Danmarks Grundforskningsfond har bevilget 68,5 mio. kr. til det nye grundforskningscenter, Center for Molecular Prediction of Inflammatory Bowel Disease (PREDICT) ved Aalborg Universitet, hvor forskere vil skabe den nødvendige grundlæggende forståelse for, hvordan sygdommene opstår og forløber. Den viden er nemlig forudsætningen for, at man kan forebygge sygdommene, udvikle ny medicin og skræddersy en behandling, der passer til den enkelte.
Patienter med kroniske tarmsygdomme oplever meget varierende sygdomsforløb, og de fleste får allerede deres diagnose i det tidlige voksenliv, fortæller professor Tine Jess, der bliver leder af det nye grundforskningscenter:
Lige nu ved vi ikke, hvordan sygdommen forløber hos den enkelte patient. Bliver det en mild eller en svær sygdomshistorie? Vil de opleve følgesygdomme? Hvordan og hvornår begyndte de biologiske forandringer reelt?
Det skal forskerne ved grundforskningscentret skabe indsigt i ved at analysere biologisk materiale, samle yderligere materiale ind og skabe den nødvendige infrastruktur til at håndtere koblingen af de mange data, forklarer professor Tine Jess:
I Danmark har vi en guldmine af sundhedsdata og en utrolig mængde af uafdækket information. Ved at kombinere blod- og vævsprøver fra nationale biobanker med data fra de danske sundhedsregistre, kan vi få nye indsigter, der kan rykke vores viden. Nogle af disse data kommer fra Aalborg Universitetshospital, hvor man har været enormt dygtige til at notere og gemme prøver og data om denne patientgruppe.
Grundforskningscentret er placeret på AAU’s campus i København og bygger på et solidt nationalt samarbejde. Ud over et meget stærkt videnskabeligt miljø omkring Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital, hvor der er en mangeårig tradition for at forske i mave- og tarmsygdomme, deltager også forskere fra Statens Serum Institut, Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitet.
Den grundforskning, der vil foregå i PREDICT, er et godt eksempel på, at vi ved hjælp af sundhedsdata og digitaliseringens muligheder kan få den nødvendige forståelse for, hvordan vi kan optimere behandlingen for den enkelte; det vi kalder ’personlig medicin’, fortæller dekan Lars Hvilsted Rasmussen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Kilde: Aalborg Universitet