• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Artikler fra Dansk KemiLovgivning og patenter22. 02. 2022 | Heidi Thode

Parfume i rengøringsmidler og kosmetiske produkter

Artikler fra Dansk KemiLovgivning og patenter22. 02. 2022 By Heidi Thode

Parfumestoffer har de seneste fem år været i vælten på grund af hudallergene effekter, og Miljøstyrelsen gennemførte en screening af 42 udvalgte, hudsensibiliserende parfumestoffer. Det har stor betydning for både producenter, importører, distributører samt brugere af produkter med parfume.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 22 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.

Læs originalartiklen her

Af Peter Waksman, cand.scient., miljøkemi (Økotoksikologi og Analytisk kemi), Altox A/S

I dag er der for rengøringsmidler og kosmetik en deklareringspligt af 26 hudsensibiliserende parfumestoffer, hvis koncentrationen af disse er over 0,01% (0,001% i kosmetiske produkter som skal blive på huden). Dette krav kommer fra detergentforordningen (648/2004). Desuden skal man være opmærksom på klassificeringen i henhold til CLP-forordningen (1272/2008) af disse stoffer i produktet, fordi de, på grund af ovennævnte undersøgelse, i disse dage opdateres og kan medføre, at produkterne bliver enten ulovlige eller svære at sælge. Man skal også være opmærksom på yderligere krav for allergene parfumestoffer i opdateringen til legetøjsdirektivet, som nu inkluderer 66 hudallergene parfumestoffer.
Endelig gælder Reach-forordningen (1907/2006) også for rengøringsmidler (og kemikalier generelt), hvor der kan forekomme begrænsninger eller forbud af stoffer eller stofgrupper. Se faktaboks 1 for liste over de 26 deklareringspligtige parfumestoffer.

Screening fører til klassificering
I Miljøstyrelsens føromtalte screening af hudsensibiliserende stoffer undersøgte man relevante data fra både dyreforsøg og resultater for mennesker i forbindelse med for eksempel diagnostiske test og erfaringer fra allergiklinikker, arbejdsmiljø mv. Screeningen blev gennemført for at vurdere, om nogle af stofferne burde klassificeres som hudsensibiliserende i kategori 1A, som er den skrappeste klassificeringskategori. I samme moment vurderes andre effekter, herunder CMR (carcinogent, mutagent eller reproduktionsskadende) effekter af stofferne også, ligesom industrien også fremkommer med data under Reach-registreringen til støtte for klassificering af disse effekter.
På baggrund af den indledende screening blev det besluttet at foretage en nærmere vurdering af 11 af parfumestofferne. Disse stoffer er alle vurderet som humane allergener af den europæiske videnskabelige komité for forbrugerprodukter (SCCS).
For 10 af de 11 stoffer blev det vurderet, at de tilgængelige data var tilstrækkelige til at klassificere stofferne som hudsensibiliserende i kategori 1A i henhold til CLP-forordningens klassificeringskriterier for stærkt allergifremkaldende stoffer. Resultaterne af screeningsstudiet blev publiceret i marts 2016 som miljøprojekt nr. 1840.
Miljøstyrelsen har på denne baggrund igangsat udarbejdelsen af klassificeringsforslag for tre parfumestoffer (citral, geraniol og cinnamaldehyd) som stærkt allergifremkaldende. Andre lande har fremsat forslag også, så stofferne bliver omklassificeret i en lind strøm.

Mulige konsekvenser ved omklassificeringen
Rengøringsmidler og kosmetik reguleres forskelligt med hensyn til parfumestofferne. Et eksempel er HICC (CAS: 31906-04-4), som tidligt i processen blev vurderet for farligt (allergent) og blev derfor forbudt i alle kosmetiske produkter. I rengøringsmidler regulerer detergentforordningen (648/2004) og CLP (1272/2008) og en strengere klassificering af HICC fører blot til en strengere faremærkning af produktet, men ikke et forbud, medmindre det forårsager, at rengøringsproduktet bliver CMR, hvorved det ikke må sælges til private forbrugere på grund af Reach-lovgivningens bilag XVII, hvor der er en begrænsning; at man ikke må sælge CMR til private brugere.
Et eksempel på det er stoffet Lilial (CAS: 80-54-6), som senest per 1. marts 2022 er klassificeret som reproduktionsskadende kategori 1B, og dermed skal der blot 0,3% af parfumestoffet til, før produktet/blandingen også bliver reproduktionsskadende 1B og dermed ulovligt at sælge til private brugere på grund af Reach-forordningens begrænsninger. Lilial er stadig en af de 26 allergener og skal derfor stadig fra 0,01% deklareres som værende i rengøringsmidlet. I kosmetiske produkter er det automatisk blevet forbudt på grund af status som CMR-stof. For at opsummere konsekvenserne:

• I rengøringsmidler vil Lilial over 0,01% skulle deklareres på etiketten under vaske- og rengøringsmiddeldeklarationen.
• I rengøringsmidler vil Lilial over 0,3% gøre produktet ulovligt at sælge til private brugere.
• I kosmetiske produkter er Lilial forbudt, så det må ikke indgå i de parfumer, som tilsættes produktet, uanset hvilken koncentrationen det forekommer i.

Parfumestofferne kan også ”blot” ændre klassificering, så de bliver hudsensibiliserende kategori 1A og dermed ændres grænsen for, hvornår de fører til mærkning på etiketten. Citral (CAS: 5392-40-5) er et eksempel på en sådan ændring og vil betyde, at man skal faremærke på grund af citral med den supplerende faremærkningssætning EUH208 fra 0,01% og mærkning med faresymbol, signalord, H317 samt P-sætninger fra 0,1%.
Endelig kan parfumestoffer blive optaget med en ”skæv” grænse for hudsensibilisering (specifik koncentrationsgrænse) og cinnamaldehyd (CAS: 104-55-2) er et eksempel på det. Den bliver sandsynligvis optaget med grænsen 0,02% og dermed vil ovennævnte for cinnamaldehyd være følgende:

EUH208: 0,002% < C < 0,02%
GHS07:H317 ADVARSEL: C > 0,02%

Og flere vil følge i fremtiden – så hold øje med opdateringerne.

E-mail:
Peter Waksman: pw@altox.dk

Referencer

https://mst.dk/kemi/kemikalier/saerligt-for-borgere-om-kemikalier/tema-gravid/minileksikon-kend-kemien/liste-med-deklarationspligtige-parfumestoffer/

BOKS:
Faktaboks 1:
De 26 parfumestoffer klassificeret som deklareringspligtige:

Amyl cinnamal
Benzyl alcohol
Cinnamyl alcohol
Citral
Eugenol
Hydroxycitronellal
Isoeugenol
Amylcinnamyl alcohol
Benzyl salicylate
Cinnamal
Coumarin
Geraniol
Hydroxyisohexyl 3-Cyclohexene Carboxaldehyde
Anise alcohol
Benzyl cinnamate
Farnesol
Butylphenyl Methylpropional
Linalool
Benzyl benzoate
Citronellol
Hexyl cinnamal
Limonene
Methyl 2-Octynoate
Alpha-Isomethyl Ionone
Evernia Prunastri Extract (Oak moss)
Evernia Furfuracea Extract (Treemoss)

BOKS:
Faktaboks 2:
De 10 stoffer miljøprojektet vurderer som hudsensibiliserende i kategori 1A i henhold til CLP-forordningens klassificeringskriterier for stærkt allergifremkaldende stoffer:

Citral, CAS: 5392-40-5
Cinnamaldehyde, CAS: 104-55-2
Cinnamyl alcohol, CAS: 104-54-1
Coumarin, CAS: 91-64-5
Eugenol, CAS: 97-53-0
Farnesol, CAS: 4602-84-0
Geraniol, CAS: 106-24-1
7-Hydroxycitronellal, CAS: 107-75-5
Methyl oct-2-ynoate, CAS: 111-12-6
Evernia prunastri, ext., CAS: 90028-68-5

Skrevet i: Artikler fra Dansk Kemi, Lovgivning og patenter

Seneste nyt fra redaktionen

Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

Analytisk kemiArtikler fra Dansk KemiTop25. 02. 2026

Hvordan moderne kemiske analysemetoder hjælper os til at forstå dynamikken af mikroforureninger i spildevandet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kristoffer Kilpinen1, Selina

ISO 13391 og ISO 25078

Artikler fra Dansk KemiGrøn omstilling18. 02. 2026

– beregning af skovens klimaeffekter En ny international ISO-standard for beregning af skovens klimaeffekter giver emnet fornyet aktualitet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af

Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi18. 02. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU) i dets nuværende inkarnation daterer sig fra 1940. Udvalgets første større bedrift var i 1952 at nedkomme med

CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

CleanCloud er et EU-finansieret forskningsprojekt, hvor der blandt andet er udført to målekampagner på Villum Research Station (VRS) på Station Nord i Nordgrønland, med det formål at undersøge, hvordan partikler og skyer interagerer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses

Supporting chemical thermodynamics:

Artikler fra Dansk KemiKemiteknik18. 02. 2026

The role of infrared spectroscopy The use of molecular vibrations to probe structure in hydrogen bonding liquids. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) By Evangelos Drougkas, Georgios

To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi18. 02. 2026

Naturvidenskab kom ind i latinskolen – den lærde skole – i midten af 1800-tallet. Hvad var det for lærere, der underviste i naturvidenskab i den lærde skole og realskolen? Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

Artikler fra Dansk KemiBioteknologi18. 02. 2026

Vores fødevareproduktion er alt for klimabelastende, og én af løsningerne findes i mælkeprotein produceret af svampe med en teknologi, der kaldes præcisionsfermentering. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Konsekvenserne af kunstig iltning af søer

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

- effektvurdering på Danmarks længst iltede søer: Hald Sø og Furesø. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Sofie Kamlarczyk1, Henrik Skovgaard2, Julia Groth1, Theis Kragh1 og Kasper

Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

Artikler fra Dansk KemiMedicinalkemi18. 02. 2026

Fluorid styrker tænders emalje ved at erstatte hydroxid i hydroxyapatit og sænke opløseligheden. Strontium styrker også tænders emalje, selv om strontium-analogen til Ca5(OH)(PO4)3 er mere opløselig. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer

Per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS)

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

– et problem i hele Kongeriget Danmark Seneste års monitering viser, at miljøet og mennesker i Danmark, Færøerne og Grønland kan være kritisk belastet af per- og polyfluorerede alkylstoffer (de såkaldte PFAS). I Danmark har brugen af PFAS – i særligt industrien, landbruget og brandøvelser – været

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Find det perfekte opsamlingskar på et øjeblik

  • MD Scientific

    PuriFlash oprensningssystem

  • Holm & Halby

    WorkShop: Fryserrobotter

  • DENIOS ApS

    Lithiumbatterier: Sådan sikrer du din virksomhed

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Energiomkostninger reduceret med 50% via et centraliseret vakuumsystem

  • Kem-En-Tec Nordic

    Nyt produkt – Streptavidin

  • DENIOS ApS

    Sådan fejrer vi valentinsdag hos DENIOS

  • Holm & Halby

    Holm & Halby klar med seminarprogram for foråret 2026

  • Holm & Halby

    TÜV-certificering styrker dokumenteret kvalitet hos Holm & Halby

  • Holm & Halby

    Workshop sætter fokus på Green Chemistry i sporstofanalysen

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

    25.02.2026

  • ISO 13391 og ISO 25078

    18.02.2026

  • Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

    18.02.2026

  • CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

    18.02.2026

  • Supporting chemical thermodynamics:

    18.02.2026

  • To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

    18.02.2026

  • Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

    18.02.2026

  • Konsekvenserne af kunstig iltning af søer

    18.02.2026

  • Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

    18.02.2026

  • Per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS)

    18.02.2026

  • Grønlandske miner og metaller  

    10.02.2026

  • 2026-udgaven af Torkil Holm Prisen måtte deles af to markante forskningsprofiler

    03.02.2026

  • Italienskfødt, dansk-bosat forsker modtager årslegat for at sætte molekyler på menuen

    27.01.2026

  • To år med enhedspatentet og Enhedspatentdomstolen

    26.01.2026

  • Materialer til konstruktion af små modulære atomreaktorer med smeltet fluorid-salt

    20.01.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik