• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Branchenyt01. 09. 2002 | Katrine Meyn

Lidt om omega-3 fedtsyrer

Branchenyt01. 09. 2002 By Katrine Meyn

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 9, 2002 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. 

Dette for mange lidt mystiske udtryk står for (w-3)-umættede fedtsyrer (hvor lokanten udtales »omega minus tre«); og hvorfor nu det?
Ifølge IUPAC-nomenklaturen nummereres alkansyrernes C-atomer med carboxyl-C-atomet som nummer 1 som vist for stearinsyre (octadecansyre)
formel indsættes
stearinsyre = octadecansyre
Inden IUPAC-nomenklaturen blev indført, foretog man nummereringen med græske bogstaver, begyndende med det første C-atom, som overhovedet kunne have en substituent, deltage i en dobbeltbinding etc. Således forblev C-1 unummereret, C-2 blev til C-a, C-3 til C-b osv.:
stearinsyre = octadecansyre
Dette gamle nummereringssystem (som var enerådende i den tid fedtsyrerne blev opdaget og karakteriseret) havde en oplagt ulempe: når kemikere havde ærinde ved f.eks. C-15, var det meget få, der vidste eller gad finde ud af, hvad det femtende bogstav i det græske alfabet hedder. Det blev der rådet bod på, ved at man kaldte det sidste C-atom i kæden (uanset kædelængden) for C-w (w, omega, er som bekendt det sidste bogstav i det græske alfabet), det næstsidste for C-(w-1), det andetsidste for C-(w-2) og så fremdeles:
stearinsyre = octadecansyre
Ved hjælp af denne nomenklatur kunne man på en overskuelig måde angive positionen af den yderste dobbeltbinding i en umættet fedtsyre og snildt systematisere en række ernæringsmæssigt vigtige naturligt forekommende umættede fedtsyrer i bl.a. følgende »familier« [hvor alle C=C-bindinger har (Z)-konfiguration; de unaturlige og ernæringsmæssigt betænkelige (E)-isomerer figurerer i den aktuelle diskussion som transfedtsyrer]:
w9-Familien [som egentlig burde hedde (w-9)-familien]:
oliesyre [CH3-(CH2)7-CH=CH-(CH2)7-COOH], erucasyre [CH3-(CH2)7-CH=CH-(CH2)11-COOH] og nervonsyre [CH3-(CH2)7-CH=CH-(CH2)13-COOH]
w6-Familien:
linolsyre [CH3-(CH2)4-(CH=CH-CH2)2-(CH2)6-COOH], g-linolensyre [CH3-(CH2)4-(CH=CH-CH2)3-(CH2)3-COOH] og arachidonsyre [CH3-(CH2)4-(CH=CH-CH2)4-(CH2)2-COOH]
w3-Familien:
a-linolensyre [CH3-CH2-(CH=CH-CH2)3-(CH2)6-COOH], icosapentaensyre (EPA) [CH3-CH2-(CH=CH-CH2)5-(CH2)2-COOH] og docosahexaensyre (DHA) [CH3-CH2-(CH=CH-CH2)6-CH2-COOH]
En fjerde familie, D9-familien (som egentlig burde hedde D9-familien), har rod i IUPAC-nomenklaturen:
oliesyre [CH3-(CH2)7-CH=CH-(CH2)7-COOH], palmitoleinsyre [CH3-(CH2)5-CH=CH-(CH2)7-COOH] og myristoleinsyre [CH3-(CH2)3-CH=CH-(CH2)7-COOH].
Det er værd at bemærke, at oliesyren findes i hele to af disse »familier«.
Andre gængse navne, som er baseret på før-IUPAC-nomenklatur, er a-aminosyre, b-lactam, g-butyrolacton, og Î-caprolactam.

Litteratur
1999: Belitz, Grosch, Food Chemistry, Springer, Berlin etc., s. 154 ff.

Skrevet i: Branchenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Når bobler og farveskift afslører reaktorens hemmeligheder

Artikler fra Dansk KemiKemiteknikTop15. 12. 2025

Visuelle metoder giver ny indsigt i boblestørrelser, blandingstider og iltoverførsel i bioreaktorer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Emilie Overgaard Willer, Camilla Tue

Koks i jorden og olie i tanken

Artikler fra Dansk KemiKemiteknikTop08. 12. 2025

Omdannelse af halm via langsom pyrolyse og hydro-deoxygenering. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Claus Dalsgaard Jensen1, Anker Degn Jensen1, Magnus Zingler Stummann2 og Jesper

DTU blandt Europas bedste universiteter – bl.a. indenfor kemi og miljøteknologi

AktueltBranchenyt01. 12. 2025

For tredje år i træk ligger DTU øverst på ranglisten EngiRank, der rangerer de bedste tekniske universiteter i Europa. EngiRank har udvidet antallet af universiteter, så der nu er 239 – heriblandt 15 universiteter fra Storbritannien. - Det er en stor anerkendelse, ikke blot af DTU som

Sodpartikler i København

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljøTop25. 11. 2025

Luftforurening i byens gader påvirkes af få køretøjer med høje emissioner. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Thomas Bjerring Kristensen og Nanna Freja Christiansen, Force

Rens søen og gød marken: Søsediment som bæredygtig fosforgødning

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik17. 11. 2025

Opgravning af næringsrigt bundsediment er en effektiv metode til at rense søer og sikre, at den værdifulde fosfor kan genanvendes som gødning. Håndtering af de store mængder våde sediment kræver dog effektive afvandingsmetoder. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden

Glas som batterimateriale

AktueltArtikler fra Dansk Kemi10. 11. 2025

Ikke-krystallinske glasmaterialer er typisk noget, vi forbinder med vinduer og skærme, men kan også forbedre ydeevnen af batterier. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Søren

Vælg bælg

AktueltArtikler fra Dansk KemiFødevarekemi03. 11. 2025

Bælgfrugter kan blive en vigtig komponent i en mere plantebaseret kost, men vi har stadig begrænset viden om deres indhold af metabolitter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Hanne

Enzymet glucoseoxidase – en status i 100-året for Detlev Müllers opdagelse

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi29. 10. 2025

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Jens Ulstrup1, Xinxin Xiao2, Adam Heller3 og Ture Damhus41 Institut for Kemi, Danmarks Tekniske Universitet2 Institut for Kemi og Biovidenskab,

Vil du stå i spidsen for et af Danmarks ældste fagblade – Dansk Kemi søger ny redaktør

Organisk kemi21. 10. 2025

Da vores redaktør, Hanne Christine Bertram, stopper, søger vi en redaktør til et af Danmarks ældste fagtidsskrifter, Dansk Kemi. Dansk Kemi bringer aktuel og dybdegående information om kemien og dens udvikling inden for industri, forskning og uddannelse. Bladet er desuden medlemsblad for Kemisk

Hvad laver lermineralet vermiculiti laboratoriet?

AktueltArtikler fra Dansk Kemi21. 10. 2025

I 2023 kom ler for alvor i medierne, da der skete et voldsomt jordskred i Ølst Bakker ved Randers. Siden 1950'erne er der i området gravet ler til Leca-kugler, som blandt andet bruges til dræn og (sammen med beton) til isolering. Faktisk bliver mange lermineraler brugt til forskellige kommercielle

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Gemmer dit løfteudstyr på skjulte farer?

  • MD Scientific

    Gonotec® Osmomat® Freezing Point Osmometer Model 3000

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Fra vindtunneller til rumfart: Vakuum til rumfarts undersøgelser

  • DENIOS ApS

    Hvis sneen falder i morgen – er du så klar?

  • Holm & Halby

    Holm & Halby styrker køleteknisk specialisering med overtagelsen af Pharmacold

  • Dansk Laborant-Forening/HK

    Laboranterne er unikke i deres faglighed

  • DENIOS ApS

    Har du den rigtige pumpe?

  • Kem-En-Tec Nordic

    Vi støtter fremtidens forskere!

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Centraliseret vakuumsystem reducerer omkostninger for vakuumpakning

  • DENIOS ApS

    Den ultimative tjekliste: Få mest ud af dit opsamlingskar

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Når bobler og farveskift afslører reaktorens hemmeligheder

    15.12.2025

  • Koks i jorden og olie i tanken

    08.12.2025

  • DTU blandt Europas bedste universiteter – bl.a. indenfor kemi og miljøteknologi

    01.12.2025

  • Sodpartikler i København

    25.11.2025

  • Rens søen og gød marken: Søsediment som bæredygtig fosforgødning

    17.11.2025

  • Glas som batterimateriale

    10.11.2025

  • Vælg bælg

    03.11.2025

  • Enzymet glucoseoxidase – en status i 100-året for Detlev Müllers opdagelse

    29.10.2025

  • Vil du stå i spidsen for et af Danmarks ældste fagblade – Dansk Kemi søger ny redaktør

    21.10.2025

  • Hvad laver lermineralet vermiculiti laboratoriet?

    21.10.2025

  • Er kokain protoneret, når det binder til dopamintransporteren?

    17.10.2025

  • Både Techmedia og mange fagfolk vil savne Marianne Dieckmann

    15.10.2025

  • Chr. Hansen A/S, osteløbe og teknologispring

    06.10.2025

  • Fra forskning i nanosikkerhed til mere sikker håndtering af nanomaterialer i arbejdsmiljøet

    29.09.2025

  • Sulfitter. Sulfo. Sulfonater og sulfater. Sulfa. Sulfy. Sulfider. Sulfan

    22.09.2025

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik