
Novo Nordisk A/S og Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet har indledt et samarbejde, der skal ende med en bedre forståelse af og på sigt forbedring af insulins virkning i kroppen.
Da vi startede projektet vidste vi godt, at insulin sænker blodsukkeret, og det har vi sådan set vidst i 100 år. Det vi ikke forstod var, hvordan insulin blev genkendt af kroppens celler, og hvordan insulin skaber det signal, der fortæller cellerne, at de skal optage sukker. Ved at løse strukturen af insulinreceptoren med insulin bundet har vi fundet ud af, hvordan insulin bindes og genkendes, forklarer Jeppe Achton Nielsen fra professor Poul Nissens laboratorium på Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet
Det viser sig, at ikke kun insulinreceptoren – men også insulin i sig selv – ændrer sin tredimensionelle struktur, når det binder, og at insulinreceptoren samtidigt opfører sig som en slags kontakt, der tænder insulinsignalet inden i cellen. Dertil har Jeppe og kolleger undersøgt, hvordan forskellige insuliner og insulin-lignende stoffer påvirker insulinreceptoren.
For mig som ph.d.-studerende med kandidatspeciale fra Aarhus Universitet var det fantastisk at arbejde sammen med forskere og laboranter på Novo Nordisk. Det var virkeligt et privilegium at udveksle ideer med forskere, der med deres mange års erfaring inden for insulin og insulinreceptor-feltet hjalp mig til at udvikle mine egne metoder baseret på deres erfaringer, siger Jeppe Achton Nielsen.
Resultaterne af Jeppes forskning på insulins binding til insulinreceptor er for nyligt publiceret i det traditionsrige tidsskrift Journal of Molecular Biology, og de har vist en overraskende effekt med asymmetrisk binding af insulin til receptoren, som samtidig er knyttet til en tæt samling af receptorens forankring i cellemembranen og dermed signaleringen ind i cellen.
Et af de insulin-lignende stoffer, vi har undersøgt, har vist sig at have en ret unik påvirkning af insulinreceptoren. Håbet er, at stoffet i fremtiden kan videreudvikles og potentielt set blive til en ny behandling til diabetikere, forklarer Jeppe Achton Nielsen.
Mere viden om insulin vil være godt nyt for de mange mennesker, der over hele kloden lider af sukkersyge. Sygdommen er i fremgang over det meste af verden. I 2019 var der omkring 463 mio. mennesker med sukkersyge, men det tal ventes at være vokset til omkring 700 mio. i 2045.
Kilde: Aarhus Universitet