Vi nærmer os den kolde tid med alt fra hoste, over forkølelse til influenza. Og dermed også en række af gamle råd, der både kan forhindre sygdomme eller helbrede dem. De fleste hjælper dog overhovedet ikke. Som nu for eksempel whisky, hvis man er forkølet. Vi ved jo godt, at alkohol dræber mikroorganismer, men den har ikke samme effekt, hvis vi tyller det ned. Omvendt – ildvandet gør det måske lidt sjovere at være forkølet.
Lidt det samme kan man sige om alt fra hvidløg, ingefær og chili. De kan gøre det lidt mere behageligt at være forkølet, men de behandler den ikke. Og det med behageligheden er måske begrænset, når det gælder om at stoppe hvidløg i øret for at behandle mellemørebetændelse. Faktisk kan løget give skader i de sarte ører.
Det varme halstørklæde om halsen føles, ligesom whiskyen, godt, men hjælper lige så meget – eller lidt, om man vil, som whiskyen.
En anden myte om forkølelse er, at man bliver forkølet af at være kold. For eksempel at gå ud med vådt hår. Men det passer ikke. Når man i denne forbindelse taler om kulde, taler man om at være afkølet, og det er noget ganske andet.
Og lad så i øvrigt være med at bede om antibiotika. Det hjælper ikke en dyt på en god efterårsforkølelse, der er forårsaget af vira.
Kilde: TT