Brintbiler har de senere år stået i skyggen af elbiler i kampen om at være de grønne biler. Det er der givetvis flere årsager til, men en af dem har været den store mængde platin, der skal anvendes i brændselscellernes katalysator, omkring 50 gram pr. bil. Og da platin er meget dyrt, har det været en hæmsko.
Forskere på Kemisk Institut på Københavns Universitet har imidlertid udviklet en ny katalysator, der bruger langt mindre af det kostbare metal. Faktisk kommer brintbilens katalysator på niveau med det som kendes fra en benzinbil.
Det er kun overfladen af en katalysator, der er aktiv og derfor skal så mange af platinatomerne som muligt sidde på katalysatorens overflade. Samtidigt skal katalysatoren være holdbar, og de to ting strider ofte mod hinanden. For at få så meget overfladeareal som muligt er de eksisterende katalysatorer baseret på platin-nano-partikler, der sidder på kulstof, men kulstof gør katalysatorerne ustabile. Den nye katalysator udmærker sig ved at være uden kulstof. I stedet for nano-partikler har forskerne udviklet et netværk af nanotråde med både meget overflade og stor holdbarhed.
Om det er nok til at bringe brintbilen i spil som en reel konkurrent til batteribilen må tiden visen, men kan prisen på den dyre komponent i hvert fald sænkes.
Kilde: KU