Hvad skete der egentligt med startup-virksomheden SBT Aqua, efter den i 2013 havde vundet Venture Cup?
Når en startup-virksomhed er med i sådan en konkurrence, er der ofte stor fokus på dem og deres idéer. Lige indtil vinderen er fundet, priserne uddelt og håndtrykket givet. Væk er spotlight, og dagligdagens benhårde kamp om investorkronerne tager sin begyndelse.
I tilfældet med SBT Aqua er det faktisk gået godt. Virksomhedens idé er, at man ved at sende strøm gennem vand mellem to elektroder kan påvise en partikel – for eksempel en bakterie, når strømmens impedans ændres. Det kendes allerede fra såkaldte flow cytometre, men de er ikke velegnede til analyse af store volumener af drikkevand. Med mindre man som SBT Instruments gjorde med deres by-pass opfindelse. Her bliver det meste vand ledt uden om kanalen med elektroderne, så kun en brøkdel af vandet ses af elektroderne. Resultatet? Verdens første mikrofluide impedansmålingsapparat til analyse af større mængder drikkevand.
Og den idé kunne patenteres. Første ansøgning blev indsendt i 2015, og i 2017 kom patentansøgningen omkring deres BactoBox.
De flytter efterfølgende væk fra DTU og ud til en adresse i Herlev, hvor man stadig bor – nu med 12 folk.
Så SBT Aqua er meget andet end “blot” en vinder af Venture Cup. Det blev starten på en virksomhed, der udvikler nye koncepter og de kan skaffe den nødvendige kapital. Også selv når konkurrencelyset er slukket.
Læs mere om SBT Instruments vej efter prisen i 2013 i Dansk Kemi udgave 6, side 16