• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Historisk kemi01. 09. 1998 | Katrine Meyn

Iodoform — og Georges Serullas

Historisk kemi01. 09. 1998 By Katrine Meyn

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 9, 1998 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.

Af Ole Bostrup

Iodoform (jodoform) er et citrongult krystallinsk stof med smp. 119 °C. Det blev først fremstillet af Georges Simon Serullas i 1822. Relativ molekylmasse 393,78. Sammensætning C. 3,05%, H. 0,26%, I. 96,69%; det er det samme som triiodmethan CHI3. Iodoform anvendes som bestanddel i visse desinficerende midler.
Sådan kan fakta om iodoform formidles, men opdagelseshistorien er betydeligt morsommere end som så. Men først skal stoffet demonstreres. Det kan gøres på mange måder. Her er valgt en metode, der ligger nær op ad den oprindelige.

Fremgangsmåde
I et reagensglas hældes et par dråber ethanol og sættes det tidobbelte volumen af en mættet opløsning af iod i kaliumiodid: Iodfarven forsvinder.
Derefter tilsættes 10% natriumhydroxidopløsning til iodfarven netop vender tilbage. Kort efter begynder udfældning af gule, ofte stjerneformede krystaller.

Serullas
Georges Simon Serullas 1774-1832 var farmaceut og virkede som militær apoteker ved den franske hær i Preussen, Italien og Rusland. Efter felttogenes ophør blev han apoteker i Metz, og gjorde sig bemærket som en så fremragende kemiker, at han i 1825 blev professor i kemi ved Jardin des Plantes i Paris. Udover opdagelsen af iodoform er han kendt for fremstillingen i 1830 af perchlorsyre1.

Serullas første fremstilling af iodoform
Serullas ønskede at fremstille rent kaliumiodid, som det var svært at få fat i på hans tid. Handelsvaren, man kunne få fat i, indeholdt altid chlorid og sulfat. Han fik derfor den idé, at han ville fremstille kaliumiodid af kalium og iod. Iodet blev opløst i alkohol, og han tilsatte kalium. Stor var hans overraskelse over ikke at få kaliumiodid, men derimod et gult krystallinsk stof. Han filtrerede det fra, karakteriserede det som et hydroiodid af carbon og sendte en prøve af det sammen med en foreløbig meddelelse om sit forsøg til J.L. Gay-Lussac 1778-1850, der var redaktør for »Annales de chimie et de physique«2.
På grundlag af rapporten og den fremsendte stofprøve erklærede Gay-Lussac det for »ubestrideligt« at Serullas havde fremstillet et nyt stof, men han kritiserede, at Serullas ikke havde analyseret det, hvad der for Serullas efter Gay-Lussacs mening ville have været nemt3.

Serullas anden fremstilling
Den oprindelige metode havde krævet metallisk kalium, men Serullas kom i tanke om, at det jo reagerer med vandet i den anvendte 36% alkohol, så det måtte kunne føres med kaustificeret potaske [kaliumhydroxid]. Det blev forsøgt, og det lykkedes. Det måtte også kunne gøres med kaustificeret soda [natriumhydroxid]; det lykkedes også.
Efter Gay-Lussacs opfordring havde han bestemt indholdet af iod i det fremstillede carbonhydroiodid og fundet 89,92%. Det er c. 10% forkert jfr. den ovenfor anførte værdi I. 96,69%4.

Scanlan
M. Scanlan i Dublin skrev den 21. april 1825 til W.T. Brande 1788-1866 i London, at han havde opdaget en ny forbindelse mellem carbon og iod, fremstillet ved at behandle en opløsning af iod i alkohol med kaustificeret potaske5. Han var åbenbart ukendt med Serullas forsøg, som lige er beskrevet.

Faraday
Brande overlod manuskript og stofprøve til Michael Faraday 1791-1867, som påpegede, at det var svært at bestemme hydrogen i et stof, der indeholdt så meget iod og så lidt hydrogen. En bestemmelse ville let falde inden for forsøgets fejlgrænser. Men Faraday mente nu, at iodoform måtte indeholde hydrogen, for han havde blandet iodoform med zinkspåner, opvarmet blandingen og opsamlet en brændbar gas, der kun kunne være hydrogen6. I øvrigt gjorde Faraday opmærksom på Serullas allerede tidligere havde beskrevet stoffet.

Mitscherlichs kritik
Eilhardt Mitscherlich 1794-1863 blandede sig nu i diskussionen med flere artikler, hvor han skrev, at vel var det ubestrideligt, at Serulas havde fremstillet et nyt stof, men der var tale om »Jodkohle« [carboniodid], for han havde ikke fundet spor af hydrogen i det7. — Mitscherlich havde ikke læst Faradays note om spørgsmålet.

Afslutning
Historien om de første 5 år af iodoformets historie er belærende.
Med bagkundskab kan den moderne læser nok medgive, at det er svært ikke at mene, at man er færdig med et problem, hvis man har fundet 96,7% af en komponent og 3,1% at en anden.
Måske undrer det mest, at selv tidens største kemikere ikke læste hinandens afhandlinger.

Litteratur
l. Serullas, G. S. 1830, »Sur l’Acide perchlorique (chlorique oxigéné)« Annales de chimie et de physique 45: 270
2. Serul[l]as, G. S.1822 »Sur l’iodure de potassium, l’acide hydriodique, et sur un composé nouveau de carbone, d’iode et d ‘hydrogène, publié à Metz en mai 1822« ibidem 20: 163
3. [Gay Lussac, L.J.] 1822, »Nota« ibidem 20: 168
4. Serullas, [G.S.] 1823, »Sur l’Hydriodurede carbone; nouveau moyende l’obtenir« ibidem 22: 172
5. Scanlan, M. 1825, »On a compound of Iodine and Carbon« Annals of Philosophy 2. ser. 10: 14
6. Faraday, M. 1825, ibidem 2. ser. 10: 15
7. Mitscherlich, [E.] 1827, »Ueber eine neue Oxydationsstufe des Jods und die Verbindung des Jods mit der Kohle« Annalen der Physik 11(82): 162
Mitscherlich,[E.] 1828, »Sur un nouveau Degré d’oxidationde l’Iode, et sur les combinaisons de l’iode avec le carbone« Annales de chimie et de physique 37: 8.

Skrevet i: Historisk kemi

Seneste nyt fra redaktionen

Der er brug for lange måleserier af miljøparametre

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljøTop26. 05. 2025

Kontinuerlige, kvalitetssikrede målinger af kemiske, fysiske og biologiske miljøparametre giver uundværlig information. Det gælder også for Grønland. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen

Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi19. 05. 2025

Advances in chemical ionization mass spectrometry can improve our understanding of atmospheric composition. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Varun Kumar, Institut for

Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi14. 05. 2025

Oldgamle CO2-ædende mikroorganismer kan fange CO2 direkte fra skorstensrøg og omdanne kulstoffet til grønne molekyler. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Mads Ujarak Sieborg1 og

Centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

AktueltBranchenyt14. 05. 2025

Busch Group annoncerer, at deres brand centrotherm clean solutions bliver en del af Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions. Fra september 2025 vil gasreduktionssystemerne til Semicon-industrien, som tidligere blev tilbudt under dette mærke, blive integreret i Pfeiffer-porteføljen og fremover være

I dag får professor Per Halkjær Nielsen Videnskabernes Selskabs Guldmedalje

Branchenyt14. 05. 2025

For blot fjerde gang i dette årtusinde uddeles Videnskabernes Selskabs Guldmedalje. Det sker i dag, hvor bakterieforsker Per Halkjær Nielsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet, får den fine hæder for sit livsværk og sin holdånd. Han er manden, der kortlægger

Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø28. 04. 2025

Tilstedeværelsen af PFAS-forbindelser skyldes ikke kun lokale kilder, men de kan langtransporteres i luften til selv meget fjerntliggende arktiske egne. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen

Biotek-firma bag fedme-medicin på tabletform har lagt en klar plan om samarbejde eller opkøb

AktueltMedicinalkemi21. 04. 2025

I dag er det frem med nålen, hvis man er i behandling med diverse former for fedme-medicin. Det hæmmer imidlertid udbredelsen på specielt asiatiske og afrikanske markeder, hvor der er en udtalt nålefobi. Derfor arbejder det danskstiftede biotekselskab Pila Pharma med at få udvikle deres

Dansk virksomhed vil vende produktionen af ammoniak på hovedet – ned i en lille container

AktueltBioteknologiFødevarekemi07. 04. 2025

NitroVolt, en dansk biotech-virksomhed, vil vende produktionen af ammoniak på hovedet. I stedet for den velkendte løsning, der bygger på den energitunge Haber-Bosch-proces, vil produktionen nu foregå i en container, der fx kan stå direkte ude hos en landmand. Ammoniak til kunstgødning er en slags

En EU-historie om nomenklatur – og ginseng til hunde, katte og heste!

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi01. 04. 2025

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2024 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Læs originalartiklen her Nomenklaturudvalget får indimellem henvendelser om dansk kemisk nomenklatur fra de oversættere i EU, hvis opgave det er at oversætte EU-lovgivning på

Tysk elektrolyseanlæg er som det første i verden blevet integreret direkte i kemisk produktion

AktueltEnergi31. 03. 2025

Efter en byggeperiode på omkring to år, er BASF nye 54 megawatt elektrolyseanlæg blevet indviet. Udover at være Tyskland største, med en kapacitet til at producere op til 8.000 ton grøn brint årligt, skriver det også historie på et andet område. Brinten skal primært anvendes som råmateriale i

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Sådan vælger du det rigtige opbevaringsskab til farlige stoffer

  • MD Scientific

    Mød MD Scientific på ESOC 2025

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Group præsenterer innovative vakuumløsninger på Battery Show Europe 2025 i Stuttgart

  • DENIOS ApS

    Sådan transporterer du lithiumbatterier sikkert

  • Kem-En-Tec Nordic

    Opnå rent DNA/RNA på få minutter og på bæredygtig vis!

  • Kem-En-Tec Nordic

    Sikker gelfarvning på kun 15 minutter?

  • DENIOS ApS

    Her er den oversete vej til et sundere arbejdsmiljø

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions lancerer den nye HiCube Neo RGA

  • Busch Vakuumteknik A/S

    centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

  • DENIOS ApS

    Ved du, hvornår det er tid til at vedligeholde, udskifte eller flytte dit opsamlingskar?

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Der er brug for lange måleserier af miljøparametre

    26.05.2025

  • Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

    19.05.2025

  • Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

    14.05.2025

  • Centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

    14.05.2025

  • I dag får professor Per Halkjær Nielsen Videnskabernes Selskabs Guldmedalje

    14.05.2025

  • Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

    28.04.2025

  • Biotek-firma bag fedme-medicin på tabletform har lagt en klar plan om samarbejde eller opkøb

    21.04.2025

  • Dansk virksomhed vil vende produktionen af ammoniak på hovedet – ned i en lille container

    07.04.2025

  • En EU-historie om nomenklatur – og ginseng til hunde, katte og heste!

    01.04.2025

  • Tysk elektrolyseanlæg er som det første i verden blevet integreret direkte i kemisk produktion

    31.03.2025

  • Dansk innovation blander sig i toppen over lande med de fleste patentansøgninger

    31.03.2025

  • Ny grundbog tager studerende på videregående uddannelser ind i den basale kemi

    26.03.2025

  • Nedrivningsarbejdere i kontakt med PCB slipper med skrækken – kun lave niveauer i blodet

    25.03.2025

  • Styrkelse af nyfundet gen kan gøre kartoflen resistent over for svampeangreb

    24.03.2025

  • Fra forskning i nanosikkerhed til mere sikker håndtering af nanomaterialer i det danske arbejdsmiljø

    21.03.2025

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik