Danmarks Frie Forskningsfond giver 333 millioner kroner til 65 forskningsprojekter om grøn omstilling. Midlerne skal bruges til at hjælpe talentfulde forskere på vej og på den måde sikre nye, originale idéer og forskningsmæssige gennembrud inden for blandt andet klima, natur og miljø.
De 65 projekter modtager mellem 2,5 og 11 millioner kroner hver og vil løbe over 3-6 år. Flere af projekterne arbejder med forskellige former for lagring af energi. F.eks. undersøger professor Peter Christian Kjærgaard Vesborg fra DTU, i projektet Stored solar (STORSOL), om solernergi kan lagres i batterier.
Nikolaj Elf fra Syddansk Universitet skal med projektet “Green Transition in Lower-Secondary Education: A Mixed-Methods Study of Quality Teaching in Danish Schools” forsøge at udvikle nye kvalitetskriterier for undervisning i grøn omstilling.
Kilde: Danmarks Frie Forskningsfond (DFF)