
75 procent af alle danske og europæiske søer har problemer med iltsvind og alger. Det kan i første omgang tilskrives fortidens synder, hvor spildevand med et højt indhold af fosfor blev udledt direkte til søerne.
Nu kan en nu metode til iltning af søbunden vist så gode resultater ved et pilotprojekt i Søllerød Sø, at metoden skal testes i stort demonstrationsforsøg.
Generelt er det dyrt at foretage iltning af søbund, men sådan er det ikke med den nye metode, hvor man anvender elektroder til litningen.
Vores nye metode er både enkel og prisbillig. Vi har først afprøvet den i laboratoriet og efterfølgende i et pilotforsøg i Søllerød Sø og kan på den baggrund fremvise meget lovende resultater i form af en reduktion af fosfor i de dybeste vandlag på op til 94 procent, professor Stefan Trapp fra DTU Miljø
Stefan Trappfik ideen til at anvende elektroder til iltning af søbunden under et foredrag meden kollega, der bruger metoden inden for et helt andet område.
I praksis består metoden af to metalgitre, der sænkes ned i henholdsvis toppen og bunden af søen. De to gitre er forbundet med en ledning og udgør en slags elektrisk batteri. Når bakterierne i bunden af søen skal nedbryde døde planter og fisk, afgiver de elektroner, som fanges af metalnettet og løber op til overfladens net, hvor ilt er til stede og kan optage elektronerne, forklarer Karl Haxthausen, DTU Miljø, der har været ansvarlig for den praktiske udførsel af arbejdet.
På den måde kan bakterierne nedbryde det døde organiske materiale, som om der var ilt til stede. Den nedbrydning sker oven i købet uden at producere uønsket metan.
Fjernelsen af elektroner ændrer derudover kemien i bunden af søen, så fosforen bliver bundet i sedimentet og hindrer dens videre omsætning, siger Karl Haxthausen.
Indkapslingen af fosforen er et væsentligt resultat ved anvendelse af den nye metode, da der er mere fosfor i en enkelt centimeter af sedimentet på bunden end i 10 meter dybt vand. Pilotforsøget med de to metalgitre i Søllerød Sø blev etableret i sommeren 2019 og slutter nu.
Vores resultater er så lovede, at vi gerne vil gennemføre et stort demonstrationsforsøg, hvor vi ikke blot bruger et par små gitre på 4 x 4 meter, men i stedet anvender vores metode på en hel sø, på f.eks. 100 gange 100 meter, siger Stefan Trapp.
Hvis det kommende projekt også forløber tilfredsstillende, er der ingen tvivl om, at den nye metode kan blive afgørende for at sikre rene søer i fremtiden. Derudover vil den være interessant at anvende i havområder, der oplever lignende iltsvind.
Kilde: DTU