Hidtil har det været ældre og svage gruppe med andre sygdomme og nedsat immunforsvar, der har været nævnt som de mest udsatte grupper i forbindelse med den nuværende coronapandemi. Men nu kommer måske endnu en gruppe oveni – en gruppe, som især kan betyde noget for USA.
Det handler om fedme. Endnu er der ikke fuldstændige sikre beviser på en mulig sammenhæng, men i England viste det sig, at ud af de første 775 personer på intensivafdelinger, havde omkring 40 procent et BMI over 30.
Hvis det viser sig, at fedme kan være en risikofaktor for at blive både smittet og alvorligt syg af corona, står USA med en stor udfordring. Ud af de cirka 327 millioner indbyggere i USA, er cirka 40 procent i kategorien fede.