De såkaldte antistoflægemidler er blandt de hurtigst voksende typer lægemidler, da de kan målrettes de mange forskellige typer receptorer, proteiner, der findes på en celleoverflade. På den måde kan man for eksempel ved cancerbehandling sikre, at lægemidlet kun virker på de syge celler.
Ulempen er, at det hidtil har været en omfattende proces at finde egnede antistoffer. Men nu er der måske håb. En svensk forsker, Anne Ljungars, har udviklet en metode, der på en måde vender den nuværende proces på hovedet.
I dag starter man med at identificere en receptor, man mener, er velegnet til at blive udsat for antistoflægemidler. Og så går man på jagt efter antistoffer, der kan binde sig til den udvalgte receptor. En måde at finde antistoffer er at anvende fagdisplay, hvor man leder i et enormt bibliotek, ofte med mere end ti milliarder forskellige antistoffer. At finde det individuelle antistof, der fungerer bedst, kræver en masse arbejde.
Ved den nye metode finder man antistoffer mod mange forskellige receptorer, og ser på deres funktion med det samme ved hjælp af en såkaldt betingelsesløs test. Det kunne være deres evne til at dræbe cancerceller. Når man har identificeret, hvilke antistoffer der har den bedste effekt, bestemmer man efterfølgende, hvilke receptorer de binder sig til. Når det er lykkedes, står man med et antistof, der kun binder sig til cancerceller og ikke raske celler.
Teknikken, der også gør brug af fagdisplay, er beskrevet i Anne Ljungars doktordisputats ”Phenotypic antibody discovery and mining of complex antibody libraries”
Faktisk har metoden allerede vist sit værd. Det er lykkedes at finde et antistof, der mere effektivt kan dræbe cancercellerne i en bestemt type leukæmi, end det stof der anvendes i dag. Stoffet er blevet til et lægemiddel, der er i gang med at blive testet på mennesker.
Kilde. lu.se