Invasive myrearter er en pestilens i det sydlige Nordamerika, hvor de udkæmper en territoriestrid med kemiske våben, hvor ioniske væsker spiller en afgørende rolle.
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1/2, 2015 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.
Af Carsten Christophersen
To myrearter, Solenopsis envicta og Nylanderia fulva, kæmper nu om herredømmet i det sydlige Amerika. Begge arter har et højst ubehageligt og smertefuldt stik. Så hvad enten den ene eller anden vinder slaget, så må befolkningen indstille sig på samliv med endnu en ubehagelig beboer i miljøet.
Agressive myrer
Den meget agressive myreart S. envicta stammer fra Sydamerika, men er indført i mange lande. I Nordamerika kaldes den RIFA (Red Imported Fire Ant) og er en plage, da den stikker alt, der forstyrrer den – inklusive andre myrer. Den har hurtigt indtaget store områder. En anden myreart N. fulva, med det beskrivende engelske navn Rasberry crazy ant, stammer ligeledes fra Sydamerika. Den spreder sig også i Nordamerika, hvor den så støder sammen med S. envicta og klarer sig godt.
Bevæbnet til tænderne
Solenopsin alkaloider består af en blanding af 2-methyl-6-alkyl(eller alkenyl)piperidiner og udgør over 95% af S. envicta’s arsenal. Så sofistikeret kemi har N. fulva ikke, men den klarer sig fint med myresyre. S. envicta var den første til at brede sig til Nordamerika og den udviklede sig hurtigt til en pestilens der. Senere følger N. fulva efter og klarer sig godt i kampen mod S. envicta.
Solenopsiner og ioniske væsker
De vanduopløselige lipofile solenopsiner har kraftige fysiologiske virkninger – anti-angiogen, cytotoksisk, hemolytisk, nekrotisk, insecticid, antibakteriel, fungicid og anti-HIV. De frie alkaloider optages nemt gennem cellemembranen, men når de protoniseres af myresyren dannes ioner, der ikke optages. Solenopsin-formaterne er det første eksempel på en naturligt forekommende ionisk væske. Når S. envicta sprøjter sin dødelige alkaloidblanding på N. fulva svarer denne igen ved at bade sig i sin egen myresyre. Så dannes den ioniske væske, som myren tåler.
Kilde
On the Formation of a Protic Ionic Liquid in Nature. L. Chen et al. Angewandte Chemie International Edition 2014, Bind 53.DOI:10.1002/anie.201404402.
Ioniske væsker
Mens de fleste simple salte er krystallinske eller amorfe stoffer med høje smeltepunkter, så findes der ioniske salte, der har så lave smeltepunkter, at stofferne er væsker ved stuetemperatur (ionic liquids). Inden for de seneste år har sådanne stoffer vundet udbredelse bl.a. som opløsningsmidler. De har helt usædvanlige egenskaber og kan genvindes næsten uden tab.
