Vi har kendt til teknologien i årevis. Når pyrolyse alligevel bliver set som en potentiel gamechanger indenfor klimaområdet, handler det derfor ikke så meget om selve teknologien, men mere om, at vi skal have øje for det, den kan.
Vi har kendt og brugt pyrolyse i mange år, blandt andet til at fremstille koks til brændsel. Det, der er nyt, er at betragte pyrolyse som en kilde til at fange CO2. At se pyrolyse som en klimaindsats og at udnytte teknologien til at levere et positivt bidrag, påpeger Jesper Ahrenfeldt, chefingeniør i Stiesdal SkyClean.
SkyClean er et innovationsprojekt, hvor man pyrolyserer biomasse i et iltfrit miljø. Biomassen kan være restprodukter fra landbruget – halm fra marker eller restfibre fra biogasproduktion, eksempelvis – som har optaget CO2, mens det voksede. Når biomassen pyrolyseres, bliver den optagede CO2 til to slutprodukter: Biokul, som kan pløjes ned i jorden ved landmanden og virke jordforbedrende i de næste 500 år; samt pyrolysegas, som kan være en trædesten på vejen mod biobrændstoffer.
Når pyrolysegassen omdannes til biometanol eller lignende og forbrændes, frigives grøn CO2, som så igen optages af biomassen og indgår i kredsløbet.
Dermed gør man indhug i to af de store kilder til CO2-udledning her i landet. Landbrug og transport. de udgør hver en tredjedel af den CO2-udledning, man forventer at have i 2030.
Vi regner med, at vi i 2030 har mellem 80 og 100 pyrolyseanlæg, som omdanner biomasse til biokul og biogas. Det vil fortrænge 20 procent af landbrugets CO2-udledning og kunne gøre cirka det samme for flytrafikken eller den tunge vejtransport, siger Jesper Noes, Project Manager i Stiesdal SkyClean:
For at nå dertil, skal man udvikle et 20 MW-anlæg, og det er innovationsprojektet velegnet til.
Selv om vi kender teknologien, så kender vi ikke skaleringen. Fordelene med innovationsprojektet er, at vi kan skalere det i tempo, der sikrer en positiv fremdrift. Vi kan i tæt samarbejde med DTU og andre partnere udvikle de trædesten, der skal gøre projektet realiserbart, påpeger Jesper Ahrenfeldt.
Projektet er forankret i Energy Cluster Denmark.
Kilde: Energy Cluster Denmark
