Hun er et ikon. Hun er et forbillede for generationer af kvinder med lyst til naturvidenskabernes forunderlige verden. Kemi blev for hende en lidenskab. Marie Curie fik som den første kvinde Nobels kemipris i 1911. Hun er sandelig værd at fejre som kvinde, som mor, som forsker, som pionér, som et menneske af kød og blod.
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2011 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.
Af Jytte Hilden, tidligere kulturminister, uddannet kemiingeniør
Der er såmænd ikke så mange, der sætter hak i historien, men hun gjorde det. Hun blev født i Polen 1867, flyttede til Paris for at studere, giftede sig i 1895 med en kollega, blev enlig mor til to små piger, da manden i 1906 blev dræbt i en trafikulykke. En hestevogn kom forbi. Selv fortsatte hun i deres fælles spor og arvede sågar sin mands lærestol og laboratorium.
Hun fandt de radioaktive stoffer radium og polonium, fik Nobelprisen i kemi for det. Allerede i 1903 havde hun delt en Nobelpris i fysik med sin mand eller også var det omvendt. Hun døde lidt tidligt i 1934, blev nok alvorligt påvirket af den farlige stråling, som man jo ikke dengang, hun var ung, kendte til. Hun blev aldrig medlem af det franske akademi, samtiden mente hun havde et upassende, det vil sige erotisk forhold til en kollega. Det må man jo ikke som kvinde. Der gælder vist andre regler for mænd.
En kvindelig journalist i USA fik med stor succes en pengeindsamling op at stå for at hædre Marie Curie, så den 20. maj 1921 fik hun af selveste den amerikanske præsident Warren G. Harding overrakt et skrin med ét gram radium til sin forskning. Hvem kender mon ham? Hendes arbejde har haft stor betydning for medicinsk forskning og hun deltog ofte som den eneste høne i kurven i utallige naturvidenskabelige kongresser. Og så videre. Og så videre. Og så videre.
Hendes ældste datter Irène Joliot-Curie fik også Nobelprisen i kemi i 1935, siden har to andre kvinder fået samme hæder. Siger og skriver fire alt i alt. Dorothy Crowfoot Hodgkin født i Cairo fik Nobelprisen i kemi i 1964 og Ada Yonath fik den i 2009, hun lever og bor i Jerusalem. Kemi er nok den af naturvidenskaberne, som kvinder holder mest af, og det er den naturvidenskabelige sektor, hvor der er flest kvinder. Konklusionen er, mænd kvoterer mænd til Nobelpriser. Sådan er det bare. Så hip hip hurra for de fire første af slagsen.
Marie Curies billede er på frimærker, der er museer og laboratorier oprettet i hendes navn, hendes historie fortælles i børnebøger. Så vidt vides er der ingen flødeskumskager opkaldt efter hende, men det kan jo komme. UNESCO har udnævnt 2011 til kemiår, ikke mindst for at ære hendes indsats. Nysgerrighed og inspiration kan vi ikke få nok af. Min sjæl hvad vil du mere?
Her til lands bør vi også hylde hende, vi har jo verdens første demokratisk valgte kvindelige minister. Nina Bang blev i 1924 den første kvinde, der, som undervisningsminister i Staunings socialdemokratiske regering, havde ansvar for forskning og al dens væsen. Stafetten går fra hånd til hånd fra den ene generation af kvinder med kemi på dagsordenen til den næste og flere vil komme til.
Flere kvinder af mod, flere kvinder med lyst til kemiens eventyr, det er så mit fromme ønske i dette internationale kemiår. Kemi kan føre til meget, min egen skæbne blev pædagogik og politik, formidling for fuld udblæsning. Det har altid for mig i mit virke været en kærlig fordel at kende til det periodiske system med alle dets hemmeligheder. Kemi er forførende. Kemi er farligt. Kemi er fremtiden.
