Brugere af træningscentre har i årevis fulgt den samme tese – skal man have store muskler, skal man variere sin træning med både vægt, gentagelser og øvelser.
Men det er en dårlig idé, for det virker ikke, viser ny forskning på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
Der er bestemt ikke noget galt i den træningsform, som også kaldes for periodiseret styrketræning. Det giver øget styrke, men er ønsket at komme til at ligne Arnold Schwarzenegger eller tilsvarende, har man altså grebet det forkert an.
Studiet slår fast, at periodisering af styrketræning har en fremmende effekt på udviklingen af styrke, men ikke på muskelmassen, lyder hovedbudskabet fra lektor Jesper Lundbye-Jensen, som er sidste forfatter på studiet.
Ifølge forskerne skal forklaringen på, hvordan en skiftende styrketræning kan fremme udviklingen af styrke, men ikke muskelmassen, formentlig findes i vores nervesystem.
Hvis man gerne vil gå sommeren i møde med større muskler, skal man i stedet styrketræne til udtrætning. Og det koster generelt mange timer med at løfte jern.
Forskningen tyder på, at styrketræning især påvirker muskelvækst, når man træner musklerne til udmattelse, og som tommelfingerregel fører en større træningsmængde til større muskeltilvækst, forklarer Lukas Moesgaard, som er førsteforfatter på studiet.
Ifølge forskerne skal forklaringen på, hvordan en skiftende styrketræning kan fremme udviklingen af styrke, men ikke muskelmassen, formentlig findes i vores nervesystem.
Når folk bliver stærkere af varieret træning sammenlignet med en ikke-varieret træning, hænger det sandsynligvis sammen med, at styrketræning også træner nervesystemet og dermed både vores koordinationsevne og vores evne til at aktivere musklerne maksimalt, forklarer Jesper Lundbye-Jensen.
Kilde: Københavns Universitet