• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Artikler fra Dansk KemiLovgivning og patenter06. 12. 2022 | Heidi Thode

Nu tror jeg på, at EU-patentet kommer!

Artikler fra Dansk KemiLovgivning og patenter06. 12. 2022 | Heidi Thode

Nu mangler kun Tysklands godkendelse af EU-aftalen om en fælles patentdomstol, men enhedspatentsystemet vil træde i kraft i starten af det nye år.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 22 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.

Læs originalartiklen her

Af Anders Heebøll-Nielsen, Senior European Patent Attorney, AWA Denmark A/S

I 2014 stemte vi for, at Danmark skal tilslutte sig EU-aftalen om en fælles patentdomstol, og sidenhen synes ingenting at være sket. Efter folkeafstemningen døde al snak om det europæiske enhedspatent ud i de danske medier, men sagen ligger naturligvis ikke stille, og vi venter nu på udviklingen uden for Danmark. I denne artikel sammenfatter jeg status, og hvad der er sket siden folkeafstemningen.

Udgangspunktet for enhedspatentet
Lissabontraktaten åbnede for, at grupper af EU-lande kan arbejde mod ønskede mål (under et ”forstærket samarbejde”), og i 2011 berettede jeg i Dansk Kemi om, at de første skridt var taget mod et EU-patent med forslag til to forordninger [1]. Forordningerne (Europa-Parlamentets og Rådets Forordninger om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse, nr.: 1257/2012, og om indførelse af enhedspatentbeskyttelse for så vidt angår gældende oversættelsesordninger, nr. 1260/2012) blev vedtaget i 2012 for alle EU-lande bortset fra Spanien og Italien.
Da jeg igen skrev om EU-patentet i Dansk Kemi i 2013 [2], var den nødvendige aftale om en fælles patentdomstol (2013/C 175/01, ”Aftalen”) offentliggjort i EU-Tidende og lagt ud til ratifikation hos EU-landene. Det var Aftalen, vi stemte om ved folkeafstemningen. Danmark var blandt de første fem lande til at ratificere Aftalen, men Aftalen kan først træde i kraft, når 13 lande har ratificeret den, herunder de tre lande, hvor flest europæiske patenter er i kraft. I dag har 16 EU-lande ratificeret Aftalen, men Tyskland er endnu ikke blandt landene.

Hvorfor er vi ikke nået videre?
I 2013 spåede jeg, at enhedspatentsystemet kunne træde i kraft i 2015. Jeg var for optimistisk om forløbet for et komplekst internationalt system, men ikke desto mindre er det kun to hændelser, som især har forsinket systemet. Vigtige hændelser i forløbet er sammenfattet i tidslinjen.
Da Danmark stemte om Aftalen, var de tre lande med flest europæiske patenter Frankrig, Storbritannien og Tyskland. Storbritannien ratificerede tidligt Aftalen, men idet Aftalen er en mellemstatslig aftale og ikke EU-lov, blev det uklart, om Storbritannien kunne være med, da de ved Brexit-afstemningen stemtesig ud af EU. Aftalen er kun åben for EU-lande og angiver ikke, hvad der sker, hvis et land forlader EU. Et halvt år efter Brexit-afstemningen udtrykte Storbritanniens minister for intellektuel ejendomsret, at Storbritannien ville være med i Aftalen, da de ønskede at spille en aktiv rolle, så længe de er EU-medlem. Storbritannien trak sig sidenhen fra Aftalen og løste derved problemet.
Tysklands Forbundsdag stemte for Aftalen 10. marts 2017. Den tyske advokat Ingve Björn Stjerna har længe været en udtalt modstander af en fælles patentdomstol, og han anlagde tre uger senere en retssag ved Tysklands forfatningsdomstol om, at Aftalen stred imod den tyske forfatning. Dermed blev projektet låst, og forfatningsdomstolen kunne tvinge hele projektet til at starte forfra, hvis Stjerna fik ret i sin påstand.
Godt tre år senere fastslog forfatningsdomstolen, at Aftalen ikke stred mod forfatningen. I et tilsyneladende tilfælde af politisk arrogance var Aftalen stemt igennem Forbundsdagen med langt færre end det nødvendige antal medlemmer i forhold til forfatningens krav. Dermed måtte Aftalen retur til Forbundsdagen, som endnu engang stemte for den, denne gang med tilstrækkelig deltagelse fra medlemmerne, for blot at se yderligere sagsanlæg ved forfatningsdomstolen. Stjernas to yderligere sagsanlæg blev dog hurtigt afvist.
Med den tyske præsidents accept blev Tysklands tilslutning en simpel formalitet, og dermed kunne Tyskland påtage sig en portvogterrolle, så de kan sætte systemet i kraft, når alle praktiske detaljer omkring den fælles patentdomstol er på plads. De praktiske detaljer omfatter sekundær lovgivning, ordninger omkring dommernes ansættelse og pension, systemer til sagshåndtering samt meget andet.
Når enhedspatentsystemet er i kraft, vil europæiske patenter kunne registreres som enhedspatenter for de deltagende lande, eller de kan valideres, som det gøres i dag. Et patent kan dog ikke både valideres og eksistere som enhedspatent for det samme land. For lande som ikke er med i Aftalen, skal et patent fortsat valideres for at kunne håndhæves.

Patentdomstolens afdelinger
Aftalen definerer, at den fælles patentdomstol omfatter centrale afdelinger og nationale eller regionale afdelinger, og den definerer også, ved hvilken afdeling en retssag skal føres. Som en simpel huskeregel skal man indlede retssager om ens eget patent ved en national/regional afdeling, og retssager mod andres patenter indledes ved en central afdeling. Det vil sige, at retssager om krænkelse indledes ved en national/regional afdeling, og retssager om ugyldighed indledes ved en central afdeling.
De tre centrale afdelinger var planlagt i London, Paris og München, hvor afdelingen i London var tiltænkt at håndtere sager om kemipatenter og lignende. Storbritannien trak sig fra Aftalen, og der skal findes et andet sted til kemiafdelingen, men dens placering er ikke besluttet endnu. Milano har foreslået sig selv, men flere andre byer synes også, de er det rette sted, og denne beslutning vil næppe blive truffet inden Aftalens ikrafttræden. Kemisager vil blive fordelt i de centrale afdelinger i Paris og München, indtil en erstatning for London er fundet.
Figur 1 viser de europæiske lande og deres tilknytning til EU og det europæiske patentsamarbejde. EU-lande er grønne eller blå, hvor de blå lande har ratificeret Aftalen, og de grønne lande har udtrykt at ville ratificere den. De røde lande vil ikke ratificere Aftalen (men kan når som helst gøre det), og de lilla lande er med i patentsamarbejdet, men ikke i EU. Figuren viser også placeringen af den fælles patentdomstols afdelinger – de gule mærker er nationale afdelinger, og de to orange ringe viser centrale afdelinger. Den eneste regionale afdeling (rød) findes i Stockholm og er for Sverige og de baltiske lande. Det vil sige, at Malta og Bulgarien endnu ikke har planlagt nationale afdelinger.

Man kan vælge patentdomstolen fra
Når Aftalen er trådt i kraft, vil alle sager om europæiske patenter skulle føres ved den fælles patentdomstol, også sager om patenter der allerede er i kraft, eller fremtidige patenter, der valideres i stedet for at blive registreret som enhedspatenter. Aftalen har dog en overgangsordning på syv år, hvor en patenthaver kan vælge, at retssager fortsat skal føres ved nationale domstole. Denne mulighed betegnes ”opting out”, og valget skal træffes for hvert patent, som ønskes holdt udenfor den fælles patentdomstol. Patenthaver kan omgøre opting out­-valget, men ellers gælder valget i patentets levetid, og opting out kan vælges, så længe der ikke er indledt en retssag ved den fælles patentdomstol.
Opting out-valget må baseres på en afvejning af tabet ved at miste et patent i alle lande på én gang eller i enkelte lande (efter en ugyldighedssag), i forhold til værdien af at stoppe en formodet krænker i alle lande på én gang eller i enkelte lande (efter en krænkelsessag). Dermed synes opting out mest relevant for værdifulde patenter, for eksempel om lægemidler og lignende.

Afsluttende bemærkninger
På den første dag af den fjerde måned efter Tyskland har afsluttet sin ratificering vil Aftalen træde i kraft, og europæiske patenter vil kunne registreres som enhedspatenter. Unified Patent Court (UPC) Preparatory team har netop offentliggjort en plan for forløbet, og de forventer, at enhedspatentsystemet vil træde i kraft 1. april 2023. Læs mere på: http://www.unified-patent-court.org/ og http://www.epo.org/applying/european/unitary/upc.html.

E-mail:
Anders Heebøll-Nielsen: anders.heeboll-nielsen@awa.com

Referencer
1. Heebøll-Nielsen, A. EU-patentet rykker nærmere. Dansk Kemi, 92, nr. 3, 2011, side 16-17.
2. Heebøll-Nielsen, A. Fremtidens EU-patentsystem. Dansk Kemi, 94, nr 11, 2013, side 16-17.

Skrevet i: Artikler fra Dansk Kemi, Lovgivning og patenter

Seneste nyt fra redaktionen

EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

Arbejdsmiljø/IndeklimaBranchenytLovgivning og patenterTop10. 11. 2026

Europa-Parlamentet har skærpet reglerne for kemikalier på arbejdspladsen, men en ny undersøgelse viser, at mere end hver tredje ikke ved, hvor de finder de eksisterende sikkerhedsoplysninger. Det viser en undersøgelse fra arbejdsmiljøsoftwarevirksomheden EcoOnline. Hvert år får 120.000

Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik10. 11. 2026

Ny viden og avanceret testning skal sikre mere holdbare og bæredygtige beskyttelsessystemer til fremtidens infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ziyou Li, Joshua

Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

AktueltBiologiBioteknologi03. 11. 2026

En bevilling på 6,8 millioner kroner fra Villum Fonden gør det muligt for Statens Naturhistoriske Museum at etablere Danmarks første forskningslaboratorium med fokus på museomics. Her skal moderne DNA-teknologi åbne for ny viden fra naturhistoriske museumssamlinger. Ambitionen er at styrke europæisk

Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

AktueltBiokemiBiologi03. 11. 2026

Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem - men hvordan de aflæser de kemiske signaler,

Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

BiokemiMedicinalkemiTop26. 10. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død. Minutterne tæller, når en patient med en blodprop i hjernen ankommer til akutmodtagelsen på

Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

AktueltKlima og miljø26. 10. 2026

Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er netop blevet skærpet. Samtidig kan en lang række nye produkttyper som iltmasker og sprøjter nu også opnå det officielle nordiske miljømærke. Fra ilt- og bedøvelsesmasker til blod- og dialyseposer: Svanemærket har

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi19. 10. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

Ny metode kan reparere fejl i gener

AktueltBioteknologiMedicinalkemi19. 10. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har vist, at en ny form for genbehandling kan rette fejl i patienters stamceller. På sigt kan metoden måske bruges til behandling af sjældne, arvelige sygdomme, som påvirker vores immunforsvar. Nogle mennesker bliver født med en fejl i deres genetiske

Nobelprisen i Kemi belønner forskning i molekylernes spejlbilleder

AktueltBranchenytMedicinalkemiOrganisk kemi12. 10. 2026

Nogle molekyler, såsom aminosyrer, findes i to varianter, der er hinandens spejlbilleder. Levende organismer indeholder imidlertid kun det ene af disse spejlbilleder. Hvordan en sådan kemisk asymmetri kunne være opstået, har længe været et mysterium for kemikere. Henri B. Kagan og Kenso Soai blev i

Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar

AktueltBiologi12. 10. 2026

Alt er anderledes i rummet – også hvordan tarmene fungerer. Forstoppelse er en kendt bivirkning ved rumfart, men indtil nu har man vidst utroligt lidt om, hvorfor det sker. Nu har forskere fra Københavns Universitet i et samarbejde med NASA undersøgt blod fra astronauter og har et bud på, hvorfor

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Hvor høj brandbeskyttelse har du brug for?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vakuumteknik viser energieffektive vakuum- og lækagesøgningsløsninger på AJOUR 2026

  • Holm & Halby

    En kalendertradition, der holder – også i 2027

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Ingen tænker over centrifugerør, men vi skal allesammen bruge dem.

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer præsenterer komplette Fab-løsninger på SEMICON Europa 2026

  • DENIOS ApS

    Er din virksomhed klar til den første sne?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Færre vakuumpumper, større processikkerhed: central vakuumforsyning hos Migros Luzern

  • Sponsoreret indhold

    Professionel kemisk bekæmpelse af væggelus

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Effektiv laboratorieopvask starter med den rigtige løsning

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Vakuum reducerer vedligeholdelsesarbejdet og energiforbruget i osteproduktion

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

    10.11.2026

  • Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

    10.11.2026

  • Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

    03.11.2026

  • Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

    03.11.2026

  • Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

    26.10.2026

  • Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

    26.10.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    19.10.2026

  • Ny metode kan reparere fejl i gener

    19.10.2026

  • Nobelprisen i Kemi belønner forskning i molekylernes spejlbilleder

    12.10.2026

  • Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar

    12.10.2026

  • Grundstoffer med kant

    07.10.2026

  • Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

    07.10.2026

  • Hvad skal kalken bruges til?

    07.10.2026

  • Biotin[6]uril – en makrocyklisk forbindelse, der vekselvirker med anioner

    07.10.2026

  • “I dybden med kemi” og “Klædt på til skriftlig kemi”

    07.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}