• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Klimateknologi

Klima og miljø01. 08. 2019 | Katrine Meyn

Kemien og verdensmålene

Klima og miljø01. 08. 2019 By Katrine Meyn

I 2015 vedtog FN de 17 verdensmål (Sustainable Development Goals), der på en 15 års horisont skal gøre vores klode til et bedre sted at leve. Kendskabet til målene i den brede befolkning er fortsat relativt ringe, mens der på virksomhedssiden er en øget interesse for at inddrage verdensmålene.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2019 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.

Af Lars Carlsen, Awareness Center

Rækken af virksomheder, der har integreret arbejdet med verdensmålene i deres aktiviteter, er stigende. Og det er her værd at bemærke, at danske Chr. Hansen er blevet kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed af analysevirksomheden Corporate Knights under World Economic Forum i Davos i 2019.

De 17 verdensmål afløste i 2015 de otte Millenium Goals fra 2000, som man stort set kom godt i mål med over perioden frem til 2015. De 17 nye mål, figur 1, er en videreudvikling og præcisering af de oprindelige otte og samtidig en opstramning og udvidelse. Der er for de 17 mål samlet 169 såkaldte “targets” og for hver “target” er der mellem en og tre indikatorer, i alt 232 indikatorer, der bruges til at måle, hvordan de enkelte lande lever op til målene, og hvor langt de er kommet.

Et spørgsmål, der umiddelbart rejser sig er, hvordan hænger kemien sammen med verdensmålene? Det helt enkle svar er, som det blev udtrykt ved International Conference on Chemicals Management (ICCM4), at “chemistry occurs in them all”. Med andre ord kemi (i bred forstand) indgår i større eller mindre omfang i samtlige verdensmål – på godt og ondt.

Det vil føre for vidt her at gennemgå de enkelte mål og deres sammenhæng med kemien. I det følgende gives en række eksempler på virksomheder og organisationer, der aktivt bruger verdensmålene i deres arbejde. Det er vigtigt her at understrege, at verdensmålene ikke er et “alt eller intet”. Det er selvsagt ikke alle virksomheder eller organisationer, der har aktiviteter, der “dækker” alle 17 verdensmål. De enkelte virksomheder fokuserer derfor typisk på de af målene, som deres arbejde naturligt falder ind under.

Chr. Hansen og verdensmålene

Som eksempel blev Chr. Hansen, som nævnt, i 2019 kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed. Chr. Hansen udvikler naturlige ingredienser til fødevareindustrien, landbruget samt til den farmaceutiske industri såsom bakteriekulturer, enzymer, probiotika og naturlige farver fra planter, frugt og grønt.

Chr. Hansen fokuserer på tre af verdensmålene; mål 2 (Stop sult), 3 (Sundhed og Trivsel) og mål 12 (Ansvarligt forbrug og produktion), figur 2. Selv skriver virksomheden, at de hjælper deres kunder med at dække fremtidens behov for fødevarer på en bæredygtig måde, så de kan tilbyde produkter, der er fri for pesticider og med et reduceret antibiotikaindhold med henblik på at beskytte miljøet og sikre dyrevelfærd (mål 2).

Målet for 2025 er 25 millioner hektarer udlagt som landbrugsland, der anvender virksomhedens løsninger.

I relation til mål 3 hjælper Chr. Hansen fødevareproducenter med naturlige ingredienser, der skal sikre sunde produkter med mindre salt, fedt og sukker og samtidig eliminere brugen af kunstige tilsætningsstoffer og farver. For 2022 er målet seks nye produkter med dokumenteret positive helbredseffekter. Endelig fokuseres der på at opnå et øget udbytte samtidig med en reduktion af madspild og CO2 gennem en øget anvendelse af naturens egne ressourcer (mål 12) med en reduktion af yoghurtspild på 12 millioner ton i 2022. Resultaterne af indsatsen er tydelige: 82 procent af Chr. Hansens omsætning bidrager til verdensmålene. Dette har yderligere implikationer på for eksempel klimamålet (mål 13), målet om rent vand (mål 6), samt målene for livet i vand (mål 14) og livet på land (mål 15).

Aquaporin og verdensmålene

Et andet eksempel er Aquaporin, der er en global virksomhed med hovedkvarter i Danmark, der udvikler membraner til vandrensning. Membranerne er baseret på naturens egne vandkanaler – aquaporiner – der er selektive membranproteiner, der i naturen tillader vands passage ind og ud af celler, men holder alt andet tilbage, figur 3.

Aquaporin har gennem de seneste 10-15 år arbejdet med bæredygtighed og fokuserer i dag, som deltager i UNDP’s SDG Accelerator-program på mål 6 (Rent vand og sanitet) samt mål 17 (Partnerskab for handling).

Rent vand (mål 6) er blevet en begrænset ressource, og det er af afgørende betydning, at vores vand-fodaftryk minimeres. Vand er forudsætningen for liv, og rent vand er en menneskeret. Indirekte bidrager Aquaporin også til mål 3 (Sundhed og Trivsel), et område, hvor adgangen til rent vand er en forudsætning. Ydermere er der indirekte elementer fra mål 12 (Ansvarligt forbrug og produktion), da det er kombinationen af naturens biologiske løsninger med moderne membranteknologi, der danner grundlaget for virksomhedens forretning. Aquaporin siger selv, at ”bevarelse af miljøet er en del af virksomhedens DNA og en naturlig del af alt det, den gør”. Virksomheden satser både på eksisterende og nye partnerskaber (mål 17) med henblik på udvikling af nye innovative metoder til at sikre rent vand.

ICCA og BIPM

På det mere overordnede plan kan ICCA (International Council of Chemical Associations) tjene som et godt eksempel. Her har ICCA været rundt om de fleste af målene. ICCA peger blandt andet på en øget landbrugsproduktion, der skal sikre den stigende befolkning i verden de nødvendige fødevarer (mål 2), fremskridt inden for midler til at bekæmpe sygdomme (mål 3) og polymerer til brug for vandrensning (mål 6), en ansvarlig produktion og et ansvarligt forbrug med henblik på en reduktion af affaldsmængden og en reduktion af CO2-emissionen (mål 12), nødvendigheden af en livscyklus-tankegang, udvikling af nye bæredygtige teknologier, vedvarende energikilder, energilagring og genvinding – alle er helt afhængige af kemiske discipliner (mål 7, 9, 11, 12 og 13). Også i relation til udryddelse af fattigdom (mål 1) og anstændige jobs og økonomisk vækst, hvor en sikker produktion og håndtering af kemikalier er en nødvendighed, spiller kemien en rolle med sine 27 millioner direkte eller indirekte ansatte i den kemiske industri (mål 8). Endelig nævnes uddannelse og ligestilling som klare mål for den kemiske industri (mål 4, 5 og 10), alt sammen noget, der kun kan opnås gennem et udbredt samarbejde (mål 17).

Endelig skal BIPM (Bureau International des Poids et Mesures) nævnes. BIPM bidrager indirekte til en række af verdensmålene gennem deres arbejde med kemisk metrologi, dvs. inden for områder som fødevaresikkerhed (mål 2), sundhed (mål 3) og miljø (mål 13, 14 og 15). BIPM nævner selv som et eksempel nødvendigheden af nøjagtige kemiske målinger i samarbejde med WHO, og hvordan organisationen metrologisk understøtter målinger af ioniserende stråling, der er vitale i forbindelse med radioterapi, diagnostik og nuklear medicin. Ligeledes er nøjagtige målinger, ikke mindst af temperaturer, en forudsætning for en bedre forståelse af de klimatiske ændringer vi i dag observerer (mål 13). BIPM bidrager yderligere i forbindelse med bæredygtig energi (mål 7) og industri, innovation og infrastruktur (mål 9).

Ledelse med fokus på verdensmålene

Der er næppe nogen tvivl om, at fremtidens ledelse vil have fokus på verdensmålene. Allerede nu kan denne fokus (jf. Chr. Hansen) ses på bundlinjen. Verdensmålene har allerede vist sig som et stærkt forretningskoncept. Det handler om at indtænke verdensmålene i sine aktiviteter, dvs. hvordan de kan bidrage aktivt og positivt til opfyldelse af det eller de mål, der er relevante i den givne sammenhæng. Det gælder alle, fra kemikeren i forskningslaboratoriet til den globale kemiske industri. Det er vigtigt at erindre sig det holistiske aspekt af verdensmålene. Med andre ord begynder man at “skrue” på et af målene, har det implikationer, ikke nødvendigvis positive, for andre af målene, som det er illustreret i eksemplerne ovenfor. CO2 fra fly og emissionerne fra landbruget er her et par interessante diskussionsemner.

Alle kan bidrage – intet bidrag er for småt – og et motto for arbejdet med verdensmålene er da også “Leave no one behind”, eller sagt med andre ord: “Vi er ikke i mål, før alle er i mål”. I denne sammenhæng er det værd at citere ICCA, der siger, at ”more than 95 percent of manufactured goods are touched by chemistry”, så der ligger et stort arbejde for kemien i bred forstand i de kommende år.

Tak til Helle Rexen (Chr. Hansen) og Vladas Ciraz (Aquaporin) for lån af figurer og værdifulde kommentarer.

Aquaporin, https://aquaporin.dk/company/

Chr. Hansen, ESG presentation 2017/18, https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=2&ved=2ahUKEwj4rPmgmsDhAhXN-yoKHVu9Al8QFjABegQIABAC&url=https%3A%2F%2Fwww.chr-hansen.com%2F_%2Fmedia%2Ffiles%2Fchrhansen%2Fhome%2Finvestors%2Freports-and-presentations%2F2017-18%2Fq4%2Fesg-presentation-2017_18.pdf&usg=AOvVaw3-K4ZplCSwI1X4PfQkts8u

Chr. Hansen ranked as the most sustainable company in the world, https://www.chr-hansen.com/en/media/2019/1/chr-hansen-ranked-as-the-most-sustainable-company-in-the-world

Global chemical industry contributions to the sustainability goals, https://www.icca-chem.org/wp-content/uploads/2017/02/Global-Chemical-Industry-Contributions-to-the-UN-Sustainable-Development-Goals.pd

Hildebrandt, S. Verdensmålene – det vigtigste punkt på dagsordenen, https://www.mm.dk/misc/hildebrandt_verdensmaal.pdf

Sustainable Development Goals, ttps://www.undp.org/content/dam/undp/library/corporate/brochure/SDGs_Booklet_Web_En.pdf

SDG Accelerator, http://www.dk.undp.org/content/denmark/da_dk/home/presscenter/articles/2018/01/31/sdg-accelerator.html

The role of metrology in the context of the 2030 Sustainable Development Goals. https://www.bipm.org/utils/common/liaisons/unido-bipm-oiml-brochure.pdf

 

Skrevet i: Klima og miljø

 

Seneste nyt fra redaktionen

Første nedbrydelige og rustbeskyttende strækfilm

Branchenyt11. 04. 2021

Amerikanske Cortec Corporation, specialister inden for antikorrosions- og korrosionsmaterialer, har lanceret det, der siges at være verdens første anti-korrosionsstrækfilm, der også er nedbrydeligt. Den nye polyethylenbaserede stretchfilm har fået navnet EcoStretch og har antikorrosions- og

Manden bag led-lyset er død

Energi07. 04. 2021

Isamu Akasaki, japansk fysiker og modtager af Nobelprisen i fysik 2014, er død, 92 år. I dag tænker de færreste over, at led-lyset også kan være hvidt, men i mange år var netop det hvide lys en udfordring. Det skyldes, at man ikke havde en tilstrækkelig god blå lysdiode, og dermed var de

Solcellers potentiale undervurderes voldsomt

AktueltEnergi06. 04. 2021

Solcelleteknologi er i stand til at udfase den fossile energi hurtigere end beregnet. Det slår en ny artikel med adjunkt Marta Victoria, Aarhus Universitet, som hovedforfatter fast. Konklusionen betyder, at solcellers potentiale som motor i en grøn omstilling undervurderes

DI danner Advisory Board om fremtidens energi

Branchenyt06. 04. 2021

Udviklingen af bæredygtige brændstoffer (Power-to-X) og kulstoflagring (CCS) kommer til at gå stærkt i de kommende år. Derfor har DI Energi samlet en bred kreds af virksomheder, som skal give gode råd til regeringen og Folketinget. DI Energis Advisory Board har repræsentanter fra virksomheder

Plastdagen 2021 bliver et digitalt/fysisk arrangement

Branchenyt06. 04. 2021

Den 20. maj er det atter tid for Plastdagen, et arrangement, som mange i plastbranchen ser frem til. Modsat 2020 bliver 2021 også et fysisk møde. Det er i hvert fald, hvad Plastindustrien håber, men det kommer helt an på, hvordan coronasituationen ser ud til den tid. Traditionelt set er det et

Bliv klogere på kunstig intelligens

AktueltBranchenyt06. 04. 2021

Danske virksomheders medarbejdere og landets studerende får nu mulighed for at blive klogere på kunstig intelligens, og hvad det kan bruges til. Det sker med lanceringen af det gratis online-kursus Elements of AI. Kurset er udviklet i Finland af University of Helsinki og konsulenthuset Reaktor,

Vil forsøge at kortlægge økonomien i PtX

EnergiTop05. 04. 2021

De fire GTS-institutter, FORCE Technology, Teknologisk Institut, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut og Alexandra Instituttet, vil i fællesskab forsøge at kortlægge potentialet for Power-to-X (PtX) for danske virksomheder. Alle de store spillere i energisektoren er enige om, at potentialet i

København skal teste for corona i spildevandet

Branchenyt05. 04. 2021

Københavns Kommune skal nu afprøve overvågning af spildevand som nyt redskab i kampen mod corona. Det står klart, efter at sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) sikrede penge til et pilotforsøg ved de budgetforhandlinger, som blev afsluttet onsdag eftermiddag. Metoden er enkel,

DTU bygger nyt “Klima-laboratorium”

AktueltKlima og miljø29. 03. 2021

DTU investerer en lille halv milliard i en ny bygning dedikeret til forskning, der kan afbøde klimaforandringerne, Climate Challenge Laboratory. Bygningen skal danne rammen om forskning og udvikling af nye teknologier til den grønne omstilling. Samfundet ser simpelthen til universitetet efter

Ny røggas-sensor skal måle skibes udledning af sod

AktueltKlima og miljø29. 03. 2021

Et konsortium med Green Instruments A/S, Teknologisk Institut og flere maritime aktører går sammen om at udvikle en ny type røggassensor, der kan måle udledningen af sodpartikler fra et skib i realtid. Sensoren ventes at blive et vigtigt dokumentationsværktøj for skibsfarten, der har kurs mod

Tilmeld Nyhedsbrev


Arkiv over seneste nyhedsbreve




Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Er du også hoppet på elcyklen?

  • DENIOS ApS

    Har du fået tappet i påsken?

  • DENIOS ApS

    Har dine påskevæsker det med at forsvinde?

  • Laboratory, Automation & Technology (LAT) A/S

    Barkodeskanning i laboratoriet eller i marken

  • DENIOS ApS

    Skal dine kemikalier være låst af, men lettilgængelige?

  • MD Scientific

    ROXY™ Exceed for problemfri elektrokemi-MS

  • Drifton

    Innovativ programmerbar slangepumpe

  • DENIOS ApS

    Udnyt højden og få mere plads i længden

  • DENIOS ApS

    Oplader du dit værktøj om natten?

  • DENIOS ApS

    Smart handske-trick: Undgå at få dine væsker på huden

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Første nedbrydelige og rustbeskyttende strækfilm

    11.04.2021

  • Manden bag led-lyset er død

    07.04.2021

  • Solcellers potentiale undervurderes voldsomt

    06.04.2021

  • DI danner Advisory Board om fremtidens energi

    06.04.2021

  • Plastdagen 2021 bliver et digitalt/fysisk arrangement

    06.04.2021

  • Bliv klogere på kunstig intelligens

    06.04.2021

  • Vil forsøge at kortlægge økonomien i PtX

    05.04.2021

  • København skal teste for corona i spildevandet

    05.04.2021

  • DTU bygger nyt “Klima-laboratorium”

    29.03.2021

  • Ny røggas-sensor skal måle skibes udledning af sod

    29.03.2021

  • Regionale vækstteams skal skabe lokale fyrtårne

    29.03.2021

  • Fri forskning er under pres fra politisk hold

    29.03.2021

  • Ny metode skal fjerne motorvejs-mikroplast

    29.03.2021

  • Blodets tryk på blodkarrene kan give åreforkalkning

    29.03.2021

  • Går med i EU-projekt om udvikling af vedvarende brint

    29.03.2021

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk

Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Denne hjemmeside benytter cookies. Acceptér Afvis Læs mere om vores brug af cookies her: Brug af cookies
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Nødvendige
Altid slået til

Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.

Ikke nødvendige

Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.