Et af de store gåder om dinosaurerne var, om de var vekselvarme som nutidens kryddyr, varmblodige som pattedyr eller måske havde en energiomsætning, der er helt oppe på niveau med fuglene.
Nu har et kemisk spor løst den gåde, og løsningen ligger i at kigge på deres iltforbrug. Tidligere har man vurderet gåden ud fra de mineraler, der er til stede i gamle knogler eller hvor hurtigt de voksede, men i den nye metode, som forskere fra California Institute of Technology (Caltech) er kommet frem med, kigger man på noget, man kunne kalde molekylært “affald”, der opstod, da dyrene var i live.
Affaldet er biprodukter, der reagerede med proteiner, sukkerarter og lipider. Dette affald er vanduopløselige, og bliver bevaret under fossiliseringsprocessen. Man har altså en indikation af, hvor meget ilt en dinosauer indåndede, og dermed har man også dens metabolisme. Det er samtidig et mål for, hvor effektivt et dyr eller menneske omdanner den ilt, vi indånder, og giver det nødvendige brændstof, der skal til fx at holde varmen.
Og så er vi fremme ved gådens løsning, som er en både og-løsning. Eller faktisk et trefoldigt “og”, for det viser sig, at der var forskel grupperne imellem.
Nogle kan sammenlignes med nutiden vekselvarme dyr. Det gælder fx planteæderne Triceratops og Stegosaurus.
Anderledes ser det ud for rovdinosaurer som Velociraptor og T. Rex. De var varmblodige som os og andre pattedyr, mens kigger man på de gigantiske, langhalsede planteædere som Brachiosaurus, tyder meget på, at de havde metaboliske hastigheder, der var på linje med den, man finder hos dagens fugle, og som er langt højere end den man finder hos pattedyr.
Kilde: Scitechdaily