• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

AktueltBranchenyt31. 10. 2022 | Allan Malmberg

Mænds muskler vokser hurtigere end kvinders ved styrketræning

AktueltBranchenyt31. 10. 2022 By Allan Malmberg

Når mænd og kvinder sveder i maskinerne i en fitness-center, er det mændene, som kan se virkningen først. De får ganske enkelt mere muskelvækst ud af styrketræningen end kvinderne, viser et studie, som ph.d.-studerende Lukas Moesgaard fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet står bag.

Det er lidt modsat af, hvad man tidligere har troet. Her har holdningen været, at der basalt set ikke er forskel. De to køn får den samme muskelvækst, når de pumper jern, men sådan ser det altså ikke ud til at være.

I studiet har forskerne gravet et spadestik dybere og opdagede nogle hidtil ukendte forskelle på kønnene helt nede på muskelfiberniveau. Det viser sig, at vores to typer muskelfibre ikke reagerer ens hos mænd og kvinder. Mens de korte fibre vokser ens hos begge køn, vokser de langsomme fibre hurtigere hos mænd end hos kvinder.

Ifølge Lukas Moesgaard var det meget overraskende.

Det peger på, at der er nogle forskelle mellem mænd og kvinder i forhold til, hvordan muskelfibrene reagerer på træning. Vi kender ikke alle årsagerne til dette endnu, men vores studie tyder på, at blandt andet antallet af muskelcellekerner kan være en af forklaringerne, siger han.

Dannelsen af nye proteiner, der øger muskelfibrenes størrelse, sker i en proces der kaldes proteinsyntese. Den første fase i denne proces foregår i muskelcellekernerne, som stiger i antal ved styrketræning. I dette studie opdagede forskerne, at de personer som havde flest cellekerner også havde de største muskelfibre, og dem der oplevede den største stigning i muskelcellekerner også var dem, der fik mest muskelvækst.

Når nu mændene oplever hurtigere vækst, kan kvinderne så gøre noget andet, når de træner?

Ja, det kan de muligvis, selvom det er lidt mere kompliceret.

Der er grundlæggende rigtig mange nuancer i, hvordan man optimerer sin træning, og som kvinde er der ekstra mange ting, der spiller ind. Det kan for eksempel være, hvilken fase af menstruationscyklussen, træningen foregår i. Ligesom man kan være underlagt forskellige hormonelle påvirkninger fra bestemte former for prævention, forklarer lektor Morten Hostrup fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

Selvom kvinders biologiske udgangspunkt er mere kompliceret end mændenes, er der også ting ved kvindekroppen, der kan vise sig at give dem en fordel i forhold til styrketræning, fortæller lektor Morten Hostrup.

Der er visse ting, der peger på, at kvinder muligvis restituerer en smule hurtigere fra styrketræning, end mænd gør. Selvom det ikke er noget, vi har undersøgt specifikt i dette projekt, og det stadig er forbundet med en vis usikkerhed, kan det måske være i forhold til hyppigheden af træningen, man som kvinde kan skrue på for at opnå samme resultater som mændene, ræsonnerer han.

Kilde: Københavns Universitet

Skrevet i: Aktuelt, Branchenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Kemiens etik:

Artikler fra Dansk Kemi22. 04. 2026

Et overset felt med voksende betydning Kemisk forskning og teknologi påvirker i stigende grad sundhed, miljø og samfund. Derfor er der behov for større opmærksomhed på kemiens etiske dimensioner i både forskning, undervisning og faglige organisationer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr.

Plastik i luften – havets usynlige bidrag

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø22. 04. 2026

Springende bobler på havets overflade kan transportere mikroskopiske plastikpartikler fra vand til luft. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Eva R. Kjærgaard, Institut for Kemi,

Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

Artikler fra Dansk Kemi22. 04. 2026

Kombinationen af polycykliske aromatiske kulbrinter og den organiske svovlforbindelse tetrathiafulvalen giver nye multi-redox systemer. De har potentiel anvendelse inden for materialekemien som elektrisk ledende materialer, elektrokrome materialer eller som komponenter i batterier. Artiklen har

Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi22. 04. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I forbindelse med EU-forordninger om fodertilsætningsstoffer (jf. Appendiks) fik Nomenklaturudvalget en forespørgsel fra en oversætter i EU om

Physical Unclonable Functions

Artikler fra Dansk KemiNanoteknologi22. 04. 2026

Fremtidens sikkerhedsløsninger baserer sig på tilfældige mønstre. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Thomas Just Sørensen, Nano-Science Center og Kemisk Institut, Københavns

Ozon i den arktiske troposfære

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø22. 04. 2026

Ozon (O3) i atmosfæren er en vigtig klimagas – desuden er den giftig for dyr og mennesker samt skadelig for planter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Henrik Skov, Claus

Stratosfærisk ozon

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø22. 04. 2026

En status. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ole John Nielsen, Kemisk Institut, Københavns Universitet Stratosfærisk ozon har været vigtig for livets udvikling og beståen på

Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemiTop21. 04. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU) i dets nuværende inkarnation daterer sig fra 1940. Udvalgets første større bedrift var i 1952 at nedkomme med

To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi13. 04. 2026

Naturvidenskab kom ind i latinskolen – den lærde skole – i midten af 1800-tallet. Hvad var det for lærere, der underviste i naturvidenskab i den lærde skole og realskolen? Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger

CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø06. 04. 2026

CleanCloud er et EU-finansieret forskningsprojekt, hvor der blandt andet er udført to målekampagner på Villum Research Station (VRS) på Station Nord i Nordgrønland, med det formål at undersøge, hvordan partikler og skyer interagerer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer COMBI WVD-vakuum booster pumpe enhed

  • Kem-En-Tec Nordic

    Opnå rent DNA/RNA på få minutter og på bæredygtig vis!

  • DENIOS ApS

    Hvordan bortskaffer du lithiumbatterier?

  • MD Scientific

    EcoSEC Elite® GPC System

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Gør drikkevandsanalyse enkel, hurtig og pålidelig – nu med 20% i rabat

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Design af vakuumprocesser for øget effektivitet – fire vigtige overvejelser

  • DENIOS ApS

    Vil du have et opslagsværk til arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse?

  • DENIOS ApS

    Må du opbevare to forskellige stoffer på det samme opsamlingskar?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer CenterLine CNR-serien

  • Kem-En-Tec Nordic

    Sikker gelfarvning på kun 15 minutter?

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Kemiens etik:

    22.04.2026

  • Plastik i luften – havets usynlige bidrag

    22.04.2026

  • Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

    22.04.2026

  • Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

    22.04.2026

  • Physical Unclonable Functions

    22.04.2026

  • Ozon i den arktiske troposfære

    22.04.2026

  • Stratosfærisk ozon

    22.04.2026

  • Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

    21.04.2026

  • To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

    13.04.2026

  • CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

    06.04.2026

  • Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

    25.03.2026

  • Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

    11.03.2026

  • Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

    04.03.2026

  • Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

    25.02.2026

  • ISO 13391 og ISO 25078

    18.02.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik