Skyer har en dyb indflydelse på klimaet, men endnu er det ikke lykkedes at forstå hele forløbet om skydannelse. Det er vedblevet et stort mysterium – men måske ikke så meget længere
Et nyt grundforskningscenter ved Aarhus Universitet skal finde svar og sætte skyerne under lup.
Hvis man vil forstå klimaet og finde løsninger på klimakrisen, så må vi have en bedre forståelse af, hvordan skyer dannes, og hvad der sker inde i skyerne. I dag mangler der en molekylær forståelse af de processer. Når vi får den, kan vi forhåbentlig bidrage til, at klimamodellerne bliver bedre, og på den måde, kan menneskeheden også reagere bedre på klimaforandringerne, forklarer Merete Bilde.
Hun er netop blevet udvalgt til kontraktforhandlinger med Danmarks Grundforskningsfond om etableringen af Center for Chemistry of Clouds (C3).
Globalt dækker skyerne 2/3 af himlen, og de kan kun dannes, hvis der er aerosolpartikler i atmosfæren. Aerosoler er små partikler i luften, og de er forskellige alt efter deres omgivelser. Det betyder, at aerosolpartikler i en granskov er anderledes end partikler over stranden eller i byen for eksempel, og det gør også forskningen mere kompleks. Der er med andre ord ikke bare én opskrift på skyer.
Vi forsker allerede i aerosoler, men det nye grundforskningscenter gør det muligt for os at kombinere forskellige ekspertiser på området. Det har vi ikke haft samme mulighed for før, og det er en kæmpe chance, at vi kan koncentrere os om forskningen i aerosoler og skyerne, siger den kommende centerleder.
Merete Bilde har designet og bygget en facilitet til at simulere atmosfæriske processer (AURA-kammeret) i et af laboratorierne på Aarhus Universitet. I kammeret er en stor beholder, hvori forskerne kan ændre temperatur, luftfugtighed og klima for at simulere luften i et bestemt område. I kammeret kan der dannes forskellige slags aerosolpartikler, som kan hives ud af kammeret og analyseres med avanceret udstyr. Det muliggør forståelsen af, hvilken kemisk sammensætning og struktur de har, og hvordan deres overflade ser ud, og dermed under hvilke betingelser de kan bidrage til skydannelse. Eksperimenterne vil blive komplementeret med kvantemekaniske beregninger.
C3 er et fundamentalt, videnskabeligt center, og nye indsigter i aerosoler på molekylær skala kan give nye metoder, som kan bruges inden for klimaforskning, men formentlig også andre områder, hvor aerosoler er centrale som for eksempel for medicin og materialevidenskab, forklarer hun.
Danmarks Grundforskningsfond har inviteret 11 danske topforskere til kontraktforhandlinger om nye centre, og fonden er klar til at investere i alt 625 millioner kroner i centrene, som skal drive banebrydende og nytænkende forskning.
Fonden er parat til at bevilge op til 59.998.000 kroner til professor Merete Bilde og Center for Chemistry of Clouds.
Det er fantastisk, at Danmarks Grundforskningsfond tror på centret. Jeg er meget glad for udsigten til, at vi kan koncentrere os om forskningen. Det er et super hold, der står klar til at forske i C3, og jeg tror på, at vi sammen kan komme langt. Det er stort, siger Merete Bilde.
