De små lattergaspatroner, der flyder rundt på gader og stræder kan godt gå hjem og lægge sig. De er for intet at regne i forhold til at stikke snuden ned i en samling af pingvin-pøller.
Det oplevede forskere fra Københavns Universitet, der blev ganske plimmelim af at sidde med hovedet ned i pingvin-afføring en hel dag. Det skyldes nu ikke bare lattergassen, kvælstofoxid, men også tilstedeværelsen af blandt andet svovlbrinte. Baggrunden for den noget specielle pingvin-sammensætning findes i deres føde, men sandt at sige er det nu ikke pingvinerne selv, der er årsag til lattergassen.
Pingvinernes livret er fisk og krill (lyskrebs), hvilke begge indeholder store mængder af kvælstof, der optages via planteplankton i havet. Når pingvinerne har spist sig mætte, udledes kvælstof via deres afføring til jorden. Under mulden omdanner jordbakterier stoffet til lattergas.
Og så kommer spørgsmålet – hvorfor sidde med hovedet nede i pingvin-afføring, guano, ved Antarktis?
– Pingvinernes guano gør, at området omkring deres kolonier har en markant øget lattergasproduktion. De maksimale udledninger er cirka 100 gange højere end på en nyligt gødet dansk mark. Det er altså rigtig voldsomt – ikke mindst fordi lattergas er 300 gange mere forurenende end CO2, forklarer Bo Elberling, der er professor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
– Selvom udledningen af lattergas i dette tilfælde ikke er nok til at påvirke det samlede klimaregnskab, bidrager vores resultater med ny viden om, hvordan pingvinkolonier indvirker på miljøet omkring dem, hvilket er interessant, fordi kolonierne generelt bliver mere og mere udbredte, siger han og påpeger:
– Vi bør også lære af det i forhold til det danske landbrug, hvor der også udledes store mængder af lattergas via gødning med kvælstof på markerne. En af de ting, man kan lære, er eksempelvis, hvordan og hvornår der skal gødes i forhold til jordbakteriernes optimale forhold for at producere lattergas.
Kilde: KU