Vulkanen Popocatépetl i Mexico truer over 40 millioner mennesker med udslettelse og sender dagligt enorme mængder giftige luftarter ud i atmosfæren.
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2006. Teksten kan desuden læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.
Af Carsten Christophersen,
Mere end 40 millioner mexicanere er nervøse for at Popocatépetl, i daglig tale kaldet Popo, vil eksplodere og sende en skoldhed bølge af aske og sten, en såkaldt pyroklastisk lavine, over dem. Pyroklastiske laviner kan være mange hundrede grader varme og bevæge sig med hastigheder på 200 km i timen, så truslen er reel.
På nahuatl, aztekernes sprog, betyder Popocatépetl det rygende bjerg. Det begyndte at ryge i 1363 og har, afbrudt af større eller mindre udbrud, fortsat indtil vore dage. Det ligger 55 km øst for Mexico By med omkring 25 millioner indbyggere og 45 km vest for millionbyen Puebla.
Popocatépetl sover aldrig
Popo hører til stratovulkanernes familie. Det er vulkaner, der er opbygget af vekslende lag af pyroklastisk materiale og tyktflydende lava, der hurtigt størkner. Stratovulkaner er derfor høje kegleformede bjerge. De har en uhyggelig tendens til før eller siden at frembringe eksplosive udbrud.
Popo er for tiden med sine 5.465 m den næsthøjeste vulkan og den højeste aktive på den nordlige halvkugle. Den har ulmet gennem hele den historiske tid, og aztekerne fortæller om udbrud siden omkring år 1350. Den 29. januar 2001 rullede en pyroklastisk lavine 8 km ned ad bjerget og smeltede sne og is på sin vej. Den har haft mindre udbrud så sent som 2005. Fra kraterranden kan man se ned i det ovale (600 x 400 m) krater med lodrette vægge. Det er dog ikke tilrådeligt, da vulkanen har gult advarselslys i den internationale klassifikation, og der er en stående advarsel mod at komme nærmere end 7 km fra randen. Fem bjergbestigere så den 30. april 1996 bort fra denne advarsel. De døde alle under bestigningen. På kraterbunden rejser sig en 35 m høj vulkankegle dannet af slagger. Det er dog ikke fra den, men fra revner og sprækker i store dele af krateret at luftarter presses ud. Slaggekrateret har forbindelse til selve magmakammeret, men der sidder en massiv prop af størknet lava i gangen. Det er en perfekt konstruktion for et fremtidigt massivt eksplosivt udbrud.
Pyroklastiske laviner
Pompeii og Herculanum blev dækket af pyroklastiske laviner fra Vesuv i august 79 f.v.t., og omkring 2000 mistede livet deriblandt Plinius den Ældre. Katastrofen blev beskrevet af Plinius den Yngre, der har givet navnet »plinisk udbrud« til lignende eksplosive begivenheder. I 1902 døde næsten 30.000 mennesker i Saint-Pierre på Martinique, da Mont Pelée sendte en kogende hed sky ud over byen. Der var meget mindre nedfald end ved det pliniske udbrud, og typen kaldes et »peléeansk udbrud«.
Selve lavinen består af fint vulkansk støv, der glider som fint mel, iblandet sten, sommetider af størrelse som et hus, og hed gas. Blandingsforholdet mellem disse tre ingredienser afgør, om der er tale om en plinisk eller pelèeansk lavine.
Hvorfor ryger den?
Popo ryger, fordi der dagligt frigøres store mængder gasser fra den. I perioden efter 1994 har den gennemsnitlige daglige udledning af svovldioxid været 7.000 ton. I det tidsrum har Popo leveret omkring 20 millioner ton (Mt) SO2 til atmosfæren, derudover strømmer over 40.000 ton CO2, 740 ton HCl og 74 ton HF ud fra bjerget hver dag. Det er gennemsnitsværdier, og man kender episoder med 30-50.000 ton SO2/dag og med 100.000 ton CO2/dag. Det gør Popo til en af de største naturlige SO2- og CO2-kilder.
Luftarterne frigøres ved en blandingsproces mellem to forskellige slags lava. Det sker i et lavakammer i ca. 6 km’s dybde
Popocatépetl og Iztaccihuatl
Aztekerkrigeren Popocatépetl og Iztaccihuatl, som var datter af en stammehøvding, forelskede sig i hinanden. På nahuatl betyder hendes navn »sovende kvinde«. Høvdingen vil kun give sit samtykke til ægteskab, hvis Popocatépetl besejrer en fjendtlig stamme og bringer lederens hoved. Det lykkedes, men efter så lang tid at Iztaccihuatl, overbevist om sin elskedes undergang, bukker under for sorgen og dør. Da Popocatépetl vender tilbage og finder sin elskedes afsjælede legeme, bærer han det til bjergryggen, hvor hun antager formen af en sovende kvinde. Det er bjerget Iztaccihuatl, hvor silhuetten af den sovende kvinde tydeligt ses, når man nærmer sig de to bjergmassiver. Popocatépetl tænder en fakkel og står vagt over sin elskede. Røgen kan stadig ses fra vulkanen, der bærer hans navn.
Moctezumas krigere var først
Før den spanske erobring af området sendte kejser Moctezuma ti af sine stærkeste krigere ud for at undersøge, hvor røgen fra det hellige bjerg stammede fra. To overlevede ikke opstigningen, og nedturen gjorde det af med seks. De to sidste rapporterede om krateret, men ingen af dem genvandt fuld førlighed. Erobreren Hernando Cortés sendte Francisco Montaño i spidsen for en deling soldater til toppen i 1522. Formålet var ikke videbegærlighed, men den rent prosaiske at skaffe svovl til fremstilling af krudt for at underlægge sig Aztekerriget. Montaño lod sig fire ned i krateret i et reb, og det lykkedes på denne måde at samle det eftertragtede svovl. Ekspedition satte rekord for den højeste bjergbestigning af europæere på den tid.
Mange har senere kæmpet sig til toppen. Den 12. oktober 1955 lykkes det den argentinske revolutionære Ernesto Che Guevara at nå toppen efter et mislykket forsøg tidligere samme år. Ved det første forsøg måtte han vende om, fordi to tæer frøs til is på en af hans cubanske ledsagere. Der er ingen tvivl om, at Guevara så det som den ultimative udfordring, der om nødvendig måtte betales med livet. Bedriften er bemærkelsesværdig, bl.a. fordi Che Guevara led af alvorlig astma.
Kilder
J. B. Witter, V. C. Kress og C. G. Newhall Journal of Petrology Advance Access published July 13, 2005, doi:10.1093/petrology/egi058 Volcán Popocatépetl, Mexico, Petrology, Magma Mixing, and Immediate Sources of Volatiles for the 1994-Present Eruption.
