• Facebook
  • Instagram
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Link til Klimateknologi

AktueltKlima og miljø02. 10. 2023 | heidit

PFAS i byggeriet – en mulig kilde til miljøforurening

AktueltKlima og miljø02. 10. 2023 By heidit

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2023 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.

Læs originalartiklen her

Af Jane Vaagelund Eriksen, Medico Kemiske Laboratorium ApS

Forekomsten af PFAS i miljøet er blevet stærkt belyst i medierne i løbet af de sidste år. Der har, med god grund, været stort fokus på brandskolerne som kilde til den massive forurening i områderne omkring disse. Den danske regering har valgt at sætte grænseværdier for drikkevand[1], der ligger noget under de EU-regulerede grænseværdier for drikkevand [2]. Faktisk er grænseværdierne sat så lavt, at det stiller næsten urimeligt store krav til detektionsgrænser hos de laboratorier, der skal kunne levere disse analyser.
Der er ligeledes angivet vejledende grænseværdier for PFAS i jord [3], hvilket naturligvis er i god tråd med et ønske om at minimere yderligere forurening af vores vand. Spørgsmålet er, om det er nok at have fokus på de oplagte kilder til forurening (brandskoler og relevante industrigrunde). PFAS har været brugt i rigtig mange industrier igennem de sidste mange årtier, så måske der er behov for flere indsatsområder for at begrænse udledningen til miljøet.

Udbredt anvendelse af PFAS
Betegnelsen ”PFAS” dækker over en stor gruppe af stoffer (over 12.000), hvoraf en del er polymerer, der betegnes som stabile og ikke-optagelige i biologiske systemer. De PFAS-forbindelser, der typisk er i fokus i vand og jord, er de perfluorerede carboxylsyrer (for eksempel PFOA) og sulfonsyrer (for eksempel PFOS) (figur 1). Både PFOA og PFOS har været anvendt i en række produkter, men der har også været anvendt en stor gruppe af relaterede forbindelser (for eksempel poly-fluorerede forbindelser), der i biologiske systemer kan omdannes til de stabile perfluorerede carboxylsyrer eller sulfonsyrer. Både PFOS og PFOA tilhører gruppen af C8-forbindelser, hvilket betyder, at de indeholder otte kulstofatomer.
Anvendelsen af PFOS har været reguleret på EU-niveau siden 2009, mens regulering af PFOA, C6 og C9-C21 forbindelser først er blevet reguleret senere. Selvom man fra blandt andet dansk side er gået forrest med et forslag om et bredt forbud mod anvendelsen af PFAS i EU, er det fortsat tilladt at markedsføre produkter med de kortere PFAS-forbindelser. Disse kortere PFAS-forbindelser er blandt de forbindelser, der overvåges for i vand og jord.
Miljøstyrelsen har i en kortlægning i 2016 [4] identificeret en række brancher, der har indberettet anvendelse af udvalgte PFAS-forbindelser. Her fremgår det, at PFAS har været meget bredt anvendt på grund af deres overfladeaktive egenskaber. For eksempel nævnes anvendelse i malinger og som imprægnering af blandt andet tæpper. Derudover nævnes også fyldpladser for byggeaffald som en mulig kilde til forurening.

Stor kontrol med skibsmaterialer
Skibe, der sejler i EU-farvand, skal have et såkaldt IHM-certifikat, der indeholder informationer om miljøfarlige stoffer i materialerne på skibet, til brug i forbindelse med ophugning. Dette certifikat skal blandt andet indeholde informationer om forekomsten af PFOS. Mange af de skibsmaterialer, der er relevante for PFOS-analyse, er materialer, der også findes i bygninger. Efter at have lavet et stort antal analyser af skibsprøver for PFOS, kan man som laboratorie undres over, at der ikke er krav om de samme analyser på byggeaffald. Om et materiale kommer fra skibe eller bygninger, må anses som at være underordnet i forhold til affaldshåndteringen.

Byggeaffald indeholder målbart PFAS
Hos Medico Kemiske Laboratorium analyserer vi jævnligt nye produkter for indhold af regulerede stoffer, herunder blandt andet for en række af de produktregulerede PFAS-forbindelser, samt for de PFAS-forbindelser, der er fastsat grænseværdier for i vand og jord. Derudover analyserer vi dagligt et betydeligt antal prøver af byggeaffald for de klassiske miljø- og sundhedsskadelige stoffer, der kan findes i bygningsmaterialer (for eksempel asbest, PCB og tungmetaller).
For at blive klogere på, om der er grund til bekymring i forhold til PFAS-udledning fra byggeaffald, fandt vi det relevant at undersøge, om der overhovedet kan påvises PFAS i de almindelige prøver af byggeaffald. På den baggrund blev der udvalgt 50 mere eller mindre tilfældige prøver fra prøvearkivet og disse blev senere suppleret med 50 prøver udtaget fra en genbrugsplads, således at en bredere palette af bygningsmaterialer blev inkluderet i undersøgelsen. De 100 prøver blev analyseret for de 22 vand/jord regulerede PFAS-forbindelser, samt syv udvalgte C8- relaterede forbindelser, der menes at kunne omdannes til enten PFOS eller PFOA (tabel 1).
Resultaterne viste, at en tredjedel af de analyserede prøver havde målbart indhold af en eller flere PFAS-forbindelser. PFAS blev påvist i prøver af malinger, tapeter, gulvtæpper, linoleum og gipspap. De fundne koncentrationer lå i intervallet 0,001 mg/kg til 1 mg/kg. Der blev fundet en række PFAS-forbindelser i flere af prøverne, mens enkelte prøver kun indeholdt en enkelt PFAS-forbindelse. Af de PFAS-forbindelser der blev påvist, var særligt det PFOA relaterede stof 8:2-diPAP bemærkelsesværdigt. Denne forbindelse blev påvist i relativt høje koncentrationer i linoleum (2 mg/kg) og i malinger (7 og 9 mg/kg), og i lavere koncentrationer i gipspap uden maling (0,1 mg/kg). Stoffet menes at kunne omdannes til PFOA i biologiske systemer [5], hvorfor det er af særlig interesse. Derudover blev der påvist forskellige carboxylsyrer (herunder PFOA), samt PFOS og PFOS-derivater (EtFOSE, EtFOSE, MeFOSE og MeFOSA).

Der savnes grænseværdier for byggeaffald
Der findes for nuværende ikke anvendelige grænseværdier for PFAS i byggeaffald, men der findes i POP-forordningen [6] grænseværdier for, hvornår enkelte PFAS-forbindelser skal betragtes som farligt affald. Disse grænseværdier er dog meget høje sammenholdt med de grænseværdier, der er fastsat for nye produkter (EU), samt for jord og vand (DK). Historisk set er det ofte grænseværdierne for jord, der videreføres til anvendelse for klassificering af byggeaffald.
De fundne resultater er derfor holdt op imod de vejledende grænseværdier for jord. Grænseværdierne for jord er, ligesom grænseværdierne for vand, fastsat for henholdsvis 4 og 22 PFAS-forbindelser. Der anvendes en PFAS 4 grænseværdi på 0,01 mg/kg og en PFAS 22 grænseværdi på 0,4 mg/kg. Flere af prøverne falder over PFAS 4 grænseværdien. Hvis de syv udvalgte C8-forbindelser (der ikke er omfattet af grænseværdierne for jord) ydermere blev lagt til summen, ville endnu flere prøver ligge over grænseværdien. I figur 2 ses udvalgte prøveresultater holdt op imod PFAS 4 grænseværdien.

Der er stadig plads til mere viden
De fremkomne resultater indikerer, at byggeaffald kan være en kilde til PFAS-forurening. Der er dog fortsat plads til mere viden omring, hvilke materialer der bør undersøges og for hvilke specifikke PFAS-forbindelser. Da gruppen af PFAS-forbindelser er så stor, som den er, vil det være umuligt at identificere og kvantificere alle eventuelle PFAS-forbindelser. Der er flere mulige tilgange til, hvorledes der kan analyseres rutinemæssigt på byggeaffald, men der savnes stillingtagen fra myndighedernes side i forhold til, om analyser på byggeaffald skønnes nødvendige.

E-mail:
Jane Vaagelund Eriksen: jve@medico.dk

Referencer
1. Drikkevandsbekendtgørelsen, BEK nr. 504 af 14/05/2023.
2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand.
3. Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord, Miljø- og fødevareministeriet, 2021.
4. Kortlægning af brancher, der anvender PFAS, Miljøprojekt nr. 1905 nov. 2016, Miljø- og fødevareministeriet, 2016.
5. Bizkarguenaga, E., Zabaleta. I., Prieto, A., Fernández, L.A. og Zuloaga, O. Uptake of 8:2 perfluoroalkyl phosphate diester and its degradation products by carrot and lettuce from compost-amended soil. Chemosphere, Volume 152, 2016, side 309-317.
6. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte.

BOKS:
Medico Kemiske Laboratorium er et mindre laboratorie, der er specialiseret inden for analyser af bygningsaffald. Laboratoriet udfører årligt cirka 60.000 analyser for søstervirksomheden Dansk Miljøanalyse.
Derudover udfører laboratoriet regelmæssigt analyser af nye produkter, for eksempel i forbindelse med kontrolkampagner af forbrugerprodukter. Laboratoriets analyseudbud omfatter en række miljø- og sundhedsskadelige stoffer, og der udvides løbende med nye analyser for at kunne efterkomme kundernes behov.

Skrevet i: Aktuelt, Klima og miljø

Seneste nyt fra redaktionen

EU-rapport kigger nærmere på PVC

BranchenytKlima og miljø05. 12. 2023

Det Europæiske Kemikalieagenturs (ECHA) har offentliggjort en undersøgelse om PVC og de tilsætningsstoffer, der er forbundet med plasten. Med rapporten i hånden har mere end 60 miljø-ngo'er opfordret Europa-Kommissionen til at udfase PVC inden 2030. Og det skal gælde produktionen, anvendelsen og

Årets bedste kemilærer trækker på sin egen viden som både ordblind og talentfuld elev

AktueltBranchenyt01. 12. 2023

Lektor Nicolai Bogø Stabell, der er kemilærer på H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby, er blevet tildelt H.C. Ørsted Medaljen i bronze for fremragende formidling af naturvidenskab af Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU). Baggrunden for at tildele ham medaljen er ikke bare, at han helt

Sikkerheden af ens netværk bør skærpes – den digitale afpresning er steget voldsomt

Branchenyt01. 12. 2023

Det vil være en god idé af sikre sig på den digitale front. Mens virksomheder indenfor cybersikkerhed generelt kunne berette om en nedgang i den digitale afpresning i 2022, trods Ruslands invasion af Ukraine, er der kommet nye boller på suppen. Ifølge en ny rapport fra Orange Cyberdefense, er

Forskere indenfor PFAS-oprensning får hjælp af AI til at udvikle ny rensningsteknologi

BranchenytTop30. 11. 2023

Store dele af verden plages af de såkaldte evighedskemikalier, PFAS. Nu skal en gruppe af de dygtigste forskere indenfor PFAS-oprensning, udvikle og super-optimere en ny form for rensningsteknologi til spildevand og drikkevand. Med de gør det ikke alene. Den vil blive udvikle ved hjælp af kunstig

Professor Hans Ramløv hædret – er udnævnt som Ridder af Dannebrogordenen

AktueltBranchenyt30. 11. 2023

Professor Hans Ramløv fra Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitetscenter er blevet hædret med Ridderkorset. I begrundelsen for, at Hans Ramløv skal modtage Ridderkorset, bliver der blandt andet lagt vægt på, at han i mange år intenst har søgt efter forklaringen på, at nogle

Lidt om ananas, salvie og æbler

Fødevarekemi28. 11. 2023

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2023 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Læs originalartiklen her Ananas er den ene af kun to kendte arter i ananasslægten. Den anden art danner en lignende frugt, som ikke er af samme kvalitet som ananas og derfor

Skoven kan rumme op imod 30 procent af al vores CO2 – men det kræver omtanke

AktueltEnergi28. 11. 2023

Verdens skove kan rumme op 226 mia. tons CO2. Det er 30 procent af al den CO2, der er udledt siden den industrielle æra begyndte. Det er 200 forskere på tværs af verden, der med vidt forskellige målemetoder er kommet frem til det tal, og som er blevet til et studie, der er udgivet i

Kaffesmagen påvirkes også af vandet – og til næste år lanceres specialdesignet kaffevand

AktueltFødevarekemi24. 11. 2023

Danskere er blandt de mest kaffedrikkende nationer i verden, og de fleste sætter pris på en god kop kaffe. Og nu kan smagen blive endnu bedre, for mens det er oplagt, at kaffebønnerne og brygningen påvirker smagen, er det ikke helt så oplagt for mange, at vandet også har en indflydelse. Men vand

Myten om blæreceller på quinoa-planten er løst efter 127 år – og den kan få betydning for os alle

BiokemiKlima og miljøTop23. 11. 2023

I 127 år man troet, at nogle små blæreceller på quinoa-plantens overflade, beskyttede den mod tørke og salt. Som en slags vanddepoter. Det virkede jo oplagt, men sandheden om de små celler, der nærmest ligner vandballoner, er en helt anden. En afsløring, der ikke bare prikker hul i myten, men kan

Hunstrudsen evner at holde hovedet koldt – og dermed påvirke æg-lægningen

Klima og miljø23. 11. 2023

Strudsen er ikke bare verdens største fugleart - den har heller ikke fjer på hals og hovedet til at beskytte mod temperaturændringer. Klimaforandringer kommer til at påvirke de store fugle, men en manglende beskyttelse mod temperaturvariationer kunne påvirke forplantningsevnen hos dem, når

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Mikrolab Aarhus A/S

    Juletilbud: -15% på udvalgte Laboport vakuumpumper

  • Mikrolab Aarhus A/S

    Adventstilbud – Velkendte & robuste rysteinkubatorer

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch vakuumløsninger bygger ny produktionsfabrik i Kina

  • DENIOS ApS

    Afholder kulden dig fra at opbevare dine gasflasker udendørs om vinteren?

  • Dansk Laborant-Forening/HK

    Historisk lav ledighed i laborantfaget

  • DENIOS ApS

    Dét kan afholde din nødbruser fra at virke i vintermånederne

  • Mikrolab Aarhus A/S

    Skal du være med i det nye forum for Opentrons brugere?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch præsenterer nye vakuumteknologiske løsninger på Ajour 2023

  • Vention Aps.

    Sporgasmåling af stinkskabe

  • MD Scientific

    Osmometre til ethvert behov

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • EU-rapport kigger nærmere på PVC

    05.12.2023

  • Årets bedste kemilærer trækker på sin egen viden som både ordblind og talentfuld elev

    01.12.2023

  • Sikkerheden af ens netværk bør skærpes – den digitale afpresning er steget voldsomt

    01.12.2023

  • Forskere indenfor PFAS-oprensning får hjælp af AI til at udvikle ny rensningsteknologi

    30.11.2023

  • Professor Hans Ramløv hædret – er udnævnt som Ridder af Dannebrogordenen

    30.11.2023

  • Lidt om ananas, salvie og æbler

    28.11.2023

  • Skoven kan rumme op imod 30 procent af al vores CO2 – men det kræver omtanke

    28.11.2023

  • Kaffesmagen påvirkes også af vandet – og til næste år lanceres specialdesignet kaffevand

    24.11.2023

  • Myten om blæreceller på quinoa-planten er løst efter 127 år – og den kan få betydning for os alle

    23.11.2023

  • Hunstrudsen evner at holde hovedet koldt – og dermed påvirke æg-lægningen

    23.11.2023

  • Disse 12 teknologi-områder er kritiske for den danske fremtid

    23.11.2023

  • Rige lande skal spytte mere i klimakassen – ellers ender temperaturen langt over Paris-målet

    23.11.2023

  • Spot på faseovergange i grevefedt med fast-stof NMR

    22.11.2023

  • Slangegift og skjoldlus skal vække unges interesse for naturvidenskab

    22.11.2023

  • Biomanufacturing – erhvervskandidat i kemi- og bioteknik undervist i Kalundborg

    22.11.2023

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik