• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Nanoteknologi01. 08. 2014 | Katrine Meyn

Målinger på nanoskala – sådan ser man græsset gro

Nanoteknologi01. 08. 2014 | Katrine Meyn

Udviklingen går i mange industrier mod at anvende produkter med mindre strukturer, og man har efterhånden nået området omkring mikro- og nanometer. Disse produkter er dog for små til at kunne måles med gængse måleinstrumenter, og derfor vanskelige at produktudvikle. Her præsenteres en række målemetoder, der kan anvendes i netop dette område.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 8, 2014 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.

Af Morten Hannibal Madsen, DFM, Nikolaj Agentoft Feidenhans’l, DFM og DTU Nanotech, Marianne Lund Madsen, Force Technology

Den teknologiske udvikling går generelt mod mindre og mindre strukturer og ved at lave strukturerne helt ned omkring mikro- og nanometer, åbnes op for helt nye egenskaber og muligheder. Problemet er at med det blotte øje, er tykkelsen af et hår cirka det mindste et menneske kan se. Dette svarer til omkring 100.000 nanometer, altså langt fra de størrelser der ønskes. En nanometer er nemlig kun én milliardtedel af en meter, eller omtrent størrelsen af et enkelt atom. Faktisk svarer en nanometer omtrent til den længde en negl vokser på ét sekund. Med et godt lysmikroskop kan strukturer ned til nogle få hundrede nanometer lige akkurat ses. Begrænsningen er lysets bølgelængde, en fundamental fysisk begrænsning, kaldet diffraktionsgrænsen. For at se mindre strukturer kræves andre typer mikroskoper, som beskrives nærmere i denne artikel.

Ét punkt ad gangen

Der findes grundlæggende to former for mikroskopi: Skannende og fuldt billede. Et kamera er et eksempel på et fuldt billedsystem. Når der trykkes på udløserknappen, belyses billedsensoren og hele billedet tages på én gang. For at få en højere opløsning benytter mange moderne mikroskoper et princip, hvor der kun måles i ét punkt på overfladen ad gangen, svarende til at hver pixel i kameraet måles en efter en. To af de mest benyttede skannende mikroskoper er AFM og SEM, som er beskrevet nærmere i faktaboksene.
AFM giver detaljer om strukturer helt ned på atomart niveau og kan benyttes på stort set alle typer af overflader. Det er endda muligt at måle inde i væsker. Dette bruges bl.a. til at studere levende celler eller til at undersøge, hvordan dråber ligger på en hydrofob overflade.
Nålen i et AFM kan udskiftes efter behov, f.eks. til en meget hård diamantspids for at studere hårdheden af et materiale helt ned på nanoskala. Ved at presse diamantspidsen hårdt ned i overfladen, ét punkt ad gangen, fås både et 3D-billede af overfladen, samt information om materialets mekaniske egenskaber. AFM er en meget alsidig teknologi, og der bliver hele tiden forsket i udviklingen af nye målemetoder.

Information gemt i det spredte lys
På DFM arbejdes der med at udvikle en ny form for mikroskopi, hvor der ikke bruges reflekterende lys, som i normal lysmikroskopi, men i stedet undersøges det diffrakterede lys, der spredes fra prøven. Denne teknik kaldes Optisk Diffraktions Mikroskopi (ODM). Ved små ændringer til et almindeligt optisk mikroskop kan der opnås få nanometers opløsning, altså cirka 100 gange bedre end et almindeligt lysmikroskop. Der er den begrænsning, at der tages en gennemsnitsmåling over et stort område, så strukturerne der måles, skal enten være enkeltstående eller periodiske. Nanoskala-strukturer er som regel periodiske over store områder, så i praksis er der mange strukturer, teknikken kan benyttes på, f.eks. mikrofluid-kanaler, periodiske gitre og tynde filmlag, bestående af næsten gennemsigtige materialer.
Metoden er ekstrem stabil, da der måles på et større område ad gangen. Tages målingen inden for samme periodiske område, kan prøven og mikroskopet bevæge sig under målingen. Det gør metoden velegnet i et produktionsmiljø, hvor store vibrationer ellers kan umuliggøre anvendelse af andre mikroskoptyper. Prisen for dette er, at der ikke fås et direkte billede af overfladen, men kun af strukturernes dimensioner.

Fejlfrie aftryk

En generel udfordring ved mikroskopi er, at prøven skal ind under mikroskopet. Det er ikke altid nemt, f.eks. hvis der skal undersøges mindre områder af en stor maskine eller indersiden af en møtrik. Her kan i stedet benyttes replikering til at tage en eksakt afstøbning af overfladen, som kan tilpasses i størrelse til mikroskopet. Replikering giver de omvendte strukturer i forhold til prøven, se figur 2, og kan derfor anvendes til at vende fordybninger til forhøjninger, hvilke ofte er lettere at måle med både lysmikroskoper og AFM.
En anden fordel ved at tage en afstøbning er, at denne kan gemmes til senere brug. Ønskes et emne sammenlignet før og efter brug, kan det være nemmere at sammenligne emnet direkte, end at forholde sig til et par enkelte billeder. Er billedmaterialet utilstrækkeligt, er der mulighed for at optage flere billeder senere.
Udfordringen ved replikering af en overflade er at få materialet til at udfylde strukturerne tilstrækkeligt, da afstøbningen ellers ikke giver et korrekt billede af overfladen. Derfor samarbejder DFM med FORCE Technology om udvikling og validering af bl.a. nye replikeringsteknikker gennem projektet ”Dokumentation af mikro- og nanostrukturerede produkter”. Projektet skal munde ud i en national testfacilitet, hvor der udbydes rådgivning og ydelser i forbindelse med avancerede overfladekarakteriseringer af produkter fra nanometer til centimeter.

[Faktaboks1 begynd]

Atomart Kraft Mikroskop
En type af skannende mikroskoper er et Atomart Kraft Mikroskop (forkortet AFM, fra engelsk Atomic Force Microscopy). Her trækkes en spids nål henover overfladen i tusindvis af parallelle linjer. Nålen følger overfladens strukturer og ved konstant at måle nålens bevægelse, kan der skabes et nøjagtigt 3D-billede af overfladen.
Der findes mange ekstra muligheder for målinger med et AFM. Et af de nyeste skud på stammen er potentiale målinger på overflader som vist på figur 3. Ved at måle spændingsforskellen mellem nålen og prøven, opnås information på nanoskala om f.eks. korrosion, katalytisk aktivitet og dotering af halvledere.

Fordele:

Meget detaljeret billede af overfladen
Mange ekstra muligheder

Ulemper:
Tidskrævende
Kun lokale målinger
[Faktaboks1 slut]
Skanning elektronmikroskopi
Et skanning elektronmikroskop (forkortet SEM, fra engelsk Scanning Electron Microscope) er et fleksibelt instrument, der kan gå fra lave forstørrelser (f.eks. 25x) til meget høje forstørrelser (>100.000x). Metoden er god til hurtigt at få et overblik over en ukendt prøve.
SEM virker ved at sende elektroner gennem et kraftigt elektrisk felt, hvor de accelereres op til over 100.000 km/t. Med elektromagneter fokuseres elektronstrålen ned på et lille område på samme måde, som glaslinser fokuserer lyset i et lysmikroskop. En vigtig forskel er dog, at elektronstrålen skannes henover prøven, og måler signalet i hvert punkt for sig. Et typisk SEM-billede består af over 1 mio. målepunkter. Det lyder af meget, men tager kun få sekunder med moderne computere.

Fordele:

Forstørrelse dækker områder fra nanometer til centimeter
Mulighed for at bestemme materialesammensætning

Ulemper:
Måling er i vakuum
Udfordrende at måle højden af objekter
[Faktaboks2 slut]
Optisk Diffraktions Mikroskopi
Ved at studere det diffrakterede lys fra mikro-/nanostrukturer er det muligt hurtigt og præcist at måle dimensionerne. Metoden bygger på en såkaldt invers modellering, der kan simplificeres til tre trin.
(I) Intensiteten af det reflekterede lys måles for mange bølgelængder med et spektrometer. Dette tager få millisekunder.
(II) Med computersimuleringer genereres en database over spredningsintensiteter for en række mulige strukturer. Dette trin kræver forhåndskendskab til emnet, herunder materialet og typen af strukturer, f.eks. om det er et periodisk gitter eller en enkelt kanal. Simuleringen skal kun udføres én gang, men kan tage op til et par timer.
(III) Målinger og simuleringer sammenlignes. Bedste match giver parametrene for overfladen og sammenligningen tager kun en brøkdel af et sekund at udføre.

Fordele

Robust setup
Hurtige målinger, når simuleringer er udført

Ulemper
Kræver forhåndskendskab til emnet
Kan ikke anvendes på alle strukturer
[Faktaboks3 slut]

[Faktaboks4 begynd]
Konfokal mikroskopi
Der findes et hav af videreudviklinger på det klassiske lysmikroskop, alle med det formål at øge opløsningen. En af disse er konfokal mikroskopi.
Her belyses prøven på et enkelt punkt ad gangen. Ved at indsætte et pinhole der, hvor lyset opsamles, opsamles kun det lys, der er i fokus. Dette gør, at der kun fås et skarpt billede langs dette plan. Ved at tage billeder af prøven i forskellige højder skabes et 3D-billede af prøven med høj opløsning i den vertikale retning.

Fordele

Hurtige målinger
Høj vertikal måleevne

Ulemper
Begrænset lateral opløsning
Kun information om topografien

Godkendt Teknologisk Service (GTS)
Dansk Fundamental Metrologi (DFM) og FORCE Technology er blandt de ni Godkendte Teknologiske Service-virksomheder (GTS), som har til formål at understøtte danske virksomheders mulighed for udvikling og innovation, der styrker erhvervslivet konkurrencemæssigt. Dette gøres gennem rådgivende serviceydelser og gennem samarbejde i forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter. Mere information kan findes på http://www.dfm.dk og http://www.forcetechnology.com.

Skrevet i: Nanoteknologi

Seneste nyt fra redaktionen

Fra elastik til batteri

Artikler fra Dansk KemiKemiteknikTop17. 11. 2026

Princippet bag en almindelig elastik kan måske hjælpe med at løse en af den grønne omstillings største udfordringer: Lagring af energi. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Agnete

Bakterier skal rense spildevand for PFAS

AktueltKlima og miljø17. 11. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet vil udnytte bakteriers naturlige kemi til at nedbryde PFAS, medicinrester og andre miljøfremmede stoffer i spildevand. Målet er en billigere og mere bæredygtig teknologi, som på sigt kan blive en del af vores eksisterende rensningsanlæg. Forskere fra Aarhus

Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

AktueltMedicinalkemi17. 11. 2026

Tobias Sejbæk tiltræder den 1. november 2026 som klinisk professor i neurologi ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet og Esbjerg og Grindsted Sygehus. Med professoratet vil han styrke forskningen i multipel sklerose og udvikle det neurologiske forskningsmiljø på den

EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

Arbejdsmiljø/IndeklimaBranchenytLovgivning og patenterTop10. 11. 2026

Europa-Parlamentet har skærpet reglerne for kemikalier på arbejdspladsen, men en ny undersøgelse viser, at mere end hver tredje ikke ved, hvor de finder de eksisterende sikkerhedsoplysninger. Det viser en undersøgelse fra arbejdsmiljøsoftwarevirksomheden EcoOnline. Hvert år får 120.000

Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik10. 11. 2026

Ny viden og avanceret testning skal sikre mere holdbare og bæredygtige beskyttelsessystemer til fremtidens infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ziyou Li, Joshua

Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

AktueltBiologiBioteknologi03. 11. 2026

En bevilling på 6,8 millioner kroner fra Villum Fonden gør det muligt for Statens Naturhistoriske Museum at etablere Danmarks første forskningslaboratorium med fokus på museomics. Her skal moderne DNA-teknologi åbne for ny viden fra naturhistoriske museumssamlinger. Ambitionen er at styrke europæisk

Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

AktueltBiokemiBiologi03. 11. 2026

Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem - men hvordan de aflæser de kemiske signaler,

Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

BiokemiMedicinalkemiTop26. 10. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død. Minutterne tæller, når en patient med en blodprop i hjernen ankommer til akutmodtagelsen på

Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

AktueltKlima og miljø26. 10. 2026

Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er netop blevet skærpet. Samtidig kan en lang række nye produkttyper som iltmasker og sprøjter nu også opnå det officielle nordiske miljømærke. Fra ilt- og bedøvelsesmasker til blod- og dialyseposer: Svanemærket har

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi19. 10. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Holm & Halby

    Sterile arbejdsmåtter fra Berner beskytter mod spild og kontaminering i renrum

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer OmniDetect-teststation til pålidelig lækagesøgning

  • DENIOS ApS

    Hvor høj brandbeskyttelse har du brug for?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vakuumteknik viser energieffektive vakuum- og lækagesøgningsløsninger på AJOUR 2026

  • Holm & Halby

    En kalendertradition, der holder – også i 2027

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Ingen tænker over centrifugerør, men vi skal allesammen bruge dem.

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer præsenterer komplette Fab-løsninger på SEMICON Europa 2026

  • DENIOS ApS

    Er din virksomhed klar til den første sne?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Færre vakuumpumper, større processikkerhed: central vakuumforsyning hos Migros Luzern

  • Sponsoreret indhold

    Professionel kemisk bekæmpelse af væggelus

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Fra elastik til batteri

    17.11.2026

  • Bakterier skal rense spildevand for PFAS

    17.11.2026

  • Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

    17.11.2026

  • EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

    10.11.2026

  • Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

    10.11.2026

  • Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

    03.11.2026

  • Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

    03.11.2026

  • Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

    26.10.2026

  • Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

    26.10.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    19.10.2026

  • Ny metode kan reparere fejl i gener

    19.10.2026

  • Nobelprisen i Kemi belønner forskning i molekylernes spejlbilleder

    12.10.2026

  • Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar

    12.10.2026

  • Grundstoffer med kant

    07.10.2026

  • Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

    07.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}