Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og Ørsted står bag et stort havvindmølle-projekt på i alt fire havvindmølle-parker, der er målrettet til udvikling af brint og Power-to-X.
De to teknologier har brug for massevis af strøm, og der bliver en del af hente fra den nye projekt, der efter planen skal stå færdig allerede i 2027.
Projektet vil nemlig med ét skal mere end fordoble den nuværende mængde havvind fra 2,3 gigawatt til 5,2 gigawatt.
Hos Dansk Industri er man meget begejstret for projektet.
Der kan blive tale om et gennembrud for den grønne omstilling i Danmark med det nye samarbejde mellem to af verdens førende havvindudviklere. Med CIP’s og Ørsteds fælles ambition om, at bygge fire kæmpe havvindparker, der kan levere grøn strøm allerede i 2027, får vi øget tempoet markant i den grønne omstilling. Det er der brug for, hvis vi skal indfri vores klimaambitioner, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
Projektet skal dog først godkendes af myndighederne. I Danmark kan man få tilladelse til at bygge havvind gennem den særlige ordning, hvor projektudviklere selv tager initiativ til projektet, dets størrelse og placering. Energistyrelsen skal give tre tilladelser, før de får lov til at opstille havvindmøller. Dels en forundersøgelsestilladelse, en etableringstilladelse og en tilladelse til at udnytte energien.
Med samarbejdet får vi ikke kun øget tempoet i udbygningen af havvind i Danmark frem mod 2030, men det kommer også til at ske helt uden statsstøtte. Den billige elproduktion fra vind kan kickstarte produktionen af grønne brændstoffer og kemikalier og bringe Danmark ind i kapløbet om at finde bæredygtige erstatninger for fossile brændsler, som der lige nu er brug for i hele verden, siger Lars Sandahl Sørensen.
Kilde: Dansk Industri