
Selvom det stadig er spekulationer, kunne en type nyfundne nerveceller midt i hjernen, måske være koblet til Parkinsons sygdom.
Nerveceller kunne få al bevægelse til at stoppe – selv åndedrættet blev holdt tilbage, da forskere på Københavns Universitet aktiverede en gruppe af nerveceller i hjernen hos mus.
Cellerne gjorde, at musene stoppede midt i en bevægelse. Lidt ligesom man stopper en film, og efterfølgende fortsatte musene deres bevægelse – også som de var på en flimstrimmel.
– Dette ’pause-og-play mønster’ er et helt specielt mønster, som vi aldrig har set tidligere. Det er i modsætning til andre former for bevægelsesstop, som vi og andre forskere har studeret. Her starter bevægelsen ikke nødvendigvis på det sted, hvor den stoppede, men begynder med en nyt mønster,” siger ph.d. Haizea Goñi-Erro, som er førsteforfatter på studiet.
De nerveceller som forskerne stimulere kan skelnes fra andre nerveceller ved, at de udtrykker specifik molekylær markør kaldet Chx10. De findes i midthjernen i et område, der kaldes det pedunculopontine (PPN) område. Det område findes også i midthjernen hos andre dyr og mennesker. Så selvom forsøgene er foretaget på mus, forestiller forskerne sig, at det er et generelt fænomen, som måske også findes hos mennesker.
Mus er byttedyr, og derfor ville det være oplagt at koble funktionen til frygt, men det er forskerne sikker på ikke er tilfældet.
– Vi har sammenlignet den motoriske aktivitet, som svarer til frysning ved frygt, med den her motoriske aktivitet. Vi er 100 procent sikre på, at det ikke har noget med frygt at gøre. Derimod tror vi, at det har noget at gøre med en øget opmærksomhed eller agtpågivenhed som opstår i visse situationer, siger adjunkt Roberto Leiras som er medforfatter på studiet.
Og så er vi tilbage ved Parkinsons, for bevægelsesstop er en af de definerende symptomer ved netop den sygdom, og derfor kunne det være oplagt at koble de to ting.
– Det er muligt at forestille sig, at de her nerveceller er overaktiveret i Parkinsons. Det vil hæmme bevægelser. Derfor kan vores nye studie i de fundamentale mekanismer, der kontroller bevægelse i nervesystemet, potentielt set blive anvendt til at forstå de nogle af de motoriske symptomer der ses ved Parkinsons sygdom, forklarer professor Ole Kiehn, der er sidsteforfatter på det nye studie.
Kilde: Københavns Universitet