Plastlegetøj til børn indeholder måske langt flere skadelige kemikalier end tidligere antaget. Ny forskning fra bl.a. DTU peger på, at der kan være op til 100 stoffer, der er sundhedsskadelig.
Resultatet kan på sigt føre til en skærpelse af de nuværende internationale regler.
Forordninger og mærkningsordninger er forskellige på tværs af regioner og lande, og der er ingen internationale aftaler om, hvilke stoffer der ikke må anvendes i legetøj. I de forskellige forordninger og internationale lister over ”problematiske kemikalier” i legetøj fokuseres der ofte på visse stofgrupper med kendte skadelige egenskaber, såsom ftalater, men der tages ikke højde for alle de mange andre kemikalier, der findes i plastlegetøj.
Ud af 419 kemikalier fundet i hård plast, blød plast og skumplast, der bruges i børnelegetøj, har vi identificeret 126 stoffer, herunder 31 blødgørere, 18 flammehæmmere og 8 duftstoffer, der er potentielt sundhedsskadelige for børn og kan medføre cancer eller andre sygdomme, forklarer, Peter Fantke, professor ved DTU Management og leder af undersøgelsen.
Legetøjsproducenter oplyser normalt ikke om kemikalieindholdet i legetøjet. Derfor har forskerne indsamlet og undersøgt oplysninger om kemikalieindholdet i de materialer der anvendes i legetøj baseret på kemiske testdata for specifikt legetøj, som er blevet rapporteret i 25 forskellige fagfællebedømte undersøgelser.
Forskerne fandt ud af, at børn i vestlige lande i gennemsnit har omkring 18 kg plastlegetøj, hvilket understreger, hvor store mængder plast børn er omgivet af hver dag.
De kemikalier, som ifølge forskernes vurdering kan være sundhedsskadelige for børn, omfatter for eksempel almindeligt kendte ftalater og bromholdige flammehæmmere, men også de to blødgørere butyrat-TXIB og citrat-ATBC, som er introduceret som alternativer til nogle af de problematiske ftalater.
Disse alternativer viste indikationer på et højt risikopotentiale for at forårsage andre sygdomme end cancer hos de eksponerede børn og bør vurderes yderligere for at undgå ’beklagelige substitutioner’, hvor et skadeligt kemikalie erstattes med et lige så skadeligt alternativ. Samlet set er der ved blød plast højere eksponering for visse skadelige kemikalier, og eksponeringen af børn sker især gennem indånding, fordi børn potentielt indånder kemikalier fra alt legetøj i rummet, mens de normalt kun rører et stykke legetøj ad gangen, forklarer Peter Fantke.
Der findes mange lister med informationer om problematiske kemikalier på tværs af produkt- og materialeapplikationer. Det, der mangler, er oplysninger om, på hvilke niveauer brugen af kemikalier i de forskellige applikationer ville være sikker og bæredygtig. Her introducerer forskerne en ny målemetode til benchmarking af indholdet af kemikalier i legetøjsmaterialer baseret på eksponering og risiko.
Da man kan finde de samme kemikalier i forskellige koncentrationer på tværs af legetøjsmaterialer, har vi estimeret det ’maksimalt acceptable kemikalieindhold’ for alle de stoffer, der er fundet i plastlegetøj. På basis af disse oplysninger kan beslutningstagerne udvikle benchmarks for forskellige kemikalier i forskellige produkter, og legetøjsvirksomheder kan desuden vurdere mængden af kemikalier, der anvendes til en bestemt funktion, i forhold til disse benchmarks, siger Peter Fantke.
Kilde: DTU
