I de senere år har antistofbaserede lægemidler ført til store forbedringer i behandlingen af kræft og autoimmune sygdomme. Men der er store begrænsninger i teknologien. Nu har forskere ved Lund Universitet, der bruger CRISPR-Cas9-gensaksen, udviklet en ny metode til at lette udviklingen af antistofbaserede lægemidler. Opdagelsen er offentliggjort i Nature Communications.
Imidlertid er de fleste antistoflægemidler, der anvendes i dag, blevet udviklet ved på forhånd at beslutte, hvilket målmolekyle der skal bindes til. Målmolekylerne, der kan anvendes, er således begrænsede.
På nuværende tidspunkt er mange antistoflægemidler målrettet mod det samme målmolekyle, hvilket er lidt fantasiløst. Antistoffer mod nye målmolekyler kunne give flere patienter adgang til effektiv behandling, siger Jenny Mattsson, doktorand ved Institut for Hæmatologi og Transfusion Medicin.
En anden måde ville være at søge efter antistoffer mod kræftceller uden at begrænse sig til et forud specificeret målmolekyle. Så kunne man finde nye, uventede målmolekyler. Problemet er, at denne metode (såkaldt ”fænotypisk antistofudvikling” kræver, at målmolekylet identificeres bagefter, hvilket hidtil har været teknisk vanskeligt og tidskrævende.
Ved hjælp af CRISPR-Cas9-gensaksen var vi i stand til hurtigt at finde ud af målmolekylerne for 38 ud af 39 testantistoffer. Selvom vi følte, at metoden ville være effektiv, blev vi overraskede over, at resultaterne ville være så skarpe. Med tidligere metoder har det været svært at finde målmolekylet for et enkelt antistof, siger Jenny Mattsson.
Kilde: lu