• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Artikler fra Dansk KemiLovgivning og patenter22. 02. 2022 | Heidi Thode

Parfume i rengøringsmidler og kosmetiske produkter

Artikler fra Dansk KemiLovgivning og patenter22. 02. 2022 By Heidi Thode

Parfumestoffer har de seneste fem år været i vælten på grund af hudallergene effekter, og Miljøstyrelsen gennemførte en screening af 42 udvalgte, hudsensibiliserende parfumestoffer. Det har stor betydning for både producenter, importører, distributører samt brugere af produkter med parfume.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 22 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.

Læs originalartiklen her

Af Peter Waksman, cand.scient., miljøkemi (Økotoksikologi og Analytisk kemi), Altox A/S

I dag er der for rengøringsmidler og kosmetik en deklareringspligt af 26 hudsensibiliserende parfumestoffer, hvis koncentrationen af disse er over 0,01% (0,001% i kosmetiske produkter som skal blive på huden). Dette krav kommer fra detergentforordningen (648/2004). Desuden skal man være opmærksom på klassificeringen i henhold til CLP-forordningen (1272/2008) af disse stoffer i produktet, fordi de, på grund af ovennævnte undersøgelse, i disse dage opdateres og kan medføre, at produkterne bliver enten ulovlige eller svære at sælge. Man skal også være opmærksom på yderligere krav for allergene parfumestoffer i opdateringen til legetøjsdirektivet, som nu inkluderer 66 hudallergene parfumestoffer.
Endelig gælder Reach-forordningen (1907/2006) også for rengøringsmidler (og kemikalier generelt), hvor der kan forekomme begrænsninger eller forbud af stoffer eller stofgrupper. Se faktaboks 1 for liste over de 26 deklareringspligtige parfumestoffer.

Screening fører til klassificering
I Miljøstyrelsens føromtalte screening af hudsensibiliserende stoffer undersøgte man relevante data fra både dyreforsøg og resultater for mennesker i forbindelse med for eksempel diagnostiske test og erfaringer fra allergiklinikker, arbejdsmiljø mv. Screeningen blev gennemført for at vurdere, om nogle af stofferne burde klassificeres som hudsensibiliserende i kategori 1A, som er den skrappeste klassificeringskategori. I samme moment vurderes andre effekter, herunder CMR (carcinogent, mutagent eller reproduktionsskadende) effekter af stofferne også, ligesom industrien også fremkommer med data under Reach-registreringen til støtte for klassificering af disse effekter.
På baggrund af den indledende screening blev det besluttet at foretage en nærmere vurdering af 11 af parfumestofferne. Disse stoffer er alle vurderet som humane allergener af den europæiske videnskabelige komité for forbrugerprodukter (SCCS).
For 10 af de 11 stoffer blev det vurderet, at de tilgængelige data var tilstrækkelige til at klassificere stofferne som hudsensibiliserende i kategori 1A i henhold til CLP-forordningens klassificeringskriterier for stærkt allergifremkaldende stoffer. Resultaterne af screeningsstudiet blev publiceret i marts 2016 som miljøprojekt nr. 1840.
Miljøstyrelsen har på denne baggrund igangsat udarbejdelsen af klassificeringsforslag for tre parfumestoffer (citral, geraniol og cinnamaldehyd) som stærkt allergifremkaldende. Andre lande har fremsat forslag også, så stofferne bliver omklassificeret i en lind strøm.

Mulige konsekvenser ved omklassificeringen
Rengøringsmidler og kosmetik reguleres forskelligt med hensyn til parfumestofferne. Et eksempel er HICC (CAS: 31906-04-4), som tidligt i processen blev vurderet for farligt (allergent) og blev derfor forbudt i alle kosmetiske produkter. I rengøringsmidler regulerer detergentforordningen (648/2004) og CLP (1272/2008) og en strengere klassificering af HICC fører blot til en strengere faremærkning af produktet, men ikke et forbud, medmindre det forårsager, at rengøringsproduktet bliver CMR, hvorved det ikke må sælges til private forbrugere på grund af Reach-lovgivningens bilag XVII, hvor der er en begrænsning; at man ikke må sælge CMR til private brugere.
Et eksempel på det er stoffet Lilial (CAS: 80-54-6), som senest per 1. marts 2022 er klassificeret som reproduktionsskadende kategori 1B, og dermed skal der blot 0,3% af parfumestoffet til, før produktet/blandingen også bliver reproduktionsskadende 1B og dermed ulovligt at sælge til private brugere på grund af Reach-forordningens begrænsninger. Lilial er stadig en af de 26 allergener og skal derfor stadig fra 0,01% deklareres som værende i rengøringsmidlet. I kosmetiske produkter er det automatisk blevet forbudt på grund af status som CMR-stof. For at opsummere konsekvenserne:

• I rengøringsmidler vil Lilial over 0,01% skulle deklareres på etiketten under vaske- og rengøringsmiddeldeklarationen.
• I rengøringsmidler vil Lilial over 0,3% gøre produktet ulovligt at sælge til private brugere.
• I kosmetiske produkter er Lilial forbudt, så det må ikke indgå i de parfumer, som tilsættes produktet, uanset hvilken koncentrationen det forekommer i.

Parfumestofferne kan også ”blot” ændre klassificering, så de bliver hudsensibiliserende kategori 1A og dermed ændres grænsen for, hvornår de fører til mærkning på etiketten. Citral (CAS: 5392-40-5) er et eksempel på en sådan ændring og vil betyde, at man skal faremærke på grund af citral med den supplerende faremærkningssætning EUH208 fra 0,01% og mærkning med faresymbol, signalord, H317 samt P-sætninger fra 0,1%.
Endelig kan parfumestoffer blive optaget med en ”skæv” grænse for hudsensibilisering (specifik koncentrationsgrænse) og cinnamaldehyd (CAS: 104-55-2) er et eksempel på det. Den bliver sandsynligvis optaget med grænsen 0,02% og dermed vil ovennævnte for cinnamaldehyd være følgende:

EUH208: 0,002% < C < 0,02%
GHS07:H317 ADVARSEL: C > 0,02%

Og flere vil følge i fremtiden – så hold øje med opdateringerne.

E-mail:
Peter Waksman: pw@altox.dk

Referencer

https://mst.dk/kemi/kemikalier/saerligt-for-borgere-om-kemikalier/tema-gravid/minileksikon-kend-kemien/liste-med-deklarationspligtige-parfumestoffer/

BOKS:
Faktaboks 1:
De 26 parfumestoffer klassificeret som deklareringspligtige:

Amyl cinnamal
Benzyl alcohol
Cinnamyl alcohol
Citral
Eugenol
Hydroxycitronellal
Isoeugenol
Amylcinnamyl alcohol
Benzyl salicylate
Cinnamal
Coumarin
Geraniol
Hydroxyisohexyl 3-Cyclohexene Carboxaldehyde
Anise alcohol
Benzyl cinnamate
Farnesol
Butylphenyl Methylpropional
Linalool
Benzyl benzoate
Citronellol
Hexyl cinnamal
Limonene
Methyl 2-Octynoate
Alpha-Isomethyl Ionone
Evernia Prunastri Extract (Oak moss)
Evernia Furfuracea Extract (Treemoss)

BOKS:
Faktaboks 2:
De 10 stoffer miljøprojektet vurderer som hudsensibiliserende i kategori 1A i henhold til CLP-forordningens klassificeringskriterier for stærkt allergifremkaldende stoffer:

Citral, CAS: 5392-40-5
Cinnamaldehyde, CAS: 104-55-2
Cinnamyl alcohol, CAS: 104-54-1
Coumarin, CAS: 91-64-5
Eugenol, CAS: 97-53-0
Farnesol, CAS: 4602-84-0
Geraniol, CAS: 106-24-1
7-Hydroxycitronellal, CAS: 107-75-5
Methyl oct-2-ynoate, CAS: 111-12-6
Evernia prunastri, ext., CAS: 90028-68-5

Skrevet i: Artikler fra Dansk Kemi, Lovgivning og patenter

Seneste nyt fra redaktionen

Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemiTop27. 08. 2026

Villumlegat til forsker Milena Corredig sætter fokus på struktur og funktionalitet i bæredygtige fødevarer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kimie Kongsøre, Institut for

Hvad bruger vi kalken til?

Artikler fra Dansk Kemi26. 08. 2026

Fra Aalborg Portlands hvide kridtgrave til de malede hvælv i Aarhus Domkirke: kalk er ikke kun geologi, men et materiale, der har båret dansk byggeri, industri, landbrug og kunsthistorie. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses herunder uden illustrationer, strukturer eller

Kontrolleret osmose

Artikler fra Dansk Kemi26. 08. 2026

En metode til måling af blandingsenergi i ikke-ideale opløsninger. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Dennis Wowern Nielsen1 og Claus Helix-Nielsen21 Uafhængig forsker 2

Spiseolier – de onde, de gode og den virkelig gode

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi26. 08. 2026

Der er fokus på ultraforarbejdet mad. Måske skyldes megen af den dårligdom, forarbejdning nu får skyld for, snarere en ubemærket ændring i vores indtag af umættede planteolier – især i de industrialiserede lande. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer,

Der er forskel på thioler og thioler

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi26. 08. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I den interessante artikel om polycykliske carbonhydrider i aprilnummeret af dette blad [1] omtaltes en femleddet ring med to svovlatomer under navnet

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

Artikler fra Dansk KemiBioteknologi26. 08. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

GC-analyse af ”håbløse” matricer

AktueltArtikler fra Dansk Kemi24. 08. 2026

Prøveforberedelse ”all-in-one”. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Jens Glastrup, MSCi ApS For nogle år siden var jeg på besøg på Ravmuseet i Thyborøn, som drives af Bjarne

Hvor kommer kalken fra?

AktueltArtikler fra Dansk Kemi17. 08. 2026

Fra kølige underjordiske gange i Mønsted til molerklinter på Fur: Danmarks hvide mineral er et aftryk af et urgammelt hav og en nøgle til at forstå, hvorfor Danmark har hårdt vand. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger

Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk

AktueltArbejdsmiljø/IndeklimaArtikler fra Dansk Kemi10. 08. 2026

Biomonitorering har ført til konkrete ændringer i røgdykkeruddannelsen og reduceret eksponering for tjærestoffer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Maria Helena Guerra Andersen¹,

Størrelse betyder noget

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi03. 08. 2026

Hvad præcise størrelsesmålinger af proteiner kan fortælle os om deres foldning, binding og hvordan de samles. Fra Einsteins diffusionslov og Taylor-dispersion til moderne kapillærmetoder er proteinstørrelse blevet et overraskende stærkt mål for binding, aggregering og selvsamling. Artiklen har

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Drifton

    Nye digitale sprøjtepumper til præcis væskedosering

  • Drifton

    Mød Drifton og DACOS på LabDays 2026

  • Holm & Halby

    NYHED: Haier centrifuger – Se dem på LabDays

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Mød hele Busch Group på AUTOMATIK 2026

  • MD Scientific

    Imponerende ydeevne med den nye puriFlash® XS 530

  • Kem-En-Tec Nordic

    Har du brug for 3D-billeder i nanoskala på under 2 minutter?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vakuumteknik debuterer på DALO Industry Days 2026

  • LABDAYS – Fagmesse for Laboratorieteknik

    LabDays is well worth attending

  • Busch Vakuumteknik A/S

    60 års ekspertise inden for lækagesøgning: Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions markerer en vigtig milepæl

  • DENIOS ApS

    Sidste chance: Vind et fodboldbord

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

    27.08.2026

  • Hvad bruger vi kalken til?

    26.08.2026

  • Kontrolleret osmose

    26.08.2026

  • Spiseolier – de onde, de gode og den virkelig gode

    26.08.2026

  • Der er forskel på thioler og thioler

    26.08.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    26.08.2026

  • GC-analyse af ”håbløse” matricer

    24.08.2026

  • Hvor kommer kalken fra?

    17.08.2026

  • Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk

    10.08.2026

  • Størrelse betyder noget

    03.08.2026

  • Mælkens caseiner er uden indre orden – men hvad gør calcium?

    22.06.2026

  • Fra fedtsyreprofil til fedtsyrekoncentration

    15.06.2026

  • Moderne forskning kræver stammekonstruktion i high-throughput

    09.06.2026

  • Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

    01.06.2026

  • Ozon i den arktiske troposfære

    21.05.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}