• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Klimateknologi

Klima og miljø01. 03. 2019 | Katrine Meyn

Måling af luftkvaliteten ved Langeliniekajen

Klima og miljø01. 03. 2019 By Katrine Meyn

Hvor meget belaster krydstogtskibene luftkvaliteten i København og nærområdet? FORCE Technology har for Copenhagen Malmø Port (CMP) udført målinger af ultrafine partikler og af kvælstofoxider (NOX) på Langelinie i perioden juni–september 2018 for at finde svar på dette spørgsmål.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2019 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.

Af Karsten Fuglsang, Arne Oxbøl og Ismo K. Koponen, FORCE Technology

Målingerne viser, at koncentrationerne af NO2 og ultrafine partikler på Langeliniekajen er høj i kortvarige perioder med vind fra krydstogtskibe, der ligger ved kaj, men at koncentrationerne målt som gennemsnit over længere tid ikke er markant forhøjet.

Hvordan kortlægger man luftkvaliteten bedst muligt?
Man kan vurdere belastningen i et område nær en kilde til luftforurening ved to principielt forskellige metoder: ved beregning af spredningen af forureningen under forskellige meteorologiske forhold, eller ved måling i omgivelserne. Beregningen har klare fordele, da den oftest vil være mindre ressourcekrævende og dermed billigere, hvis man har de nødvendige emissionsdata og oplysninger om for eksempel højderne på skibenes skorstene. Omvendt er beregning af ultrafine partiklers spredning i atmosfæren vanskelig, blandt andet fordi de ultrafine partikler ”klumper sammen”, og da de kan fordampe efter udslip fra skorstenen. Dermed ændrer antallet og størrelsen af de mindste partikler sig, når røgfanen fra for eksempel et krydstogtskib forlader skorstenen og bevæger sig ind over byen. Da der i forbindelse med diskussionen omkring krydstogtskibe ved Langeliniekajen har været stor fokus dels på ultrafine partikler, og dels på gener, der af naboerne opleves over meget kort tid (minutter), var det nærliggende at foretage kortlægningen ved en måling i omgivelserne. Indflydelse af de meteorologiske parametre (vindretning, vindhastighed) er afgørende for påvirkningen fra skibenes emissioner.
Det Økologiske Råd foretog i 2017 en række korttidsmålinger, der viste relativt høje koncentrationer af ultrafine partikler. Men hvad er belastningen af luftkvaliteten set over en længere periode? Og er koncentrationerne højere end i trafikerede byområder i København og end relevante grænseværdier?

Udførelse af målinger
Målingerne blev foretaget på taget af en beboelsesejendom på Langelinie Allé i København. På taget var en stor terrasse med borde og stole, og positionen er derfor relevant i forhold til påvirkning af naboerne. Den korteste afstand til skibe ved kaj er ca. 150 meter (ved de sydligste kajpladser på Langeliniekajen). Den længste afstand er ca. 3.000 meter (ved den fjerneste ende af Oceankaj).
Det samlede antal partikler i størrelsesområdet 3-1.000 nm blev målt ved hjælp af en CPC (Condensation Particle Counter) mrk. TSI 3776. Koncentrationen af NO og NO2 blev målt ved hjælp af et kemiluminescensinstrument mrk. Teledyne T200. Desuden er der i ca. fire uger målt Black Carbon ved hjælp af et aethalometer mrk. McGee AE33. Instrumenterne var placeret indendørs, og udeluften blev målt via en sonde, der blev ført ud til det fri, ca. fire meter over tagterrassens gulv. Meteorologiske data er indhentet fra DMI’s målestation i Kastrup.

Måleresultater
Oplysninger om ankomst, ophold og afgang af krydstogtskibe er leveret af Copenhagen Malmø Port.

Figur 3 viser resultatet af målingerne af ultrafine partikler (partikelantal) i perioden 26. august – 2. september 2018. I vindretninger fra nord til syd (0 grader – til 190 grader fra nord) føres luft fra havneområdet mod Langelinie Allé 7. Den 29. august ankom fire skibe til de tre kajer i perioden kl. 6:25 til 6:50, og i perioden 18:00 til 20:35 afsejlede de igen. Vinden var hele dagen fra havneområdet, og det er sandsynligt, at den forhøjede koncentration kl. 18:00 stammer fra et forbipasserende skib. Den 30. august ankom seks skibe fra kl. 6:05 til 12:40. Alle skibe afsejlede igen samme dag i perioden kl. 18:00 til 21:50. Vinden var hele dagen i nordøstlige retninger.
Den 31. august er der igen høje koncentrationer af partikler i perioden kl. ca. 7 til ca. 17, men der er ingen krydstogtskibe, og vinden er skiftet til nordvestlige retninger. Der er således en betydende kilde i denne retning, som intet har med krydstogtskibe at gøre. Dette mønster gentager sig den 1. september, hvor vinden også er fra nordvestlige retninger.
Målingerne bekræfter således, at der forekommer forhøjede koncentrationer af ultrafine partikler i minutter, hvor vinden blæser fra krydstogtskibe ved Oceankajen. De målte korttidsværdier for partikelantallet bekræfter resultatet af de korttidsmålinger, der blev udført af Det Økologiske Råd i 2017.
Med til billedet af luftkvaliteten på målepositionen hører, at vinden ofte blæser fra andre retninger end fra kajpladserne. Gennemsnitskoncentrationen for hver enkelt time i døgnet over hele måleperioden (79 døgn med måledata) for alle vindretninger viser, at der ikke er tydelig forskel på perioder med krydstogtskibe ved kaj og perioder uden krydstogtskibe ved kaj. Det skal siges, at antallet af timer, hvor der om dagen lå krydstogtskibe ved kaj, var langt større end det antal timer, hvor der ikke lå krydstogtskibe ved kaj. Dette bevirker, at usikkerheden på middelværdierne vist i tabel 1 og 2 under kategorien “mindst ét skib ved kaj” er væsentligt mindre end de tilsvarende dagtimer for ”intet skib ved kaj”.

Tabel 1 illustrerer påvirkningen af ultrafine partikler fra krydstogtskibene i dagtimerne, hvor de fleste skibe ankommer, opholder sig og afsejler. Den gennemsnitlige koncentration er beregnet for tre vindsektorer – vind fra Øresund (0-190 grader fra nord), vind fra ét byafsnit (190-330 grader fra nord) og et andet byafsnit (330-360 grader fra nord). Det kan konkluderes, at når vinden blæser fra de kajområder, hvor der ligger krydstogtskibe, og der samtidig ligger et eller flere krydstogtskibe ved kaj, er den gennemsnitlige koncentration af ultrafine partikler signifikant højere, end når der under de samme vindretninger ikke ligger krydstogtskibe ved kaj. Samtidig fremgår det (ikke overraskende), at når vinden blæser fra byen, afhænger koncentrationen af ultrafine partikler ikke af, om der er krydstogtskibe til stede ved kaj.
Samtidig med målingerne for partikler er der målt kvælstofoxider, som er en velegnet parameter til belysning af påvirkningen fra trafik. Tabel 2 illustrerer påvirkningen af kvælstofdioxid fra krydstogtskibene i dagtimerne.

Der er en tydeligt forhøjet påvirkning, når vinden blæser fra havnen, når der samtidig er ét eller flere skibe i havnen. Grænseværdien for NO2 er 40 µg/m3 som årsmiddelværdi, og de målte koncentrationer med skibe i havnen og vind fra havnen er langt under denne værdi. Vi har målt i en meget stor del af sæsonen for krydstogtskibe, og set over året vil det ekstra bidrag med NO2 blive meget lille.
Det gælder for sammenligningerne i både tabel 1 og tabel 2, at antallet af timer uden skibe i havnen er lavt sammenlignet med antal timer med skibe i havnen. Det har en betydning for den statistiske sikkerhed, men sammenholdt med illustrationen i figur 3 er det tydeligt, at der er en korttidspåvirkning fra krydstogtskibene.

Tabel 3 viser en sammenfatning af måleresultaterne fra Langelinie Allé, sammenholdt med målinger fra andre dele af København. Det kan her konkluderes, at selv om der forekommer forhøjede koncentrationer af ultrafine partikler, når vinden blæser fra krydstogtskibe ved kaj, så er den beregnede middelværdi af det målte partikelantal over længere tid ikke højere end det, der for eksempel måles på en ensrettet gade på Vesterbro i København.
Den gennemsnitlige koncentration af NO2 målt på Langelinie var 12 µg/m3, og dette er væsentligt lavere end gennemsnitlige koncentrationer af NO2 i trafikerede områder i det centrale København. Koncentrationen svarer i højere grad til det, der måles i forstæder til København, dog med den forskel, at de målte spidsværdier var højere end de spidsværdier, der normalt forekommer i forstadsområder. Dette må tillægges de kortvarige påvirkninger fra udstødningsgasser fra de nærved liggende krydstogtskibe.
Der er ikke fastsat grænseværdier for ultrafine partikler. De målte koncentrationer af NO2 var væsentlig under EU’s fastsatte grænseværdier for NO2 i udeluften: 40 µg/m3 som årsmiddelværdi, og 200 µg/m3 som 99,8 percentil.

Bidrag fra Black Carbon?
Samtidigt med de kortvarige høje bidrag fra ultrafine partikler og NO2, som forekommer, når der er skibe ved kajen, kan der måles spidsværdier for Black Carbon. Black Carbon er ”markør” for udslip fra forbrændingsprocesser, herunder fra krydstogtskibenes dieselmotorer. Black Carbon udgør en delmængde af de fine partikler (PM2,5) i udeluften. Black Carbon anvendes ofte som en markør for en række sundhedsskadelige stoffer (såsom tjærestoffer) i sodpartikler, og WHO har vurderet, at en reduktion af indholdet af Black Carbon i udeluften vil lede til en reduktion i forekomsten af sundhedseffekter fra luftforurening1. Udslippet af Black Carbon fra en dieselmotor er afhængigt af typen af brændstof, motortypen og de aktuelle driftsforhold. Hvordan black carbon varierede i en udvalgt periode i august og september, fremgår af figur 4 – bemærk den logaritmiske skala.

Som det fremgår af figur 4, er der tegn på, at der forekommer sammenfald mellem høje koncentrationer af Black Carbon (BC), partikelantal (PN) og NO2, når der ligger skibe ved kaj, og når vinden samtidig blæser fra skibet. Det skal understreges, at koncentrationsniveauet for Black Carbon i det meste af måleperioden ligger inden for de niveauer, der normalt måles i byområder [1-3].

Referencer
1. E. Gramsch, F. Reyes, P. Oyola, M.A. Rubio, G. López, P. Pérez, and R. Martínez., Particle size distribution and its relationship to black carbon in two urban and one rural site in Santiago de Chile, J Air Waste Management Assoc. 2014 Jul;64(7):785-96.
2. Isiugo, K., Jandarov, R., Cox, J., Chillrud, S., Grinshpun, S.A., Hyttinen, M., Yermakov, M., Wang, J., Ross, J., Reponen, T., Predicting Indoor Concentrations of Black Carbon in Residential Environments, Atmospheric Environment, https://doi.org/10.1016/j.atmosenv.2018.12.053.
3. Jeonghoon Lee, Jeongseok Yun, Kyeong Jun Kim., Monitoring of black carbon concentration at an inland rural area including fixed sources in Korea, Chemosphere. 2016 Jan;143:3-9.

Fodnote:
Janssen, N.A.H. m.fl. (2012). Health effects of black carbon. WHO report, ISBN: 978 92 890 0265 3. http://www.euro.who.int/_data/assets/pdf_file/0004/162535/e96541.pdf

Figur 1. Illustration af havneområdet.

Figur 2. Udsigt fra tagterrassen, hvor målingerne blev foretaget, ud over havnen.

Figur 3. Partikelkoncentrationer, vindretninger og tilstedeværelse af krydstogtskibe i havnen i en udvalgt uge. Partikelantallet er angivet som fem minutters middelværdier. Vindretning er angivet som 1-times middelværdier. Resultater: Forhøjede koncentrationer i de minutter, vinden blæser fra skibet, men ingen overskridelser af de gældende grænseværdier

Tabel 1. Den gennemsnitlige koncentration af ultrafine partikler (antal pr. cm3 i dagtimerne (kl. 7-19)).

Tabel 2. Den gennemsnitlige koncentration af kvælstofdioxid (µg/m3) i dagtimerne (7-19).

Tabel 3. Sammenfatning af måleresultater fra Langelinie Allé sammenholdt med målinger i andre områder i København.
Noter:
1 Måling juni-september 2018 udført af FORCE Technology
2 Rapport til Københavns Kommune 2015, FORCE Technology
3 Det Landsdækkende Måleprogram, Rapport 2016, Aarhus Universitet
4 Baseret på måledata for perioden sept-okt 2018 fra AU (som endnu ikke er kvalitetssikrede og derfor behæftet med forhøjet usikkerhed): http://envs2.au.dk/Luftdata/Presentation/table/Copenhagen/HCAB
5 Måles ikke i samme størrelsesinterval.

Figur 4. Sammenligning mellem målt (fem minutters gennemsnit) indhold af NOx, ultrafine partikler (PN) og Black Carbon (BC). Desuden er det markeret, i hvilke perioder der lå skib ved Langeliniekajen.

Skrevet i: Klima og miljø

 

Seneste nyt fra redaktionen

Første nedbrydelige og rustbeskyttende strækfilm

Branchenyt11. 04. 2021

Amerikanske Cortec Corporation, specialister inden for antikorrosions- og korrosionsmaterialer, har lanceret det, der siges at være verdens første anti-korrosionsstrækfilm, der også er nedbrydeligt. Den nye polyethylenbaserede stretchfilm har fået navnet EcoStretch og har antikorrosions- og

Manden bag led-lyset er død

Energi07. 04. 2021

Isamu Akasaki, japansk fysiker og modtager af Nobelprisen i fysik 2014, er død, 92 år. I dag tænker de færreste over, at led-lyset også kan være hvidt, men i mange år var netop det hvide lys en udfordring. Det skyldes, at man ikke havde en tilstrækkelig god blå lysdiode, og dermed var de

Solcellers potentiale undervurderes voldsomt

AktueltEnergi06. 04. 2021

Solcelleteknologi er i stand til at udfase den fossile energi hurtigere end beregnet. Det slår en ny artikel med adjunkt Marta Victoria, Aarhus Universitet, som hovedforfatter fast. Konklusionen betyder, at solcellers potentiale som motor i en grøn omstilling undervurderes

DI danner Advisory Board om fremtidens energi

Branchenyt06. 04. 2021

Udviklingen af bæredygtige brændstoffer (Power-to-X) og kulstoflagring (CCS) kommer til at gå stærkt i de kommende år. Derfor har DI Energi samlet en bred kreds af virksomheder, som skal give gode råd til regeringen og Folketinget. DI Energis Advisory Board har repræsentanter fra virksomheder

Plastdagen 2021 bliver et digitalt/fysisk arrangement

Branchenyt06. 04. 2021

Den 20. maj er det atter tid for Plastdagen, et arrangement, som mange i plastbranchen ser frem til. Modsat 2020 bliver 2021 også et fysisk møde. Det er i hvert fald, hvad Plastindustrien håber, men det kommer helt an på, hvordan coronasituationen ser ud til den tid. Traditionelt set er det et

Bliv klogere på kunstig intelligens

AktueltBranchenyt06. 04. 2021

Danske virksomheders medarbejdere og landets studerende får nu mulighed for at blive klogere på kunstig intelligens, og hvad det kan bruges til. Det sker med lanceringen af det gratis online-kursus Elements of AI. Kurset er udviklet i Finland af University of Helsinki og konsulenthuset Reaktor,

Vil forsøge at kortlægge økonomien i PtX

EnergiTop05. 04. 2021

De fire GTS-institutter, FORCE Technology, Teknologisk Institut, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut og Alexandra Instituttet, vil i fællesskab forsøge at kortlægge potentialet for Power-to-X (PtX) for danske virksomheder. Alle de store spillere i energisektoren er enige om, at potentialet i

København skal teste for corona i spildevandet

Branchenyt05. 04. 2021

Københavns Kommune skal nu afprøve overvågning af spildevand som nyt redskab i kampen mod corona. Det står klart, efter at sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) sikrede penge til et pilotforsøg ved de budgetforhandlinger, som blev afsluttet onsdag eftermiddag. Metoden er enkel,

DTU bygger nyt “Klima-laboratorium”

AktueltKlima og miljø29. 03. 2021

DTU investerer en lille halv milliard i en ny bygning dedikeret til forskning, der kan afbøde klimaforandringerne, Climate Challenge Laboratory. Bygningen skal danne rammen om forskning og udvikling af nye teknologier til den grønne omstilling. Samfundet ser simpelthen til universitetet efter

Ny røggas-sensor skal måle skibes udledning af sod

AktueltKlima og miljø29. 03. 2021

Et konsortium med Green Instruments A/S, Teknologisk Institut og flere maritime aktører går sammen om at udvikle en ny type røggassensor, der kan måle udledningen af sodpartikler fra et skib i realtid. Sensoren ventes at blive et vigtigt dokumentationsværktøj for skibsfarten, der har kurs mod

Tilmeld Nyhedsbrev


Arkiv over seneste nyhedsbreve




Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Er du også hoppet på elcyklen?

  • DENIOS ApS

    Har du fået tappet i påsken?

  • DENIOS ApS

    Har dine påskevæsker det med at forsvinde?

  • Laboratory, Automation & Technology (LAT) A/S

    Barkodeskanning i laboratoriet eller i marken

  • DENIOS ApS

    Skal dine kemikalier være låst af, men lettilgængelige?

  • MD Scientific

    ROXY™ Exceed for problemfri elektrokemi-MS

  • Drifton

    Innovativ programmerbar slangepumpe

  • DENIOS ApS

    Udnyt højden og få mere plads i længden

  • DENIOS ApS

    Oplader du dit værktøj om natten?

  • DENIOS ApS

    Smart handske-trick: Undgå at få dine væsker på huden

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Første nedbrydelige og rustbeskyttende strækfilm

    11.04.2021

  • Manden bag led-lyset er død

    07.04.2021

  • Solcellers potentiale undervurderes voldsomt

    06.04.2021

  • DI danner Advisory Board om fremtidens energi

    06.04.2021

  • Plastdagen 2021 bliver et digitalt/fysisk arrangement

    06.04.2021

  • Bliv klogere på kunstig intelligens

    06.04.2021

  • Vil forsøge at kortlægge økonomien i PtX

    05.04.2021

  • København skal teste for corona i spildevandet

    05.04.2021

  • DTU bygger nyt “Klima-laboratorium”

    29.03.2021

  • Ny røggas-sensor skal måle skibes udledning af sod

    29.03.2021

  • Regionale vækstteams skal skabe lokale fyrtårne

    29.03.2021

  • Fri forskning er under pres fra politisk hold

    29.03.2021

  • Ny metode skal fjerne motorvejs-mikroplast

    29.03.2021

  • Blodets tryk på blodkarrene kan give åreforkalkning

    29.03.2021

  • Går med i EU-projekt om udvikling af vedvarende brint

    29.03.2021

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk

Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Denne hjemmeside benytter cookies. Acceptér Afvis Læs mere om vores brug af cookies her: Brug af cookies
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Nødvendige
Altid slået til

Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.

Ikke nødvendige

Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.