• Facebook
  • Instagram
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Klimateknologi

Historisk kemi25. 11. 2021 | heidit

Jørgen Christian Schythe og landbruget (III)

Historisk kemi25. 11. 2021 By heidit

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2021 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.

Schythe havde en livslang interesse for landbruget. Det kom blandt andet til udtryk, da han i 1842 foretog en undersøgelse og beskrivelse af Skanderborg Amt for det Kgl. Landhuusholdnings-Selskab. En opgave, der oprindeligt var givet til St. St. Blicher.

Af Curt Wentrup

Jørgen Christian Schythe havde studeret “anvendt naturvidenskab” på Polyteknisk Læreanstalt. Det var godt nok i det væsentlige fysik og kemi på noget nær samme måde, som det blev undervist på Universitetet – af de samme lærere, H.C. Ørsted, W.C. Zeise og J.G. Forchhammer. Men det er åbenbart, at Schythe foretrak mere anvendelsesbetonede naturhistoriske undersøgelser frem for de rent videnskabelige. Han foretrak også at publicere i populære tidsskrifter, blade og aviser snarere end ægte videnskabelige tidsskrifter. Det kan derfor ikke undre, at han med glæde tog imod et tilbud i 1842 om at foretage en undersøgelse og beskrivelse af Skanderborg Amt for det Kongelige Landhuusholdnings-Selskab med særligt henblik på landbrugets forbedring. Selskabet udgav en række sådanne beskrivelser, som skulle dække hele landet.

Ubrugeligt manuskript fra St. St. Blicher
Det var oprindeligt meningen, at digterpræsten Steen Steensen Blicher skulle have skrevet denne beretning, men da det ikke lykkedes ham at levere et brugbart manuskript, fik Schythe opgaven. Blichers manuskript var forventet allerede i 1839, men efter mange forsinkelser sendte han endelig i februar 1842 et stadig ufuldstændigt manuskript. Det blev først forelagt Etatsråd I.J. Unsgaard, deputeret i Rentekammeret og senere indenrigsminister, som gav det videre til Selskabets præsident, Conferentsraad Jonas Collin med ordene: “det vilde sikkert være meget hensigtmæssigt, ja vel endog nødvendigt, om Hr. Conf. vilde være ulejliget med at sendte disse Klude til en god Mand, der kunde see, om man var istand til at faa en Bog Papiir af dem”.
Jonas Collin var en yderst arbejdsom og indflydelsesrig embedsmand, som var involveret i snart sagt alle områder af statsmaskineriet (han var også H.C. Andersens velgører). Han påførte en besked på Blichers manuskript,­ “Justitsraad Bindesbøl, som boede i Amtet, først”, og manuskriptet blev så sendt til Jacob Hornemann Bindesbøll, ejeren af Skanderup Ladegaard (og bror til arkitekt Gottlieb Bindesbøll og biskop Severin Bindesbøll). Bindesbølls betænkning førte til forkastelse af Blichers manuskript: “Da det fra Pastor Blicher indsendte ikke fandtes at kunne trykkes, blev det overdraget Cand. polyt. Schythe at bereise og beskrive Skanderborg Amt” [1]. Det eksisterende manuskript samt Bindesbølls betænkning blev derefter tilstillet Schythe i juli 1842.

Et grundigt faktuelt værk
Grunden til, at Schythe blev givet denne opgave kan muligvis søges i den omstændighed, at Collin kendte ham fra Islandsrejsen; Collin havde på Kongens vegne beordret Schythe til Island sammen med J. Steenstrup for at foretage geokemiske undersøgelser og berejse Øst- og Nordlandet [2]. Eventuelt har også Ørsted eller Forchhammer anbefalet ham. Derpå skrev Schythe til Collin fra Skanderborg 23. juli 1842: “Jeg har talt med velmeriteret Kammerraad Michelsen, og han svarede mig, at han i sin Tid, foruden hine Besvarelser ogsaa tilstillede Pastor St. Blicher en Deel andre af ham selv indsamlede Materialier; hvis nu Hr. Secretær (J.C.) Hald ogsaa kunde klemme disse Papirer ud af Pastoren, saa vilde det være mig meget kjært at modtage dem, og rimeligviis vilde de være mig meget til Nytte”.
Naturligt nok tog digteren Jeppe Aakjær helt klart Blichers parti og bemærkede, at “denne ubekjendte Mand, der blev Blichers Afløser, … formodentlig har vist sig mere villig til at gaa i Selskabets Ledebaand” [1]. Det gjorde Schythe dog ikke. Han havde sine egne ideer om, hvad han ville skrive, og han berejste straks amtet i tre måneder i sommeren 1842 for at samle oplysninger. Resultatet blev et grundigt og faktuelt værk på 749 sider, som indeholdt talrige informative og historisk interessante fodnoter. Det blev publiceret i august 1843 (figur 1) [3,4] og til forskel fra Blichers uheldige bog om Viborg Amt (se nedenfor) var der ingen redaktionelle bemærkninger. Schythe forklarede i forordet, at han ved udarbejdelsen havde fulgt en anden plan end den, der lå til grund for næsten alle de øvrige amtsbeskrivelser, og at grunden til, at bogen var blevet så tyk (dobbelt så tyk som de fleste) lå i den mængde af detaljer, han var i stand til at meddele.

Utilfredshed med Blicher
Blicher havde tidligere for Selskabet skrevet en beretning over Viborg Amt, som havde høstet hård kritik fra botanikprofessor J.F. Schouw og den ovennævnte Bindesbøll samt en proprietær Poulsen, sandsynligvis Peter Johannes Poulsen, Randers Amt. Collins bemærkning: “At slutte fra Arbeidet over Viborg Amt kan man ikke vente sig noget mærkeligt om Skanderborg Amt”. Faktisk indeholder Blichers publicerede værk om Viborg Amt talrige redaktionelle fodnoter, som åbenlyst modsiger forfatterens meget konservative og videnskabeligt uholdbare meninger [5]. Til Selskabets misbilligelse argumenterede Blicher for eksempel for at tillade enhver at brygge og destillere alkohol. Han argumenterede også mod udstrakt anvendelse af kalk (calciumcarbonat, CaCO3) som gødningsmiddel. Mergel er en naturlig blanding af moræneler og kridt, som er udbredt i den danske undergrund og førhen blev gravet på gårdene næsten overalt i Danmark og anvendt som gødningstilskud. Om virkninger på Heden siger Blicher (p 79): ”Mergelen især er en saa bestemt Fjende af Lyngen, at endog de Klatter, som ved Kjørsel spildes oven paa denne, bortæder den og frembringer Græs, ja sædvanligviis ogsaa virkelig Rødklever. Frøet har da rimeligvis været opbevaret i Mergelen gjennem Aartusinder, thi man seer den fremkomme der hvor Rødklever ikke kjendes i Miles Omkreds, og hvor Mergelens Bruger intet haver eller nogensinde haver havt paa sine Marker”. I en redaktionel fodnote hedder det: ”Hvorfor Forfatteren hellere antager, at Frøet til den Rødklever, som viste sig paa Heden efter Mergel, skulde være opbevaret i Mergelen, (i stedet for) i Jordsmonnet selv, kan jeg ikke se. Jeg er af den modsatte Mening; efter brændt Kalk (CaO) vilde man see samme Virkning, og i denne Kalk vil man dog ej antage at finde Frø med Spireevne”. Forfatteren af de anonyme noter var højst sandsynligt den ovennævnte Justitsraad Bindesbøll.

Korrekt beskrivelse af mergel og staldgødning
I Schythes afhandling blev mergelens og staldgødningens virkninger beskrevet korrekt. Mergel virker særligt gunstigt på sur jord, som frigør CO2 og vand fra kalken, hvorved jorden bliver mindre sur, og både kulsyren og calcium kan absorberes af planten. Det vides nu, at calcium er nødvendig for dannelse af cellevægge og -membraner.
Det er instruktivt at notere, at Justus Liebig i 1840 havde publiceret sin epokegørende, men kontroversielle “Die organische Chemie in ihrer Anwendung auf Agricultur und Physiologie” [6], hvori han fremsatte mineralteorien, som hævdede, at uorganiske mineraler fuldstændig kunne erstatte staldgødning. Dermed benægtede han vigtigheden af tilførslen af kvælstof i form af gødning og påstod i stedet, at al kvælstoffet kom fra atmosfæren i form af ammoniak, som var dannet ved nedbrydning af animalske og vegetabilske stoffer. Nytten af ajle var blot, at den tilførte ammoniak til atmosfæren. Påvisning af ammoniak i ringe mængder i regnvand styrkede hans teori. Den nyttige virkning af mergel og andre calciumsalte blev forklaret alene ved deres evne til at absorbere ammoniak fra luften. Liebigs værk blev mødt med hård kritik, både i Tyskland og udlandet, især af Lawes og Gilbert i England, hvor modstanderne med rette hævdede, at Liebig havde ringe kendskab til fysiologi og landbrug [7], men takket være hans anseelse nød værket stor udbredelse. Schythe må antages at have været godt kendt med Liebigs teorier, da han oversatte flere omfattende, tyske recensioner [8]. Han antog dog ikke Liebigs anskuelser, men anbefalede den korrekte brug af staldgødning supplementeret med mergel.

Myremalm i Jylland
I Jylland findes betydelige mængder myremalm (figur 2a), især i de daværende Ringkjøbing og Viborg Amter samt Slesvig og Holsten, men også i Skanderborg Amt. Myremalmen (fra oldnordisk myrr: mose) består af rødbrunt ferrihydrit, Fe2O3 x 9 H2O og ferrioxihydroxid (goethit), FeO(OH) (figur 2b), også tit med Fe(II)CO3 (siderit) og ofte mere end 10 procent mangan. Det blev dannet ved, at sivende vand udtrak jernet som Fe2+ fra mineraler, som var blevet transporteret til Danmark fra den skandinaviske halvø af isen i sidste istid. På flade enge og moser, hvor grundvandet strømmede langsomt og tæt på overfladen, blev jernet oxideret og udfældet igen som Fe(III)oxider. I oldtiden og middelalderen var det blevet smeltet i stor udstrækning i små smelteovne, og da træ blev brugt som brændsel, var de jyske skove gået til grunde, og heden var opstået. Det havde ophørt i 1600-tallet, og på Schythes tid benyttede et jernstøberi i Horsens importeret råjern. Foranlediget af ovennævnte J.H. Bindesbøll og Prof. Forchhammer var der planer om oprettelsen af en myremalm-smelter ved Silkeborg, som skulle bruge tørvekul som brændsel. I november 1842 blev forsøg foretaget i Carlshütte masovn ved Rendsborg med en blanding af tørv og trækul som brændsel og reduktionsmiddel, som viste sig at være udmærket. Cand. polyt. B.S. Jørgensen indsamlede oplysninger om jernværksdrift fra Tyskland og Norden, men forehavendet blev indstillet uden noget endeligt resultat, blandt andet fordi Jørgensen ikke anså det for rentabelt [9].
Skanderborg Amt var også kendt for de “røde potter” [4b] især fra Sorring (Saaring) ved Silkeborg (figur 3), som blev fremstillet af rød okker, Fe2O3. Okker er produktet af vandig luftoxidering af pyrit, FeS2 (svovlkis, narreguld), som er udbredt i kridt og brunkul i den danske undergrund. Herved dannes foruden svovlsyre Fe2O3 · n H2O (limonit (brunjernsten) (figur 2c), som er hovedbestanddelen af det gule okker. Ved mild brænding frigøres krystalvandet, og det røde okker opstår. Schythe nævner, at der nu kun var én gammel husmand i amtet, som brændte okker. Det havde han gjort i 30 år, og han forsendte stadig omkring 16 læs til Aarhus og Randers hver sommer. Der var 40 pottemagere på egnen.

Vedvarende interesse for landbruget
Schythe bibeholdt en interesse for landbruget og publicerede omfattende oversættelser af konferenceberetninger fra landvæsensmøder i Tyskland i Tidskrift for Landoekonomie, som blev redigeret af ovennævnte J.C. Hald [10,11]. Efter hjemkomsten fra sin kemisk-geologiske undersøgelse af Hekla i 1846 [12], blev han sekretær for den tredie Landmands-Forsamling i Aarhus i maj-juni 1847 [13]. Hans landbrugsvidenskabelige kundskaber kom ham til nytte i 1850’erne, da han som guvernør for Magellan-territoriet i Chile gennemførte betydelige forbedringer af agerdyrkningen, hvorfor han høstede samtidig ros [14].

E-mail:
Curt Wentrup: wentrup@uq.edu.au

Referencer
1. J. Aakjær, Steen Steensen Blichers Livstragedie, Lindhardt & Ringhof, København, 1904; e-bog 2016.
2. C. Wentrup, J.C. Schythe – en dansk Kemiker, Dansk Kemi, 2021, 12-15.
3. a) J.C. Schythe, Skanderborg Amt, Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand i oeconomisk Henseende, Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdnings-Selskabet, XVII, J.D. Qvist, København, 1843; b) Et læseværdigt uddrag om træskofabrikationen og træskokarlenes forlystelsesliv blev publiceret i J.F. Schouws Dansk Ugeblad 1843, 2. Række, 3, 103-115.
4. Skudsmål: K. Dalsgaard Larsen, a) Schythes afhandling blev beskrevet som grundig, og det var ham “magtpaaliggende at formidle kendskab til egnen“: Museum Silkeborg, delrapport, https://www.museumsilkeborg.dk/delrapport-1; b) ”En unik kilde til erhvervsudviklingen og landhåndværket i amtet”, Museum Silkeborg, De røde Potter fra Sorring, https://www.museumsilkeborg.dk/de-rødr-potter-fra-sorring; c) K. Hansen, ”en omhyggelig Optælling af Svingplovens Forekomst…enkelte Svingplove endnu havde Muldplade af Træ beslaaet med Jernskinner,” Det Danske Landbrugs Historie, IV, København, 1925-33.
5. S.S. Blicher, Viborg Amt, ved Landhuusholdnings-Selskabet, XII, Jens Hostrup Schulz, København, 1839.
6. J. Liebig, Die organische Chemie in ihrer Anwendung auf Agricultur und Physiologie, Vieweg, Braunschweig, 1840.
7. a) W.H. Brock, Justus von Liebig, The Chemical Gatekeeper, Cambridge University Press, Cambridge, 1997; b) P. Werner, F.L. Holmes, J. Hist. Biol. 2002, 35, 421-441.
8. Landvæsens-Statik, Med nogle Forkortninger oversat efter “Landwirthschaftliche Literatur-Zeitung” herausgegeben von L.H. Fischer, 1. Jahrgang, 1. Heft, Frankfurt, 1842, ved J.C. Schythe, Tidsskrift for Landoekonomie, 1844, 411-490. I. A. Anmeldelse af Landvæsens-Raad Seidl’s Afhandling om Jordsmonnets Udtæring ved Afgrøder og Erstatning derfor ved Gjødskning (pp. 361-411); II. Anmeldelse af Den organiske Chemie i sin Anvendelse paa Agricultur og Physiologie ved Justus Liebig, A. (pp. 411-447); B. Correcension af ovennævnte Skrift (pp. 447-467); C. Anmeldelse af samme Værks 5te Oplag (pp. 467-490).
9. a) A. Bauer, Jydske Haandværkere og Fabrikanter, Jydsk Forlags-Forretning, Aarhus, 1893; b) C. Nyrop, Historisk Tidsskrift, 1877, 6, 126-162; c) V.F. Buchwald, Geologisk Tidsskrift, 1998,1-26.
10. J.C. Schythe, Tidskrift for Landoekonomie 1843, 317-365
11. J.C. Schythe, Tidskrift for Landoekonomie 1844, 1-20.
12. C. Wentrup, Angew. Chem. Int. Ed. 2021, 60, 1066-1081
13. Udtog af Schythes Aarhus-rapport, ”velskreven og noejagtig”, Tidskrift for Landoekonomie 1847, 522-560.
14. Memoria de Juan Ramón Muñoz, Historia del Estrecho de Magallanes, 1859, https://patlibros.org/jrm/?lan=eng.

Skrevet i: Historisk kemi

 
 

Seneste nyt fra redaktionen

Nyt forskningsprojekt skal kaste lys over hidtil usete protein-processer

MedicinalkemiTop02. 02. 2023

Det Europæiske Forskningsråd kaster 65 mio. kr. efter et projekt, der vise de hidtil usete processer, der sker, når et virus-protein bider sig til et molekyle. Det kunne fx være et molekyle, som findes i medicin. Indtil nu er disse processer kun vist gennem computermodeller, men nu er håbet, at

LabDays melder om fuldt hus til kommende messe i Aarhus

AktueltBranchenyt01. 02. 2023

LabDays-messen, der finder sted den 13.-14. september, kan melde om, at man allerede nu har fuldt hus. 77 udstillere vil være på plads, når messen åbner i Aarhus. Den finder sted i Aarhus Congress Center. Her vil være selve fagmessen, hvor de besøgende kan se nyheder fra udstillerne. Det er både

Kaffe med mælk viser sig at have højst overraskende egenskaber

FødevarekemiTop31. 01. 2023

Kaffe med mælk er en af de mest basale drikke, som danskerne tyller i sig i spandevis i løbet af et år. Nu viser det sig, at kombinationen ikke bare er en hyggelig drik, men formentligt har en anti-inflammatorisk effekt på mennesker. Det tyder ny forskning fra Københavns Universitet i hvert fald

Pyrolyse og forgasning af plast får et skud for boven af amerikanske forskere

AktueltKlima og miljø30. 01. 2023

Genanvendelse af plastmaterialet via kemisk vej via pyrolyse og forgasning er ikke en farbar vej. Faktisk er de to løsninger, som ellers er meget populære i Europa, kun med til at forværre miljøproblemerne. I stedet er de velkendte mekaniske løsninger bedre, om end de heller ikke er uden

Dansk normaltid skrotter omsider GMT og kobler sig på UTC

Branchenyt30. 01. 2023

Med årtiers forsinkelse kommer dansk normaltid på omgangshøjde med den tid, som vi reelt har fulgt siden 1970´erne, nemlig koordineret universaltid (Coordinated Universal Time) eller blot UTC. Dansk normaltid er siden loven fra 29. marts 1893 om Tidens Bestemmelse fastsat ud fra ”Middelsoltiden

Valget af grønne biler har skubbet den samlede udledning i den gode retning

EnergiGrøn omstilling27. 01. 2023

Stadig flere private og virksomheder vælger at kigge mod elbilen. Og det kan allerede ses i den udledning, som en "bilårgang" udleder. Her skal årgang ikke forstås i forhold til bilen, men henviser i stedet til de biler, som blev nyregistreret i det pågældende år. Tal fra Bilstatistik viser, at

Ny datasimulering viser effekterne af en strategisk atombombe

Branchenyt27. 01. 2023

Vi ved godt, at kernevåben er altødelæggende i den nærmeste omkreds. Men hvordan skal man forholde sig, hvis man ikke lige står, hvor bomben slå ned. Det har et nyt studie forsøgt at klarlægge. Her har man taget supercomputere i brug, og målet er at få den bedste viden om, hvordan man bygger

Tyskland blev solens mester i 2022

Energi24. 01. 2023

Mængden af solenergi i EU voksede med næsten 50 procent i løbet af 2020. Det blev til i alt 41,4 GW, hvilket er nom til at forsyne over 12 mio. hjem med strøm. I 2021 blev der installeret 28,1 GW. Skal EU kompensere for den manglende russiske gas, må udbredelsen af solenergi dog ikke miste pusten

Endnu et biogas-anlæg er det 13. i rækken

Energi24. 01. 2023

Udbygningen af danske biogasanlæg blev meget synlig, da Lars Aagaard, Klima-, energi- for forsyningsminister, officielt kunne indvie Nature Energys 13. biogasanlæg i Danmark. Anlægget står i sønderjyske Kværs, og er faktisk allerede i drift, som Kemifokus tidligere har omtalt. Biogasanlægget

Forskningsprojekt skal sætte fokus på samarbejde mellem skoler og erhvervsliv

BranchenytTop24. 01. 2023

Skoler og erhvervsliv arbejder i stigende grad sammen. Ikke mindst siden loven om den åbne skole i 2017 er kommet til, er der sat gang i en mængde aktiviteter. Med stigende aktivitet følger som regel også flere udfordringer, og det gør sig også gældende i dette tilfælde. Det gælder bl.a. omkring

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Sådan tjekker du, om dit lithium-ion-batteri er defekt

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Omkostningseffektiv vakuumteknologi

  • MD Scientific

    Hydrophobic Interaction Chromatography for protein analysis – why, what, and how?

  • DENIOS ApS

    Her er det nye katalog: Dit opslagsværk til miljøbeskyttelse

  • Mikrolab Aarhus A/S

    Vil du gerne spare på dit elforbrug?

  • Kem-En-Tec Nordic

    Får du de ønskede resultater fra dine celletransfektioner?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Seks trin til en skræddersyet vakuumløsning

  • DENIOS ApS

    Så er nyhederne for 2023 her: Få en oversigt over højdepunkterne

  • DENIOS ApS

    Sådan kan du få en op til 50% bedre lagerkapacitet

  • Holm & Halby

    Nyhed: Renrums Update ’23

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Nyt forskningsprojekt skal kaste lys over hidtil usete protein-processer

    02.02.2023

  • LabDays melder om fuldt hus til kommende messe i Aarhus

    01.02.2023

  • Kaffe med mælk viser sig at have højst overraskende egenskaber

    31.01.2023

  • Pyrolyse og forgasning af plast får et skud for boven af amerikanske forskere

    30.01.2023

  • Dansk normaltid skrotter omsider GMT og kobler sig på UTC

    30.01.2023

  • Valget af grønne biler har skubbet den samlede udledning i den gode retning

    27.01.2023

  • Ny datasimulering viser effekterne af en strategisk atombombe

    27.01.2023

  • Tyskland blev solens mester i 2022

    24.01.2023

  • Endnu et biogas-anlæg er det 13. i rækken

    24.01.2023

  • Forskningsprojekt skal sætte fokus på samarbejde mellem skoler og erhvervsliv

    24.01.2023

  • Sjællandske virksomheder sammen i forsøg på at gøre PtX billigere

    24.01.2023

  • Bedre indeklima kan øge arbejdsudbuddet med en halv store bededag

    24.01.2023

  • Forskningsmidler skal gøre os klogere på arvelig epilepsi

    23.01.2023

  • Nyt materiale kan skille tungt vand fra normalt vand ved stuetemperatur

    16.01.2023

  • Nu skal grøn for alvor blive klimavenlig – for dagens farver er det nemlig så langt fra

    16.01.2023

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik