“Try and try and try again” er, for at citere en gammel politiker, vejen frem, mår man i dag skal udvikle ny medicin. Men i fremtiden bliver det helt anderledes. Her kommer nemlig kvantesimulatorer i spil. Og her virkelig nået at hente. En kvantecomputer kan udføre 10.000 års arbejde på 3-4 minutter. Sådan lød i hvert fald en tech-gigants første skud på, hvor hurtig en kvantecomputer kunne være.
Nu kommer det hele lidt tættere på. Forskere fra Københavns Universitet modtager nu i alt 108,6 millioner kroner af Novo Nordisk Fonden til to nye centre, som skal udvikle og bruge kvantesimulatorer til brug for fremtidens medicin.
I dag prøver man sig i høj grad frem, når der skal udvikles ny medicin, fordi man med normale metoder ikke kan regne ud, hvordan proteiner og andre komplekse systemer reagerer på nye medicinske produkter. Her giver kvanteteknologierne os nye muligheder, da vi vil kunne udvikle specialiserede kvantesimulatorere, som er skræddersyede til at tackle disse processer, siger professor Peter Lodahl fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
Peter Lodahl modtager 60 millioner kr. til sin forskning og skal lede det ene center, som hedder ”Solid-state quantum simulators for biochemistry” (Solid-Q), som skal arbejde på at anvende og integrere to typer af kvantesimulerings-hardware for at lave kvantemekaniske beregninger af komplekse biomolekyler.
Det andet center hedder ”Quantum for life” og ledes af professor Matthias Christandl, Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet. Projektet har til formål at udvikle matematiske algoritmer, der kan bruges til kvantesimulering af biomolekyler og dermed gøre det muligt at studere komplekse biokemiske processer.
Centret skal udvikle og anvende skræddersyede kvantealgoritmer, hvilket giver mulighed for at åbne et nyt kapitel i ’computational life-sciences’ her i Danmark. Med det nye center er jeg glad for, at den kvantematematik, vi arbejder med, kan bruges til at løse vigtige problemstillinger omkring fundamentale biologiske processer, siger professor Matthias Christandl, som modtager 48,6 mio. kr. til sin forskning.
Kilde: KU