• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Fødevarekemi01. 08. 2015 | Katrine Meyn

Modning af kød med Tublin® 10

Fødevarekemi01. 08. 2015 By Katrine Meyn

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 8, 2015 og kan læses uden illustrationer herunder.

Af Jens Folke

I vores fortravlede og prisfokuserede køkken har vi glemt smagen af velhængt kød. Varmt bovkød lige fra slagtningen er særdeles velegnet til gode grillpølser, såsom frankfurter stoppet i svinetarm og bayerske pølser stoppet i lammetarm. Specielt har helt frisk kalve- og svinebov stor vandbindingsevne og giver ekstra saftige pølser med bindefars [1]. Men hvad med det øvrige kød, som bliver skåret og sendt til forbrugerne så hurtigt som muligt for at mindske kapitalbindingen? Kødet ligger i plastikindpakning og med en lille måtte til at tage kødsaften, og folk tror, at alt kød skal være så friskt som overhovedet muligt, lige indtil de smager en krogmodnet bøf og mærker kødduften. Bliver de hele stykker kød modnet korrekt, forbedres kvaliteten. Bliver det ikke gjort korrekt, får man et slimet og sundhedsfarligt resultat. Men grise- og lammekød bliver herhjemme stort set ikke modnet, før det fortæres. Sydeuropæerne sælger derimod lufttørrede skinker til priser, der burde få danske landmænd op af stolen.

De klassiske modningsmetoder er:
• Vakuummodning
• Modning på krog

Vakuummodnet kød pakkes i luft- og vandtæt plast umiddelbart efter udskæring og modner over nogle uger eller måneder. Metoden anvendes mest til hele udskæringer af kalv og okse, f.eks. mørbrad eller filet. Når pakken åbnes, tabes kødsaften, som forbrugeren har betalt kiloprisen for, og det kan lugte syrligt og gammelt, i hvert fald indtil det er blevet iltet i ½-1 time.

Krogmodnet kød hænger uemballeret i et temperatur- og fugtstyret kammer. Det er som regel hele kroppen eller store stykker deraf, som krogmodnes. Under denne modning taber kødet væske, overfladen kan udtørre, så den skal skæres bort, og kiloprisen stiger. Til gengæld betaler man ikke for væsken, og lugten er helt anderledes behagelig, end når man bryder vakuumpakningen.

Modning af kød er, eller bør, i hvert fald være en enzymatisk proces i modsætning til modning af spegepølser [2], som er en bakteriologisk proces. Friskslagtet kød fra ustressede dyr indeholder en masse glykogen i musklerne. Når muskelcellen dør, brister lysosomerne, der indeholder fordøjelsesenzymer. Disse enzymer er stadig aktive og bruger derfor straks glykogenet som substrat i glykolysen, hvorved der i iltfrie omgivelser laves mælkesyre og vand. Mælkesyren angriber herefter collagenfibrene (se [3] om collagen); sener og bindevæv nedbrydes langsomt, og kødet mørner over dage, uger evt. måneder. Ved vakuumpakket kød forbliver procesvandet i posen, og vi får en sur reaktion inde i posen, men der er som sagt intet vægttab, da vandet bliver solgt til kiloprisen. Modsætningsvis kræver krogmodnet kød stor bakteriologisk kontrol og er normalt ikke en proces for amatører. Ilt, bakterier og udtørring af overfladen kan ødelægge hele fornøjelsen.

Stor var derfor min interesse, da jeg lidt tilfældigt faldt over et dansk produkt [3], der kan anvendes til tørmodning af kød i en semipermeabel pose ved en proces, som minder om krogmodningsprocessen. Vakuumposen er ikke et emballeringsmateriale, men en proceshjælp, der skulle forbedre sikkerheden ved og udbyttet af hjemmemodnet kød. Tub·Ex vandt med produktet en gourmetpris i USA tilbage i 2011 [4]. Bag innovationsprisen ”Food & Beverage Product Innovations Award” stod National Restaurant Association. Idéen er, at en semipermeabel membran (Tublin®10) omslutter kødet under modningen. Membranen tillader vand at diffundere ud, men forhindrer bakterier og i nogen grad ilt i at passere ind. Derved slippes det vand ud, som glykolysen producerer under modningen, uden at overfladen udtørrer, eller kødet bliver bakterielt inficeret. Det måtte prøves!

Jeg hentede et friskslagtet fjorlam på ca. 30 kilo hos slagteren i Knabstrup og lod det hænge 18 timer på en krog i garagen, før jeg grovparterede det i køller, bov, hals, spidsbryst, nyrestykke og ryg. Herefter vakuumpakkede jeg de store kødstykker i Tublin®10 poser og lagde det i køleskab ved 4°C. Poserne blev fugtige udvendig, så jeg vendte dem hver dag for at lade fugten fordampe i køleskabet. Efter nogle dage bredte der sig en fantastisk kødduft i køleskabet. Normalt får lammekød højst et par dage i kølehuset hos slagteren, før det parteres og spises eller fryses. Så jeg ville ikke overdrive modningen her i mit første eksperiment. Men da jeg efter totalt seks dages modning brød vakuumposerne og finparterede lammet, havde kødet en virkelig lækker duft og farve. Lammehalsen er normalt noget med ragout, men jeg kunne uden det store besvær skære fire filetter ud af halsen. Disse blev skåret i strimler samme dag og tilberedt i en thai-inspireret wok-ret med ganske få minutters lynstegning. Kødet var helt mørt og lækkert på en måde, jeg aldrig før har været i stand til at lave ud af lammehals. Jeg glæder mig til at skulle i gang med resten af lammet over de næste måneder.

Der findes også nogle Tublin ®5 poser, der kan anvendes til saltning og røgning. Det skal afprøves.

Referencer
1. Køkkenkemisten, Dansk Kemi, 2015 (1/2).
2. Køkkenkemisten, Dansk Kemi, 2015 (3).
3. http://tub-ex.com/Food+2.24.aspx.
4. http://www.food-supply.dk/article/view/64198/dansk_emballagefirma_hitter_i_usa#.VZDIDWCSeuQ.

Skrevet i: Fødevarekemi

Seneste nyt fra redaktionen

Prisen på grisen: Hvad koster oprensning af beskidt CO2?

Artikler fra Dansk KemiGrøn omstillingTop02. 06. 2025

Hvor rent er CO2 fra CO2-fangst? Og hvor dyrt er det at oprense CO2? Denne artikel giver indsigt i nogle af udfordringerne ved at implementere en global CO2 infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Der er brug for lange måleserier af miljøparametre

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø26. 05. 2025

Kontinuerlige, kvalitetssikrede målinger af kemiske, fysiske og biologiske miljøparametre giver uundværlig information. Det gælder også for Grønland. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen

Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi19. 05. 2025

Advances in chemical ionization mass spectrometry can improve our understanding of atmospheric composition. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Varun Kumar, Institut for

Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi14. 05. 2025

Oldgamle CO2-ædende mikroorganismer kan fange CO2 direkte fra skorstensrøg og omdanne kulstoffet til grønne molekyler. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Mads Ujarak Sieborg1 og

Centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

AktueltBranchenyt14. 05. 2025

Busch Group annoncerer, at deres brand centrotherm clean solutions bliver en del af Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions. Fra september 2025 vil gasreduktionssystemerne til Semicon-industrien, som tidligere blev tilbudt under dette mærke, blive integreret i Pfeiffer-porteføljen og fremover være

I dag får professor Per Halkjær Nielsen Videnskabernes Selskabs Guldmedalje

Branchenyt14. 05. 2025

For blot fjerde gang i dette årtusinde uddeles Videnskabernes Selskabs Guldmedalje. Det sker i dag, hvor bakterieforsker Per Halkjær Nielsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet, får den fine hæder for sit livsværk og sin holdånd. Han er manden, der kortlægger

Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø28. 04. 2025

Tilstedeværelsen af PFAS-forbindelser skyldes ikke kun lokale kilder, men de kan langtransporteres i luften til selv meget fjerntliggende arktiske egne. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen

Biotek-firma bag fedme-medicin på tabletform har lagt en klar plan om samarbejde eller opkøb

AktueltMedicinalkemi21. 04. 2025

I dag er det frem med nålen, hvis man er i behandling med diverse former for fedme-medicin. Det hæmmer imidlertid udbredelsen på specielt asiatiske og afrikanske markeder, hvor der er en udtalt nålefobi. Derfor arbejder det danskstiftede biotekselskab Pila Pharma med at få udvikle deres

Dansk virksomhed vil vende produktionen af ammoniak på hovedet – ned i en lille container

AktueltBioteknologiFødevarekemi07. 04. 2025

NitroVolt, en dansk biotech-virksomhed, vil vende produktionen af ammoniak på hovedet. I stedet for den velkendte løsning, der bygger på den energitunge Haber-Bosch-proces, vil produktionen nu foregå i en container, der fx kan stå direkte ude hos en landmand. Ammoniak til kunstgødning er en slags

En EU-historie om nomenklatur – og ginseng til hunde, katte og heste!

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi01. 04. 2025

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2024 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Læs originalartiklen her Nomenklaturudvalget får indimellem henvendelser om dansk kemisk nomenklatur fra de oversættere i EU, hvis opgave det er at oversætte EU-lovgivning på

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Lær at håndtere lækager på 90 min.

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Mød Busch på Spildevand Teknisk Forenings Årsmøde 2025

  • Dansk Laborant-Forening/HK

    Styrk laboratoriets digitale kompetencer med Python

  • DENIOS ApS

    Sådan vælger du det rigtige opbevaringsskab til farlige stoffer

  • MD Scientific

    Mød MD Scientific på ESOC 2025

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Group præsenterer innovative vakuumløsninger på Battery Show Europe 2025 i Stuttgart

  • DENIOS ApS

    Sådan transporterer du lithiumbatterier sikkert

  • Kem-En-Tec Nordic

    Opnå rent DNA/RNA på få minutter og på bæredygtig vis!

  • Kem-En-Tec Nordic

    Sikker gelfarvning på kun 15 minutter?

  • DENIOS ApS

    Her er den oversete vej til et sundere arbejdsmiljø

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Prisen på grisen: Hvad koster oprensning af beskidt CO2?

    02.06.2025

  • Der er brug for lange måleserier af miljøparametre

    26.05.2025

  • Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

    19.05.2025

  • Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

    14.05.2025

  • Centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

    14.05.2025

  • I dag får professor Per Halkjær Nielsen Videnskabernes Selskabs Guldmedalje

    14.05.2025

  • Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

    28.04.2025

  • Biotek-firma bag fedme-medicin på tabletform har lagt en klar plan om samarbejde eller opkøb

    21.04.2025

  • Dansk virksomhed vil vende produktionen af ammoniak på hovedet – ned i en lille container

    07.04.2025

  • En EU-historie om nomenklatur – og ginseng til hunde, katte og heste!

    01.04.2025

  • Tysk elektrolyseanlæg er som det første i verden blevet integreret direkte i kemisk produktion

    31.03.2025

  • Dansk innovation blander sig i toppen over lande med de fleste patentansøgninger

    31.03.2025

  • Ny grundbog tager studerende på videregående uddannelser ind i den basale kemi

    26.03.2025

  • Nedrivningsarbejdere i kontakt med PCB slipper med skrækken – kun lave niveauer i blodet

    25.03.2025

  • Styrkelse af nyfundet gen kan gøre kartoflen resistent over for svampeangreb

    24.03.2025

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik