De danner ikke noget frugtlegeme, de kan ikke dyrkes i laboratoriet – og er i det hele taget usynlige. Nogle kalder denne verden for den mørke biodiversitet.
Det handler om de cirka 300.000 svampearter, der kun vokser under jorden, og i reglen kan man kun finde dem som DNA-spor i jorden.
Derfor har de mange svampearter heller ikke fået et navn, men det vil en række forskere nu forsøge at ændre på.
Det er dog ikke lige til. I forvejen er svampe en sjov størrelse, der er nærmere beslægtet med dyr end planter, og for at de kan få en navn, lyder den nuværende forudsætning, at man kan plukke svampen i skovbunden eller dyrke dem i et laboratorium.
Og det er jo netop det man ikke kan med de navnløse svampe. Henrik Nilsson er biolog ved Göteborgs Universitet og har i en artikel beskrevet, at en stor del af svamperiget består af mørk biodiversitet. Han har store forhåbninger til, at man på den kommende internationale svampekongres i Holland næste år, for gang i debatten om eventuel navngivning af de mange svampearter.
Kilde: svt
