• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Artikler fra Dansk KemiLovgivning og patenter22. 02. 2022 | Heidi Thode

Parfume i rengøringsmidler og kosmetiske produkter

Artikler fra Dansk KemiLovgivning og patenter22. 02. 2022 By Heidi Thode

Parfumestoffer har de seneste fem år været i vælten på grund af hudallergene effekter, og Miljøstyrelsen gennemførte en screening af 42 udvalgte, hudsensibiliserende parfumestoffer. Det har stor betydning for både producenter, importører, distributører samt brugere af produkter med parfume.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 22 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.

Læs originalartiklen her

Af Peter Waksman, cand.scient., miljøkemi (Økotoksikologi og Analytisk kemi), Altox A/S

I dag er der for rengøringsmidler og kosmetik en deklareringspligt af 26 hudsensibiliserende parfumestoffer, hvis koncentrationen af disse er over 0,01% (0,001% i kosmetiske produkter som skal blive på huden). Dette krav kommer fra detergentforordningen (648/2004). Desuden skal man være opmærksom på klassificeringen i henhold til CLP-forordningen (1272/2008) af disse stoffer i produktet, fordi de, på grund af ovennævnte undersøgelse, i disse dage opdateres og kan medføre, at produkterne bliver enten ulovlige eller svære at sælge. Man skal også være opmærksom på yderligere krav for allergene parfumestoffer i opdateringen til legetøjsdirektivet, som nu inkluderer 66 hudallergene parfumestoffer.
Endelig gælder Reach-forordningen (1907/2006) også for rengøringsmidler (og kemikalier generelt), hvor der kan forekomme begrænsninger eller forbud af stoffer eller stofgrupper. Se faktaboks 1 for liste over de 26 deklareringspligtige parfumestoffer.

Screening fører til klassificering
I Miljøstyrelsens føromtalte screening af hudsensibiliserende stoffer undersøgte man relevante data fra både dyreforsøg og resultater for mennesker i forbindelse med for eksempel diagnostiske test og erfaringer fra allergiklinikker, arbejdsmiljø mv. Screeningen blev gennemført for at vurdere, om nogle af stofferne burde klassificeres som hudsensibiliserende i kategori 1A, som er den skrappeste klassificeringskategori. I samme moment vurderes andre effekter, herunder CMR (carcinogent, mutagent eller reproduktionsskadende) effekter af stofferne også, ligesom industrien også fremkommer med data under Reach-registreringen til støtte for klassificering af disse effekter.
På baggrund af den indledende screening blev det besluttet at foretage en nærmere vurdering af 11 af parfumestofferne. Disse stoffer er alle vurderet som humane allergener af den europæiske videnskabelige komité for forbrugerprodukter (SCCS).
For 10 af de 11 stoffer blev det vurderet, at de tilgængelige data var tilstrækkelige til at klassificere stofferne som hudsensibiliserende i kategori 1A i henhold til CLP-forordningens klassificeringskriterier for stærkt allergifremkaldende stoffer. Resultaterne af screeningsstudiet blev publiceret i marts 2016 som miljøprojekt nr. 1840.
Miljøstyrelsen har på denne baggrund igangsat udarbejdelsen af klassificeringsforslag for tre parfumestoffer (citral, geraniol og cinnamaldehyd) som stærkt allergifremkaldende. Andre lande har fremsat forslag også, så stofferne bliver omklassificeret i en lind strøm.

Mulige konsekvenser ved omklassificeringen
Rengøringsmidler og kosmetik reguleres forskelligt med hensyn til parfumestofferne. Et eksempel er HICC (CAS: 31906-04-4), som tidligt i processen blev vurderet for farligt (allergent) og blev derfor forbudt i alle kosmetiske produkter. I rengøringsmidler regulerer detergentforordningen (648/2004) og CLP (1272/2008) og en strengere klassificering af HICC fører blot til en strengere faremærkning af produktet, men ikke et forbud, medmindre det forårsager, at rengøringsproduktet bliver CMR, hvorved det ikke må sælges til private forbrugere på grund af Reach-lovgivningens bilag XVII, hvor der er en begrænsning; at man ikke må sælge CMR til private brugere.
Et eksempel på det er stoffet Lilial (CAS: 80-54-6), som senest per 1. marts 2022 er klassificeret som reproduktionsskadende kategori 1B, og dermed skal der blot 0,3% af parfumestoffet til, før produktet/blandingen også bliver reproduktionsskadende 1B og dermed ulovligt at sælge til private brugere på grund af Reach-forordningens begrænsninger. Lilial er stadig en af de 26 allergener og skal derfor stadig fra 0,01% deklareres som værende i rengøringsmidlet. I kosmetiske produkter er det automatisk blevet forbudt på grund af status som CMR-stof. For at opsummere konsekvenserne:

• I rengøringsmidler vil Lilial over 0,01% skulle deklareres på etiketten under vaske- og rengøringsmiddeldeklarationen.
• I rengøringsmidler vil Lilial over 0,3% gøre produktet ulovligt at sælge til private brugere.
• I kosmetiske produkter er Lilial forbudt, så det må ikke indgå i de parfumer, som tilsættes produktet, uanset hvilken koncentrationen det forekommer i.

Parfumestofferne kan også ”blot” ændre klassificering, så de bliver hudsensibiliserende kategori 1A og dermed ændres grænsen for, hvornår de fører til mærkning på etiketten. Citral (CAS: 5392-40-5) er et eksempel på en sådan ændring og vil betyde, at man skal faremærke på grund af citral med den supplerende faremærkningssætning EUH208 fra 0,01% og mærkning med faresymbol, signalord, H317 samt P-sætninger fra 0,1%.
Endelig kan parfumestoffer blive optaget med en ”skæv” grænse for hudsensibilisering (specifik koncentrationsgrænse) og cinnamaldehyd (CAS: 104-55-2) er et eksempel på det. Den bliver sandsynligvis optaget med grænsen 0,02% og dermed vil ovennævnte for cinnamaldehyd være følgende:

EUH208: 0,002% < C < 0,02%
GHS07:H317 ADVARSEL: C > 0,02%

Og flere vil følge i fremtiden – så hold øje med opdateringerne.

E-mail:
Peter Waksman: pw@altox.dk

Referencer

https://mst.dk/kemi/kemikalier/saerligt-for-borgere-om-kemikalier/tema-gravid/minileksikon-kend-kemien/liste-med-deklarationspligtige-parfumestoffer/

BOKS:
Faktaboks 1:
De 26 parfumestoffer klassificeret som deklareringspligtige:

Amyl cinnamal
Benzyl alcohol
Cinnamyl alcohol
Citral
Eugenol
Hydroxycitronellal
Isoeugenol
Amylcinnamyl alcohol
Benzyl salicylate
Cinnamal
Coumarin
Geraniol
Hydroxyisohexyl 3-Cyclohexene Carboxaldehyde
Anise alcohol
Benzyl cinnamate
Farnesol
Butylphenyl Methylpropional
Linalool
Benzyl benzoate
Citronellol
Hexyl cinnamal
Limonene
Methyl 2-Octynoate
Alpha-Isomethyl Ionone
Evernia Prunastri Extract (Oak moss)
Evernia Furfuracea Extract (Treemoss)

BOKS:
Faktaboks 2:
De 10 stoffer miljøprojektet vurderer som hudsensibiliserende i kategori 1A i henhold til CLP-forordningens klassificeringskriterier for stærkt allergifremkaldende stoffer:

Citral, CAS: 5392-40-5
Cinnamaldehyde, CAS: 104-55-2
Cinnamyl alcohol, CAS: 104-54-1
Coumarin, CAS: 91-64-5
Eugenol, CAS: 97-53-0
Farnesol, CAS: 4602-84-0
Geraniol, CAS: 106-24-1
7-Hydroxycitronellal, CAS: 107-75-5
Methyl oct-2-ynoate, CAS: 111-12-6
Evernia prunastri, ext., CAS: 90028-68-5

Skrevet i: Artikler fra Dansk Kemi, Lovgivning og patenter

Seneste nyt fra redaktionen

Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk

Arbejdsmiljø/IndeklimaArtikler fra Dansk Kemi03. 06. 2026

Biomonitorering har ført til konkrete ændringer i røgdykkeruddannelsen og reduceret eksponering for tjærestoffer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Maria Helena Guerra Andersen¹,

GC-analyse af ”håbløse” matricer

Artikler fra Dansk Kemi03. 06. 2026

Prøveforberedelse ”all-in-one”. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Jens Glastrup, MSCi ApS For nogle år siden var jeg på besøg på Ravmuseet i Thyborøn, som drives af Bjarne

Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi03. 06. 2026

Villumlegat til forsker Milena Corredig sætter fokus på struktur og funktionalitet i bæredygtige fødevarer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kimie Kongsøre, Institut for

Hvor kommer kalken fra?

Artikler fra Dansk Kemi03. 06. 2026

Fra kølige underjordiske gange i Mønsted til molerklinter på Fur: Danmarks hvide mineral er et aftryk af et urgammelt hav og en nøgle til at forstå, hvorfor Danmark har hårdt vand. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger

Størrelse betyder noget

Analytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi03. 06. 2026

Hvad præcise størrelsesmålinger af proteiner kan fortælle os om deres foldning, binding og hvordan de samles. Fra Einsteins diffusionslov og Taylor-dispersion til moderne kapillærmetoder er proteinstørrelse blevet et overraskende stærkt mål for binding, aggregering og selvsamling. Artiklen har

Mælkens caseiner er uden indre orden – men hvad gør calcium?

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi03. 06. 2026

Når calcium bindes til caseiner for biologisk transport, øges entropien, og orden mindskes tilsyneladende. Dissociation af calcium fra casein har endda negativ aktiveringsenergi. Ikke-ligevægtstermodynamik forklarer disse usædvanlige effekter af temperatur på orden og uorden under

Fra fedtsyreprofil til fedtsyrekoncentration

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi03. 06. 2026

Semikvantitativ bestemmelse af fedtsyrer i fødevarer med intern standard og GC-MS. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Daniel Halling Breiner, seniorspecialist, og Gudrun M.

Moderne forskning kræver stammekonstruktion i high-throughput

Artikler fra Dansk KemiBioteknologi03. 06. 2026

Krydsning sætter endnu engang gær i førersædet som forsøgsorganisme. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Uffe Hasbro Mortensen (professor), Thomas Strucko (post doc), Morten

Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

Artikler fra Dansk KemiTop01. 06. 2026

Kombinationen af polycykliske aromatiske kulbrinter og den organiske svovlforbindelse tetrathiafulvalen giver nye multi-redox systemer. De har potentiel anvendelse inden for materialekemien som elektrisk ledende materialer, elektrokrome materialer eller som komponenter i batterier. Artiklen har

Ozon i den arktiske troposfære

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø21. 05. 2026

Ozon (O3) i atmosfæren er en vigtig klimagas – desuden er den giftig for dyr og mennesker samt skadelig for planter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Henrik Skov, Claus

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • MD Scientific

    Opnå højere opløsning og hurtigere SEC ved FPLC-proteinoprensning med TSKgel G#000SW

  • Holm & Halby

    Laboratorieverdenen samles til VidensDag’26

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vacuum Solutions introducerer den intelligente MINK MV 0360 A ECOTORQUE klovakuumpumpe

  • Kem-En-Tec Nordic

    Sikker gelfarvning på kun 15 minutter?

  • Drifton

    Innovalloy 4000 – kemikalieresistent pumpeslange til krævende kemiske applikationer

  • Busch Vakuumteknik A/S

    ARGOS gør fabriksdriften smartere med data og forudsigelig vedligeholdelse

  • Holm & Halby

    CCA – Teknisk gennemgang af cleanroom-praksis sætter fokus på reel contamination control

  • LABDAYS – Fagmesse for Laboratorieteknik

    LabDays i KB Hallen – Hurtigt udsolgt

  • MD Scientific

    1 L kromatografikolonner i processkala, præpakket med TOYOPEARL® Super A-resin

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Vakuumteknologi og dens kritiske rolle i sikker og effektiv genbrug af batterier

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk

    03.06.2026

  • GC-analyse af ”håbløse” matricer

    03.06.2026

  • Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

    03.06.2026

  • Hvor kommer kalken fra?

    03.06.2026

  • Størrelse betyder noget

    03.06.2026

  • Mælkens caseiner er uden indre orden – men hvad gør calcium?

    03.06.2026

  • Fra fedtsyreprofil til fedtsyrekoncentration

    03.06.2026

  • Moderne forskning kræver stammekonstruktion i high-throughput

    03.06.2026

  • Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

    01.06.2026

  • Ozon i den arktiske troposfære

    21.05.2026

  • Plastik i luften – havets usynlige bidrag

    11.05.2026

  • Supporting chemical thermodynamics

    04.05.2026

  • Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

    29.04.2026

  • Kemiens etik:

    22.04.2026

  • Physical Unclonable Functions

    22.04.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik