Forskningen og bekymringerne om fremtidens klima er langt fra nogen ny begivenhed. Men at forskere allerede for 150 år siden slog til lyd for, at en øgning af atmosfærens indhold af CO2 ville give udfordringer med temperaturen, er nok ukendt for de fleste.
I dag er hun sikkert ukendt for de fleste, men allerede i 1856 forudså den amerikanske forsker, Eunice Newton Foote, at en øget forekomst af netop CO2, ville føre til klimatiske problemer.
I 1896 gjorde den svenske forsker Svante Arrhenius nogle ganske bemærkelsesværdige udregninger. Han forudså, at en fordobling af atmosfærens indhold af CO2 ville få temperaturen til at stige 5,7 grader. Det er faktisk ikke langt fra, hvad dagens klimaforskere peger på.
Det er imponerende, men også gammel forskning. Hvad med udgangspunktet for dagens klimaforskning. Den er faktisk efterhånden også ved at have nogle år på bagen.
I 1967 præsenterede japanske Syukyro Manabe en model der skulle tage højde for både de naturlige udsving, der bl.a. resultere i de lange istider og de meget kortere varmeperiode, og den menneskelige påvirkning af klimaet, fx afbrænding af fossile brændstoffer.
Og det er den model, som nutidens klimamodeller, står på skuldrene af.
Imidlertid er det en svenske meteorolog, Bert Bolin, der på sin vis kan tage en stor del af æren for, at vi har det internationale IPCC-panel.
Ikke at han var ophav til det, men han lancerede i 1985 en 500 sider lang rapport, hvori han advarede om, at vi så ind i en fremtid, hvor temperatur-stigningerne ville blive større end vi nogensinde havde oplevet før.
Rapporten blev præsenteret i Østrig samme år, og kort tid efter blev IPCC-panelet skabt.
Kilde: svt