En lav friktionsmodstand er med til at sikre, at et skib glider let og ubesværet gennem vandet – med et lavt brændstofforbrug som den positive følgesvend. Begroninger på bunden er den værste modstander, men inden de tager fat, kan den forkerte maling og for høje svejsesømme faktisk også være med til at øge modstanden og øge driftsomkostningerne, viser et pilotforsøg på DTU.
Forsøgene viste, at er svejsesømmene oppe på 9 mm, kan det godt betale sig at slibe dem ned. Er de blot 4 mm lavere, altså 5 mm, kan det, afhængig af skibstypen, give en brændstofbesparelse på næsten tre procent.
På grund af den store overflade har det også stor betydning, at man vælger den rigtige bundmaling. Pilotforsøget blev udført via en cylinder, som roterede i en beholder med kunstig havvand, og eventuelle negative påvirkninger blev registeret som en forskel i drejningsmoment. Her viste det sig, at der var en tydelig forskel i drejningsmomentet (5,6 procent) mellem den helt glatte silikone-maling og den noget mere rug, men klassiske antifoulingmaling.
Forsøgene er foretaget på ubegroede overflader.
Læs hele artiklen i Dansk Kemi nr. 1, 2019