Ofte hører man om overvægtige, der syntes de lettere tager på efter at have tabt endog mange kilo. Og den god nok. Kroppen har en såkaldt obesogenic memory (fedmehukommelse), fastslår en artikel i Nature.
Hukommelsen kan forstyrre reguleringen af vægt og metabolisme, selv efter vægttab, og føre til vægtøgning og yoyo-vægt. Og meget tyder på, at fedtcellerne kan huske fedme i årevis.
Fedme ændrer nemlig cellerness epigenetik
Epigenetik handler om, hvordan genernes funktion kan aktiveres eller deaktiveres af miljøfaktorer som kost, livsstil og sygdom. Den epigenetiske hukommelse gør, at cellerne ‘husker’ tidligere påvirkninger, hvilket kan have langvarig effekt på, hvordan de opfører sig, og fx reagerer på vægt og kost.
De epigenetiske ændringer kan påvirke cellernes funktion, fx i fedtvæv og muskler. Det kan bidrage til metaboliske forstyrrelser og gøre det svært at bevare et vægttab.
Ændringerne kan bl.a. betyde, at fedtcellerne er blevet forstørret og lagrer mere effektivt fedt. Det kan også spille ind på appetiten ved, at sult- og mæthedshormonerne ghrelin og leptin påvirkes og medfører nedsat mæthed og øget sult.
Endelig kan ens stofskifte også blive påvirket således, at man forbrænder færre kalorie i hviletilstand.
Modsat hudceller, der kun lever 2-4 uger, har fedmcellerne en længere levetid. Fedtceller fornyes langsomt over en periode på op til 10 år, hvoraf ca. 10% bliver udskiftet hvert år.
Overvægt handler om langt mere end bare at den enkelte person spiser for meget. Det er langt mere komplekst, og det er vurderet, at op imod 100 faktorer påvirke fedme – enten direkte eller indirekte.
I denne tid er fedmemedicin blevet meget populært, men ændre man ikke livsvaner, vil de fleste tage på, efter de er stoppet med medicinen. Og den kan slette eller formindske fedmehukommelsen på længere sigt vil kræve yderligere studier.
Kilde: FIT for LIVET
Tendens til fedtlagring (fedtcellerne er blevet forstørret og lagrer mere effektivt fedt)
Ændret appetitregulering (sult- og mæthedshormonerne ghrelin og leptin påvirkes og medfører nedsat mæthed og øget sult)
Sænket stofskifte (kroppen forbrænder færre kalorier i hviletilstand)
Kroppen husker fedme efter vægttab
17.1.2025 09:40:39 CET | FIT for LIVET | Aktuelt
Del
Fedme kan ændre fedtvævet på en måde, som kroppen husker. Denne ‘fedmehukommelse’ kan forstyrre reguleringen af vægt og metabolisme, selv efter vægttab, og føre til vægtøgning og yoyo-vægt. Et nyligt forsøg viser, at fedtceller kan huske fedme i måneder eller år efter vægttab – og dermed fortsat påvirke kroppens funktioner negativt.
fedmehukommelse
Foto: Digitale.de, Unsplash
Forsøget, der introducerer begrebet ‘obesogenic memory’, er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Fedme ændrer cellers epigenetik
Epigenetik handler om, hvordan genernes funktion kan aktiveres eller deaktiveres af miljøfaktorer som kost, livsstil og sygdom. Den epigenetiske hukommelse gør, at cellerne ‘husker’ tidligere påvirkninger, hvilket kan have langvarig effekt på, hvordan de opfører sig, og fx reagerer på vægt og kost.
De epigenetiske ændringer kan påvirke cellernes funktion, fx i fedtvæv og muskler. Det kan bidrage til metaboliske forstyrrelser og gøre det svært at bevare et vægttab.
Nemmere vægtøgning efter fedme
Fedtceller fornyes langsomt over en periode på op til 10 år, hvoraf ca. 10% bliver udskiftet hvert år. Processen er en naturlig del af kroppens fedtomsætning, hvor gamle fedtceller dør, og nye dannes.
Hukommelsen om en tidligere fedmetilstand, selv efter et større vægttab, kan gøre, at overvægtige har nemmere ved at tage kiloene på igen, oftest som fedt. Det skyldes, at kroppens celler gennem de epigenetiske ændringer, tilpasser sig overvægt og forsøger at fastholde den tidligere tilstand.
Kroppens epigenetiske ændringer kan fx være:
Tendens til fedtlagring (fedtcellerne er blevet forstørret og lagrer mere effektivt fedt)
Ændret appetitregulering (sult- og mæthedshormonerne ghrelin og leptin påvirkes og medfører nedsat mæthed og øget sult)
Sænket stofskifte (kroppen forbrænder færre kalorier i hviletilstand)
Om forsøget
Forskere fandt frem til fedmehukommelsen ved at undersøge fedtvæv fra overvægtige før og efter en fedmeoperation. Fedtvævet blev desuden sammenlignet med fedt fra raske personer uden tidligere overvægt. Forsøgsdeltagerne havde oprindeligt svær overvægt og et vægttab på mindst 25% af BMI. I forsøget undersøgte man, hvordan generne bliver aktiveret eller deaktiveret, og hvordan det påvirker cellernes funktion hos både mennesker og mus.
Fedme hæmmer energiomsætning hos mus
Både hos mennesker og mus fandt man, at ændringer, der skete i fedtvævet under fedmen, også var til stede efter vægttab.
Hos mus viste forsøget varige ændringer i fedtcellerne, som påvirkede deres funktion og reaktion på en fed diæt: Musene havde en hurtigere vægtøgning, når de fik en kost med højt fedtindhold. Derudover er der rapporteret varige ændringer i immunsystem og blodkarceller, som påvirker flere organer i kroppen.
Selvom man går ned i vægt, kan fedtcellerne derfor stadig være præget af den tidligere fedme, som forhindrer dem i at fungere som før.
Kan vægttabsmedicin overvinde fedmehukommelsen?
Fedmehukommelsen kan være med til at forklare, hvorfor fedtceller fungerer anderledes og reagerer dårligere på usund kost efter et større vægttab.
Det er ikke nyt, at biologien modarbejder bestræbelserne på at fastholde et vægttab. Dog peger forskning på, at vedvarende sunde livsstilsændringer, træning og mindre ultraforarbejdet mad kan være vejen frem, hvis man vil forblive fit for livet.
Overvægt er kompleks, og forskning viser, at op mod over 100 faktorer påvirker fedme direkte eller indirekte. Yderligere undersøgelser er nødvendige for at kunne klarlægge, om vægttabsmedicin er i stand til at slette eller formindske en fedmehukommelse på længere sigt.
