I 127 år man troet, at nogle små blæreceller på quinoa-plantens overflade, beskyttede den mod tørke og salt. Som en slags vanddepoter. Det virkede jo oplagt, men sandheden om de små celler, der nærmest ligner vandballoner, er en helt anden.
En afsløring, der ikke bare prikker hul i myten, men kan give quinoa en større global udbredelse som bæredygtig afgrøde.
Det viser sig nemlig, at cellerne er et yderst effektivt bolværk mod både skadedyr og sygdomme. Cellerne indeholder oxalsyre, der bl.a. også kendes fra rababer.
– Vi opdagede, at blærecellerne både fungerer som et fysisk og kemisk forsvarsværk mod skadedyr, der vil æde planten. Når små insekter og mider trasker rundt på en plante, der er dækket af blæreceller, kan de simpelthen ikke komme til de saftige og grønne skud, som de især går efter. Og når de så prøver at gnave sig igennem blærecellerne, finder de ud af at indholdet er giftigt for dem, siger Michael Palmgren, Institut for Plante- og Miljøvidenskab.
Eksperimenterne viste også, at blærecellerne tilmed beskytter quinoa mod en af de mest udbredte bakteriesygdomme i planter, Pseudomonas syringae. Det sker formentlig, fordi blærecellerne delvist dækker de spalteåbninger på bladene, som mange bakterier bruger til at invadere planten gennem.
En hypotese går på, at blærecellerne ydermere kan være et værn mod svampesygdommen meldug, der i høj grad begrænser udbyttet fra quinoa,
Der findes flere tusind forskellige sorter af den sydamerikanske afgrøde, og tætheden af blæreceller på plantens overflade varierer fra sort til sort. Lidt ironisk virker det som om, at de sorter med meget høj tæthed af blæreceller muligvis er lidt mindre tolerante over for salt og tørke. Og omvendt. Men det ændre ikke på det grundlæggende, at planten er meget modstandsdygtig over for salt og tørke.
– Forklaringen skal bare findes et andet sted end i blærecellerne, siger Max Moog, en ph.d.-studerende, der leder en forskergruppe på området.
– Fordi man forsøger at udbrede quinoa rundt om i verden, kan man bruge den nye viden til at tilpasse afgrøden forskellige regionale forhold. Fx har Sydeuropa meget tørre forhold, mens skadedyr er et større problem end tørke i Nordeuropa. Her ville det give mening at satse på quinoa-sorter med et tæt dække af blæreceller.
De nye resultater giver således en konkret opskrift til, hvordan man forholdsvist nemt kan fremavle ”super-quinoa”, lyder det fra Michael Palmgren:
– Hidtil har man i forædlingen af quiona ignoreret de her blæreceller. Vil man have en afgrøde, som er ekstra modstandsdygtig over for skadedyr og sygdomme, men stadig er tolerant over for salt og tørke, kan man vælge at forædle på de sorter, som er tæt dækket med blæreceller. Så nu har vi muligvis et værktøj, hvor vi bare kan forædle og krydse os frem til en ekstra tolerant ’super-quinoa’, siger Michael Palmgren.
Kilde: Københavns Universitet
