvikle en teknologi til automatisk detektion og fjernelse af fiskeparasitter i hvidfisk; en opgave, der i dag foretages manuelt. Når projektet i mål, er der lagt op til bedre ressourceudnyttelse og mindre madspild. De danske fiskebestande

De legesyge, selvsikre og skæve mænd vinder talent-konkurrencen på universiteterne

BranchenytTop25. 09. 2023

Det kan godt være, at 12 tals-pigerne suser gennem gymnasiet, og efterladerne drengene lidt fortabte tilbage, men på de naturvidenskabelige videregående uddannelser er det derimod de mandlige studerende, der løber af med sejren, når man udpeger de mest talentfulde. Og det er ikke fordi de

Færre gamle brændeovne og et nyt varslingssystem skal være med til at sikre bedre luft i København

EnergiKlima og miljø25. 09. 2023

I København er der registeret omkring 2.300 brændeovne, der er fra før 2008. De kan se frem ti t blive smidt på porten senere på året. Beslutningen er en del af budgetaftalen, der også indeholder andre tiltag, der skal sikre end bedre luft i landets hovedstad. Således vil man fastholde driften af

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Fire lithiumbrande på en måned: Dét var årsagen

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Perfekt fastholdelse med moderne vakuumteknologi

  • Mikrolab Aarhus A/S

    Mød Mikrolab’s CarryTherm

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Familiefestival i Maulburg

  • DENIOS ApS

    Spar på energiforbruget, når du varmebehandler dine medier

  • LABDAYS – Fagmesse for Laboratorieteknik

    TAK FOR BESØGET…

  • DENIOS ApS

    NYHED: Spar plads i din opbevaring med én ændring

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch demonstrer den nyeste teknologi indenfor Analytics og R&D på LabDays 2023

  • DENIOS ApS

    Skån din ryg med to redskaber, når du arbejder med farlige medier

  • LABDAYS – Fagmesse for Laboratorieteknik

    Kom til Aarhus 13 og 14 September

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Tidobler kapacitet på anlæg til inaktivering af mikroorganismer via UV-lys

    03.10.2023

  • Verdens hurtigste mutation har gjort sexlivet hos fårekyllingerne på Hawaii mere stille

    02.10.2023

  • PFAS i byggeriet – en mulig kilde til miljøforurening

    02.10.2023

  • Nyt materiale er langt mere effektiv til at fange corona-virus – skal anvendes til filtre og masker

    28.09.2023

  • 11 kvante-initiativer skal bringe Danmark helt i front indenfor superteknologien

    28.09.2023

  • God til forskning – men Greater Copenhagen halter efter på pengesiden

    25.09.2023

  • 694 potentielt skadelige tilfælde af polymedicin afsløret i et nyt kæmpestudie

    25.09.2023

  • Ny teknologi skal fjerne parasitter i sildemaden

    25.09.2023

  • De legesyge, selvsikre og skæve mænd vinder talent-konkurrencen på universiteterne

    25.09.2023

  • Færre gamle brændeovne og et nyt varslingssystem skal være med til at sikre bedre luft i København

    25.09.2023

  • Moderna arbejder videre med mRNA-medicin

    18.09.2023

  • LabDays var atter et stort trækplaster for branchen som mødtes i Aarhus

    18.09.2023

  • Powtec 2023

    18.09.2023

  • På vej mod Danmarks første professor i Citizen Science

    15.09.2023

  • Hænger dårligt indeklima sammen med smitte af fx Covid-19?

    11.09.2023

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik